Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3011 - 3020 af 3197

    Analyser: Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA

    Foto: Colourbox, Danmark har betydelige handels- og investeringsrelationer med udlandet, herunder med USA. Handels- og investeringsrelationerne til USA kan ikke koges ned til et enkelt tal. Der er brug for flere forskellige kilder for at kunne forstå, hvordan økonomierne er integreret, herunder statistik om samhandel, formueindkomst, investeringer og datterselskaber. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de blinde vinkler, der opstår ved en bilateral analyse, når forsyningen af varer og tjenester mellem lande finder sted via datterselskaber i tredjelande., Denne analyse samler statistikker om danske handels- og investeringsrelationer med USA og dykker ned i fortolkningen af statistikkerne. Analysen er udarbejdet af Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank., [note 1], 10. marts 2025, Af Stefan Gottschalck Anbro, Alina Grecu, Mathias Busk Tjørnum og Robert Wederkinck, [note 2], Hovedkonklusioner:, USA er Danmarks største eksportmarked og samtidig det land, som Danmark har de største formueindtægter fra., I 2024 kom 18 pct. af de danske eksportindtægter og 21 pct. af de danske formueindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68 pct. af den samlede danske eksport til USA., Dansk eksport til USA er præget af international organisering af produktionen., Traditionelt tænker man på vareeksport som varer, der produceres i eksportlandet og dernæst fragtes og afsættes i importlandet. Det er imidlertid ikke det typiske billede for dansk vareeksport til USA. I 2024 krydsede 75 pct. af den danske vareeksport til USA ikke den danske grænse. Hovedparten af denne type af dansk eksport er varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet., Importen fra USA er domineret af tjenester., Den danske import af tjenester fra USA var i 2024 på 135,2 mia. kr., svarende til 71 pct. af den samlede import fra USA. Importen af tjenester fra USA udgjorde 17 pct. af den samlede danske tjenesteimport., USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark., De danske investeringer i USA svarer til 94 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens de amerikanske investeringer i Danmark svarer til 74 pct. af dansk BNP. , Mange danske datterselskaber i USA., I 2023 var der flere end 950 dansk kontrollerede datterselskaber i USA med 91.000 ansatte. USA er dermed blandt de lande, hvor danske virksomheder har etableret flest datterselskaber., USA ejer et betydeligt antal datterselskaber i Danmark., Der var 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Amerikanske datterselskaber i Danmark beskæftigede lige over 40.700 ansatte., Amerikanske lønmodtagere i Danmark., I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab., Hent som pdf, Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA (pdf), USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er steget, Den samlede belysning af de danske handels- og investeringsrelationer med USA sammenfattes i betalingsbalancen og kapitalbalancen. Betalingsbalancens løbende poster er opdelt i import, eksport, indkomst og overførsler. Indkomsten er primært formueindkomst fra investeringer i værdipapirer og datterselskaber. Investeringer fremgår af kapitalbalancen. Denne analyse belyser de forskellige dele., USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er stor, og den har været stigende i en årrække. I 2024 udgjorde eksporten af varer og tjenester til USA 18 pct. af Danmarks samlede eksport, mens den i 2015 udgjorde 11 pct., jf. figur 1. Til sammenligning udgjorde eksporten til det næststørste eksportmarked, Tyskland, 12 pct. i 2024., I 2024 udgjorde formueindkomsten fra USA 21 pct. af Danmarks samlede indtægter fra formueindkomst. Andelen af formueindkomst fra USA ud af den samlede formueindkomst har udvist en stigende tendens i de seneste ti år på trods af fald i 2020 og 2021. Således udgjorde formueindkomsten fra USA i 2015 17 pct. af den samlede formueindkomst., Figur 1. USA's andel af samlet eksport samt formueindkomst. 2015-2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/bbq, og særkørsel fra Danmarks Statistik., Den danske eksport til USA var i 2024 domineret af varer, jf. figur 2. Danmark eksporterede i alt for 366,4 mia. kr. til USA, hvoraf 248,6 mia. kr. var eksport af varer, svarende til 68 pct. Eksporten af tjenester var på 117,8 mia. kr. Omvendt fyldte tjenester mest i importen fra USA. I 2024 importerede Danmark for 189,1 mia. kr. fra USA, hvoraf tjenesteimporten udgjorde 72 pct. med 135,2 mia. kr., Figur 2. Danmarks udenrigshandel med USA. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/bbq, ., Betalingsbalancens tal for handel med varer og tjenester ovenfor omfatter kun direkte handel mellem danske og udenlandske residenter., [note 3], Handel med varer og tjenester kan dog også ske via datterselskaber i udlandet. Dette indgår ikke i tallene for handel med varer og tjenester, jf. boks 1 nedenfor., Boks 1. Handel og indkomst - to aspekter af Danmarks økonomiske relation til udlandet , De økonomiske relationer mellem lande antager flere forskellige former., For det første kan lande handle varer og tjenester direkte. Det er fx tilfældet, når en dansk virksomhed sælger en vare eller en tjeneste direkte til en udenlandsk virksomhed. Denne handel indgår i betalingsbalancens opgørelse af vare- og tjenestehandlen., For det andet kan et land afsætte varer og tjenester til et andet land via datterselskaber i udlandet. Dette er fx tilfældet, hvis en dansk virksomhed etablerer et datterselskab i et andet land og lader dette datterselskab producere varer, som datterselskabet selv ejer og efterfølgende sælger. Hvis aktiviteterne giver anledning til overskud i det udenlandske datterselskab, vil dette overskud registreres i betalingsbalancen som en del af Danmarks formueindkomst., For at få et dækkende billede af de økonomiske relationer mellem to lande er det derfor ikke tilstrækkeligt at se på statistikken over handel med varer og tjenester. Formueindkomsten bør også inddrages i den samlede belysning., En blind vinkel opstår dog, hvis et datterselskab i et andet land sælger varer eller tjenester til et tredje land. Det kunne fx være et dansk datterselskab i Canada, som sælger varer til USA. Et overskud i det canadiske datterselskab vil lede til dansk formueindkomst fra Canada, hvorved den økonomiske relation til USA i en vis forstand undervurderes. Den samme blinde vinkel gør sig gældende på importsiden, når Danmark køber varer eller tjenester af andre landes, herunder USA's, datterselskaber i udlandet. Fx har en række amerikanske techvirksomheder hovedsæder i Irland, og deres salg til danske residenter vil derfor registreres som import fra Irland og ikke USA., Eksport af varer, der ikke krydser grænsen, er steget betydeligt, Dykker man ned i varehandlen, kan der foretages en opdeling på varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er bl.a. knyttet til danske virksomheders produktion i udlandet, jf. boks 2. Den del af vareeksporten til USA, der ikke krydser den danske grænse, er steget betydeligt over årene i forbindelse med globaliseringen og en stigende tendens til international organisering af produktionen., Eksporten til USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, beløb sig i 2024 til 185,2 mia. kr., svarende til 75 pct. af den samlede værdi af vareeksporten til USA. Det er en stigning fra 47 pct. i 2015. Sammenligner man med eksporten af varer til resten af verden, fremgår det, at varer, der ikke krydser den danske grænse, spiller en særligt fremtrædende rolle i vareeksporten til USA. Varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2024 12 pct. af værdien af den samlede vareeksport til resten af verden., Boks 2. Varer, der ikke krydser den danske grænse , Handlen med varer kan opdeles i varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Varer, der ikke krydser den danske grænse, består af varer, der handles i forbindelse med forarbejdning i udlandet, merchanting varer og danske køb af proviant og brændstof i udlandet., Handel i forbindelse med forarbejdning i udlandet dækker over tilfælde, hvor danske virksomheder får forarbejdet varer i udlandet, mens de bevarer ejerskabet over varerne. I denne sammenhæng vil køb af råvarer og halvfabrikata i udlandet og salg af forarbejdede produkter uden, at disse bringes hjem til Danmark, indgå i statistikken som varer, der ikke krydser den danske grænse. Der kan fx være tale om, at en dansk virksomhed køber råvarer i USA og lader dem forarbejde hos en amerikansk virksomhed, fx eget datterselskab, hvorefter den danske virksomhed sælger den færdige vare til en amerikansk slutkunde., Merchanting består dels af rene handelsvarer, som købes og sælges igen uden, at den danske mellemhandler er involveret i varens produktion. Derudover kan der være tale om varer, der handles af såkaldte fabriksløse producenter. En fabriksløs producent er kendetegnet ved at lade en partner producere varer uden, at den fabriksløse producent ejer råvarerne under produktionsprocessen. Samtidig kontrollerer den fabriksløse producent dog produktionen, blandt andet ved at levere intellektuelle rettigheder til produktionen. I praksis kan der fx være tale om en dansk virksomhed, der får varer produceret hos en partner i Canada. Efter endt produktion køber den danske virksomhed den færdige vare af sin partner, hvorefter varen videresælges til en slutkunde, fx i USA. Uanset om der er tale om rene handelsvarer eller varer, der handles af fabriksløseproducenter, gør særlige forhold sig gældende for den statistiske opgørelse af merchanting varerne. I mellemhandlerens land opgøres merchanting som nettoeksport (salgsværdi - købsværdi), mens importen i købslandet opgøres til den fulde værdi (svarende til salgsværdien). Derudover vil importen i købslandet typisk blive opgjort som import fra det land, hvor varen afsendes fra, ikke som import fra mellemhandlerens land., Den del af varehandlen, der krydser den danske grænse, kan fordeles efter detaljerede varegrupper. Den største varegruppe i eksporten til USA af varer, der krydser den danske grænse, var i 2024 , kemikalier og kemiske produkter, (herunder , medicinalvarer, ) med en værdi på 21,5 mia. kr., jf. figur 3. Dette svarer til 34 pct. af den samlede eksport til USA af varer, der krydser den danske grænse. Den næststørste varegruppe var , maskiner, undt. transportmidler, med en værdi på 19,6 mia. kr. I importen fra USA af varer, der krydser den danske grænse, var den største varegruppe i 2024 , mineralske brændstoffer, smøremidler o.l., med en værdi på 14,9 mia. kr., Figur 3. Udenrigshandel med varer, der krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Den del af varehandlen, der ikke krydser den danske grænse, opgøres uden detaljer om varens type. Figur 4 viser fordelingen af eksport og import til/fra USA på overordnede kategorier., I eksporten af varer til USA, der ikke krydser dansk grænse, fyldte , varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning, mest med en værdi på 175,2 mia. kr., svarende til 95 pct. af den type af handel. Som led i produktionen af danske varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning købes forarbejdningstjenester. Målt på køb af forarbejdningstjenester produceres en betydelig del af den samlede mængde varer, der sælges i udlandet i forbindelse med forarbejdning, i USA. Den samlede danske import af , forarbejdningstjenester, lå i 2024 på 24,5 mia. kr. Heraf udgjorde import af , forarbejdningstjenester, fra USA 10,1 mia. kr., I importen fra USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde , bunkring og proviantering, den største gruppe af varer, der ikke krydser den danske grænse. , Bunkring og proviantering, dækker over danske skibes køb af brændstof og forsyninger i udlandet. Importen af , bunkring og proviantering, fra USA var i 2024 på 10,3 mia. kr., svarende til 74 pct. af den samlede import af varer, der ikke krydser den danske grænse., Figur 4. Udenrigshandel med varer, der ikke krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Dansk tjenesteeksport til USA domineres af søtransport, Den danske eksport af tjenester til USA var i 2024 domineret af , søtransport, , jf. figur 5. Danmark eksporterede søtransporttjenester for 49,9 mia. kr. til USA, svarende til 42 pct. af den samlede eksport af tjenester til USA i 2024. Den næststørste tjenestegruppe i eksporten til USA var , royalties og licenser, med 24 pct. af den samlede tjenesteeksport., Importen af tjenester fra USA blev i 2024 domineret af , andre forretningstjenester, med en værdi på 64,1 mia. kr., svarende til 47 pct. af den samlede tjenesteimport fra USA. , Andre forretningstjenester, dækker blandt andet over , professionelle og administrative tjenester, , , reklame, markedsanalyse og meningsmåling, samt , forsknings- og udviklingstjenester, ., Figur 5. Udenrigshandel med tjenester, USA som partnerland, 2024, Kilde. , www.statistikbanken.dk/uhq, ., Voksende investeringsrelationer med USA, Danmark har en høj grad af finansiel integration med udlandet med store og voksende investeringer på tværs af landegrænserne. Et vedvarende betalingsbalanceoverskud har medvirket til, at Danmarks investeringer i udlandet overstiger udlandets investeringer i Danmark, og at Danmark dermed har opbygget en udlandsformue. De samlede danske investeringer i udlandet svarer til 384 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens udlandets investeringer i Danmark svarer til 325 pct., En betydelig del af danske investeringer i udlandet er placeret i USA. De danske investeringer i USA er næsten fordoblet fra at udgøre 53 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2015 til at udgøre 94 pct. i 3. kvartal 2024, jf. figur 6. Tilsvarende er de amerikanske investeringer i Danmark steget fra 43 til 74 pct. af BNP i samme periode., Figur 6. Indbyrdes investeringer mellem Danmark og USA som andel af dansk BNP. 4. kvartal 2015 - 3. kvartal 2024, Anm.: Tallene dækker over den danske kapitalbalance over for USA, og omfatter alle former for investeringer i virksomheder, noterede aktier, obligationer mv. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande. Tallene for 2015-2023 er beholdningen i 4. kvartal, mens beholdningen for 2024 er i 3. kvartal., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF, Danmarks Statistik samt egne beregninger., USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark. I 3. kvartal 2024 var en fjerdedel af alle danske investeringer i udlandet placeret i USA, jf. figur 7. Investeringerne i USA er mere end dobbelt så store som investeringerne i hhv. Storbritannien og Tyskland, som er de lande med det næststørste omfang af danske investeringer i udlandet efter USA., Vender man billedet og ser på, hvem der investerer i Danmark, er USA også det land med flest investeringer i Danmark. I 3. kvartal 2024 var hver femte krone, som udlandet har investeret i Danmark, fra USA., Figur 7. Danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024, Anm.: Danmarks kapitalbalance opgjort i 3. kvartal 2024. Kapitalbalancen består af aktiver og passiver fra direkte investeringer, porteføljeinvesteringer samt andre investeringer som fx lån og indskud. De fremhævede lande udgør de tre lande med de største aktiver og passiver over for Danmark. Modpartslandet er opgjort efter første modpartsland. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Betydelige formueindtægter fra USA, I 2024 fik Danmark en samlet formueindkomst på sine investeringer i USA på 69 mia. kr., jf. figur 8. Næsten halvdelen af formueindkomsten kom fra amerikanske selskaber ejet af danske ikke-finansielle selskaber. En fjerdedel af formueindkomsten kom fra rente- og udbyttebetalinger til danske formueforvaltere i forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsfonde. USA modtager også formueindkomst fra investeringer i Danmark. Det drejer sig i høj grad om overskud og udbytte i danske ikke-finansielle selskaber., Fraregnes USA's formueindkomst på investeringer i Danmark fra den danske formueindkomst fra investeringer i USA, har Danmark en nettoformueindkomst på 39 mia. kr. i 2024. Den positive nettoindkomst fra USA skyldes, at de samlede danske investeringer i USA er en del større end de amerikanske investeringer i Danmark., Figur 8. Danmarks indtjening fra formueindkomsten i USA og udgifterne til USA's investeringer i Danmark. 2024, Anm.: Søjlen til venstre viser danske sektorers formueindkomst (dansk indtjening) fra investeringer i USA, mens søjlen til højre viser USA's formueindkomst (dansk udgift) fra investeringer i danske sektorer. Grafen dækker hele 2024. Afkast dækker over udbytter, rentebetalinger og indtjening i et udenlandsk datterselskab, som ikke er blevet udbetalt endnu (reinvesteret indtjening). Formueindkomsten indeholder ikke kapitalgevinster- eller tab. Data for forsikrings- og pensionssektoren er ikke gennemlyst, så nogle investeringer i investeringsfonde er ultimativt ejet af forsikrings- og pensionssektoren. Formueindkomsten fra amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Fordobling af porteføljeinvesteringer på ti år, Investeringerne kan opdeles i porteføljeinvesteringer, direkte investeringer og andre investeringer, som primært dækker over lån og indskud. Porteføljeinvesteringer er investeringer på tværs af landegrænser i obligationer og aktier i virksomheder, hvor investoren ikke har bestemmende indflydelse i virksomheden., Porteføljeinvesteringerne er koncentreret i aktier. Danske investorer har investeringer i udenlandske aktier for i alt 3.850 mia. kr., svarende til 130 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2024. Danmark har investeringer for 1.900 mia. kr. i amerikanske aktier, hvilket svarer til halvdelen af de samlede investeringer i udenlandske aktier, jf. figur 9., Porteføljeinvesteringer mellem Danmark og USA er over de seneste ti år fordoblet, målt som andel af dansk BNP. I 2015 havde Danmark investeringer svarende til 38 pct. af dansk BNP i amerikanske aktier og obligationer. I 2024 er det tal steget til 74 pct. af dansk BNP. De amerikanske investeringer i Danmark er ligeledes næsten fordoblet fra 36 pct. af dansk BNP i 2015 til 59 pct. i 2024., Figur 9. Danske investeringer i USA og amerikanske investeringer i Danmark fordelt på investeringstype. 3. kvartal 2024, Anm.: Danmarks kapitalbalance over for USA er opgjort for 3. kvartal 2024 fordelt på investeringstyper. Aktier og obligationer udgør porteføljeinvesteringer. Amerikanske porteføljeinvesteringer i Danmark som aktier og obligationer er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande. Aktier omfatter både aktier (børsnoterede og unoterede) og investeringsforeningsbeviser. Øvrige investeringer dækker over finansielle derivater, reserveaktiver, og andre investeringer mv., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Det er primært danske pensionsselskaber og investeringsfonde, som investerer i amerikanske aktier, jf. figur 10. I løbet af 2024 købte danske investorer udenlandske aktier for i alt 222 mia. kr., hvoraf omkring 38 pct. var amerikanske. De store investeringer i amerikanske aktier giver danske investorer en valutarisiko i dollar, som i høj grad afdækkes. Ved udgangen af 2024 havde den danske forsikrings- og pensionssektor således afdækket 65 pct. af deres valutarisiko fra dollareksponeringer. Investeringsfonde afdækker ikke i samme grad deres aktieinvesteringer., Udlandet har også betydelige investeringer i danske aktier - i alt for 3.422 mia. kr., svarende til 116 pct. af BNP. Størstedelen af investeringerne er i danske børsnoterede C25-aktier, hvoraf omkring 62 pct. ejes af udlandet. Udlandets aktiebeholdning er specielt koncentreret i de store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og i andre store internationale selskaber som fx DSV, Pandora og Carlsberg. Næsten halvdelen af udlandets beholdning af danske aktier ejes direkte fra USA., Figur 10. Dansk ejerskab af amerikanske aktier og amerikansk ejerskab af danske aktier. 4. kvartal 2024, Anm.: Danmarks beholdning af amerikanske aktier fordelt på den danske holdersektor, samt USA's beholdning af danske aktier opdelt på den danske sektor, som USA har investeret i. Beholdningerne er opgjort for 4. kvartal 2024 og omfatter noterede- og unoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Amerikanske aktieinvesteringer i Danmark er beregnet ved brug af IMF's data (CPIS) på beholdninger af porteføljeaktiver mellem lande., Kilde. Danmarks Nationalbank, IMF samt egne beregninger., Voksende direkte investeringer i amerikanske datterselskaber, Direkte investeringer er virksomheders investeringer i udenlandske datterselskaber, jf. boks 3. Danske direkte investeringer i udlandet er fordelt på relativt få lande og er især koncentreret på de lande, som Danmark har størst samhandel med. Det drejer sig primært om USA og vores umiddelbare europæiske nabolande. Over de seneste ti år er danske direkte investeringer i USA steget med 267 pct., mens de amerikanske investeringer i Danmark er steget med 185 pct., USA er det land, som Danmark foretager flest direkte investeringer i, og samtidig det land, som foretager flest direkte investeringer i Danmark. Samlet set står den danske industri for ca. 59 pct. af de danske direkte investeringer i USA, hvor en stor del af investeringerne kommer fra medicinal- og maskinindustrien. De fem danske selskaber med flest direkte investeringer står for 45 pct. af de samlede direkte investeringer., Direkte investeringer i USA kan blandt andet stimulere den lokale realøkonomiske aktivitet i form af produktion og beskæftigelse. De danske datterselskaber i USA beskæftiger således et betydeligt antal ansatte i USA, ligesom de amerikanske datterselskaber gør det i Danmark., Figur 11. Danmarks direkte investeringer i USA og USA's direkte investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024, Anm.: Søjlen til venstre viser danske direkte investeringer i USA fordelt på hvilken dansk sektor, som foretager investeringerne. Søjlen til højre viser hvilke danske sektorer, som USA foretager direkte investeringer i. Tallene er opgjort på første modpartsland for 3. kvartal 2024., Kilde. Danmarks Nationalbank., Boks 3. Direkte investeringer mellem Danmark og udlandet , Direkte investeringer er investeringer på tværs af landegrænsen, som er karakteriseret ved, at investoren har en væsentlig indflydelse på beslutningerne i den virksomhed, der er investeret i. Internationalt defineres direkte investeringer som investeringer i udenlandske virksomheder og filialer, hvor investoren besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne i virksomheden. De fleste direkte investeringer foretages af koncerner, der ejer 100 procent af det selskab, som de investerer i. Direkte investeringer har typisk en længere horisont og er ofte foretaget med henblik på en varig økonomisk forbindelse mellem investoren og virksomheden., Formålet med direkte investeringer kan blandt andet være at skabe værditilvækst gennem aktivt ejerskab, fx hvis investoren har ekspertise i at udvikle virksomheden. Investeringerne kan også foretages med henblik på at overtage og få adgang til fx distributionsnet, kundebaser, intellektuelle kompetencer eller patenter. Direkte investeringer er i denne analyse som i kapitalbalancen opgjort efter første investorland, dvs. det første land, som modtager investeringen fra Danmark, eller det land, som overfører investeringen til Danmark. Udlandets direkte investeringer i Danmark passerer ofte gennem et eller flere transitlande, før de når Danmark. Det skyldes blandt andet komplicerede ejerstrukturer, hvor investeringer fra oprindelseslandet foretages via holdingselskaber, ofte hjemhørende i lande som Luxembourg, Holland og Irland., Kompleksiteten i virksomhedernes globale organisering kan gøre det vanskeligt at identificere, hvor i verden den økonomiske aktivitet finder sted, og hvilke lande der i sidste ende bærer risikoen og får afkastet af investeringen. Derfor opgøres investeringerne udover første modpartsland tillige på ultimativt investorland, hvor der ses gennem ejerstrukturer, og landet, som investeringerne kontrolleres fra, identificeres. Denne statistiske opgørelse viser i lighed med opgørelse på første investorland, at USA klart er det land, der ultimativt investerer mest i Danmark., Øget aktivitet i datterselskaber i USA, Mange virksomheder i Danmark har etableret datterselskaber i andre lande, og USA lå i top fem blandt de lande med flest dansk kontrollerede datterselskaber i 2023 (læs definitionen i boks 4). I alt var der 15.000 datterselskaber i udlandet med en samlet beskæftigelse på 1,7 mio. ansatte, hvoraf 950 virksomheder og 91.000 ansatte var lokaliseret i USA. Fra 2022 til 2023 steg antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA med over 4.000, hvilket svarer til en vækst på 5 pct. Set i et tiårigt perspektiv er antallet af ansatte i datterselskaber i USA steget mere end 50 pct., jf. figur 12., Figur 12. Antal datterselskaber og antal ansatte i USA over tid. 2013-2023, Kilde. , www.statistikbanken.dk/ofats4, Ser man på fordelingen af ansatte på tværs af delstater i USA var der beskæftigelsesmæssig aktivitet i 42 ud af 50 delstater, jf. figur 13. Aktiviteten i fem delstater - New Jersey, Californien, New York, North Carolina og Maryland - udgjorde 48.000 ansatte, hvilket svarer til mere end 50 pct. af alle ansatte i dansk kontrollerende datterselskaber i USA. Dette kan til dels hænge sammen med den generelle økonomiske aktivitet i disse stater., Figur 13. Antal ansatte i danske datterselskaber fordelt på amerikanske stater. 2023, Anm.: Danmarks Statistik har indsamlet data om datterselskabernes' registrerings adresse i USA i 2023 ved hjælp af forskellige kilder og registre. Det kan godt ske, at registreringsadressen og arbejdsstedsadressen ikke er det samme. Der er ingen ansatte i staterne North Dakota, South Dakota, Wyoming, Arkansas, West Virginia, Main, Alaska og Hawaii. Starterne Alaska og Hawaii vises ikke på kortet., Kilde. , www.statistikbanken.dk/ofats4, og særkørsel fra Danmarks Statistiks., Boks 4. Hvad er et dansk kontrolleret udenlandsk datterselskab? , Undersøgelsen omfatter datterselskaber (samt underliggende datter-datterselskaber mv.) og filialer, som er beliggende uden for Danmark, og som kontrolleres af en dansk modervirksomhed i hele eller dele af perioden. Modervirksomheden anses for at have kontrol, hvis den direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne eller har kontrollerende indflydelse., Datagrundlaget for statistikken om danske selskabers datterselskaber i USA omfatter alle dansk registrerede selskaber med et eller flere datterselskaber under deres kontrol i USA. Det betyder, at statistikken også omfatter dansk registrerede selskaber, som endeligt er ejet fra udlandet. Ved at samkøre oplysninger fra den registerbaserede statistik om udenlandsk ejede firmaer i Danmark kan man identificere, hvilke virksomheder der er endeligt ejet fra Danmark., I 2022 var der i Danmark 13.000 udenlandsk ejede firmaer med lidt under 350.000 ansatte omregnet til årsværk. Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022, jf. figur 14. Selskaberne beskæftigede lidt over 40.700 ansatte i Danmark, hvilket svarer til 12 pct. af al udenlandsk aktivitet i Danmark., Figur 14. Antal udenlandsk ejede selskaber i Danmark og deres ansatte opgjort i årsværk. 2019-2022, Anm.: Ansatte er i figuren opgjort i årsværk., Kilde. , www.statistikbanken.dk/ifatsf20, Internationale lønmodtagere fra USA i Danmark, I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab i alderen 18-64 år., [note 4], Det svarer til 1,3 pct. af det samlede antal på 200.000 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere i Danmark i 2023 - og 0,1 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark (2,4 mio.)., Internationale lønmodtagere omfatter indvandrere, der ikke er danske statsborgere og har opholdt sig i Danmark i højst 10 år - eller ikke har bopæl i Danmark (se , DST Analysen Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, )., [note 5], International lønmodtagere fra USA var især beskæftigede inden for branchegrupper som , videregående uddannelsesinstitutioner, (11 pct.), , it-konsulenter, (9 pct.), , medicinalindustri, (6 pct.), , virksomhedskonsulenter, (5 pct.) og , legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, (5 pct.), jf. figur 15., Figur 15. Internationale lønmodtagere fra USA fordelt på standardbranchegruppering 127, top-5. 2023, Anm.: Antal lønmodtagere er omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Personer med uoplyst branchekode indgår ikke., Kilde. Beskæftigelse for lønmodtagere og Befolkningsregisteret., Noter, Analysen er baseret på tal fra statistikkerne, som de så ud ved udgangen af februar. , [ ↑ ], Mathias Busk Tjørnum og Robert Wederkinck er ansat hos Danmarks Nationalbank. , [ ↑ ], Virksomheder, organisationer og privatpersoner betragtes som residenter i det land, hvor de har deres primære økonomiske interesser. Det indebærer, at danske virksomheders udenlandske filialer og datterselskaber regnes som udenlandske residenter, mens filialer eller datterselskaber, som en udenlandsk virksomhed måtte have i Danmark, regnes som danske residenter. Tilsvarende er danske privatpersoner, som er fast bosat i udlandet, udenlandske residenter, mens udenlandske privatpersoner, som er fast bosat i Danmark, regnes som danske residenter. , [ ↑ ], Danmarks Statistik opgør ikke antallet af lønmodtagere i USA med dansk statsborgerskab, men , Office of Homeland Security Statistics, opgør blandt andet arbejdstilladelser fordelt på statsborgerskab. , [ ↑ ], Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i statsborgerskabet og ikke afgrænses ift. fødested eller opholdslængden i Danmark, var der i 2023 3.800 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra USA ud af i alt 308.300 lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab. , [ ↑ ], Kontakt:, Stefan Gottschalck Anbro, Telefon: 51 60 58 46, Mail: , sfb@dst.dk, Alina Grecu, Telefon: 30 55 18 24, Mail: , agc@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55556-omfattende-danske-handels-og-investeringsrelationer-med-usa

    Analyse

    Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

    Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

    Analyse

    Analyser: Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov

    Foto: Modelfoto, Adobe Stock, Rettet den 5. februar 2026., Data, som ligger til grund for analysen, er rettet. Rettelsen bevirker, at fædre i gennemsnit har længere orlov, og at andelen, som har kort barsel (op til to uger), er mindre. Opdateringen medfører også, at udviklingen fra 2021 (før barselsreformen) til 2023 (efter reformen) er kraftigere. Forskellene mellem forskellige grupper af fædre i 2023 er nogenlunde som før opdateringen. Læs mere om rettelsen af data i notatet , Genudgivelse af barselsdagpengedata for perioden 2017-2023, ., Den 2. august 2022 trådte en ny lov om øremærket barsel i kraft. Den nye lovgivning betyder, at der for lønmodtagere nu er øremærket 11 ugers barsel til fædre og medmødre, hvor det tidligere var to uger. Denne analyse undersøger andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov, før og efter den nye lovgivning om øremærket barsel trådte i kraft., I analysen har Danmarks Statistik opgjort antallet af fædre, der var berettigede til barselsdagpenge, herunder fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsdagpenge. Fædrene identificeres ved at samkøre registre for blandt andet lønmodtagerbeskæftigelsen og befolkningens arbejdsmarkedstilknytning med registeret for barselsdagpenge. Denne analyse supplerer eksisterende opgørelser baseret på data om udbetalte barselsdagpenge. Analysen er samtidig den første opgørelse med data for hele årgang 2023., 11. april 2025, Af Aske Skov Andersen, Anna Skovbæk Mortensen, Fenja Søndergaard Møller og Torben Lundsvig , Hovedkonklusioner:, Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021, . Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre (med barselsdagpenge eller løn) steg fra 5,9 uger i 2021 til 10,4 uger i 2023., Andelen af fædre med ingen eller højst to ugers barselsorlov er faldet med godt to tredjedele, . Den længere gennemsnitsorlov kan blandt andet tilskrives, at der er en tydelig tendens til, at færre fædre holder ingen eller relativt kort barselsorlov. Andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt således fra 46 pct. i 2021 til 14 pct. i 2023., Forskellene mellem brancher er blevet mindre, . Der er markant færre fædre, som afholdt højst to ugers barselsorlov inden for alle brancher. Der er dog en tendens til, at faldet har været størst inden for de brancher, hvor barselsorlov i 2021 var mindst udbredt. Det gælder fx for , Landbrug, skovbrug og fiskeri, (andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt fra 83 pct. til 23 pct.) og , Hoteller og restauranter, (fald fra 67 pct. til 21 pct.)., Fædre holder mere barsel på arbejdspladser, hvor der er mange kvindelige kollegaer, . På arbejdspladser, hvor kvinderne udgør mindre end 10 pct. af de ansatte, var det godt hver femte far, der højst holdt to ugers barselorlov i 2023. På arbejdssteder, hvor over halvdelen af de ansatte var kvinder, var den tilsvarende andel kun 10 pct., Hent som pdf, Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov (pdf), Fædres orlovsvarighed blandt lønmodtagere og selvstændige, Forældre til børn født den 2. august 2022 eller senere er omfattet af den nye lovgivning om øremærket barsel. Loven øremærker 11 uger til fædre og medmødre, der er lønmodtagere, hvor det tidligere var to uger., [note 1], Denne analyse undersøger andelen af fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsorlov, før og efter den ændrede lovgivning., [note 2], Analysen viser forskelle i andelene over tid og på tværs af forskellige grupper af fædre. Fokus er på beskrivelsen af niveauforskelle, udviklinger og tendenser og ikke årsagssammenhænge, Analysen tager udgangspunkt i fædre, som er samboende med moren, og hvor begge forældre er berettigede til barselsdagpenge. Analysen er især baseret på statistikken , Barselsdagpenge, , der omfatter barselsorlov med dagpenge eller løn afholdt i barnets første leveår. Analysen supplerer eksisterende analyser og rapporter, [note 3], blandt andet ved at inkludere fædre, der er berettigede, men helt fravælger barsel, jf. boks 1., Boks 1. Statistikken Barselsdagpenge , Statistikken , Barselsdagpenge, opgør årligt en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselsloven giver dem. En forældreårgang for et givet år er defineret som forældrene til de børn, der er født i løbet af året. Børnene er enten født i Danmark eller indvandret til Danmark senest 14 uger efter fødslen., I analysen refereres der til forældreårgange, når der nævnes årstal. Forældreårgang 2023 omfatter dermed forældre til børn født i 2023, men dele af orloven kan godt være afholdt i 2024., Statistikken er blandt andet baseret på administrative data fra ATP/Udbetaling Danmark og beskriver derfor kun afholdelse af barselsorlov i det omfang, der foreligger en udbetaling fra ATP/Udbetaling Danmark til enten forælderen selv eller dennes arbejdsgiver., Forældre, der ikke har afholdt betalt barselsorlov, indgår også i statistikken (med 0 dages barselsorlov), såfremt deres tilknytning til arbejdsmarkedet har et omfang, der ville have berettiget dem til at holde barsel på dagpenge, hvis de havde ønsket det. Denne kategorisering er blandt andet baseret på opslag i statistikkerne , Beskæftigelse for Lønmodtagere, og , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, , samt på indkomstforhold, medlemsskab af en A-kasse og modtagelse af dagpenge., Figur 1 viser fædrenes gennemsnitlige antal kalenderdage på barselsorlov med barselsdagpenge eller løn fra 2017 til 2023., [note 4], Figuren er opdelt efter fædrenes primære beskæftigelse som enten lønmodtagere (40.600 fædre i 2023) eller selvstændige (1.500 fædre i 2023). Figuren viser, at det gennemsnitlige antal dage er steget fra 2021 til 2023 i begge grupper, men stigningen er større for gruppen af lønmodtagere (fra 41 dage til 73 dage) end for selvstændige (fra 20 dage til 31 dage)., [note 5], I alle år er det gennemsnitlige antal orlovsdage højere blandt lønmodtagere end blandt selvstændige., Figur 1. Orlovsvarighed for fædre med hhv. lønmodtager- eller selvstændig-status. 2017 til 2023, Anm. For fædre, der har holdt orlov med barselsdagpenge eller løn, følger kategoriseringen som enten lønmodtager eller selvstændig den registrering, der er lagt til grund for sagsbehandlingen hos ATP/Udbetaling Danmark. For fædre, der ikke er registreret hos ATP/Udbetaling Danmark, fordi de ikke har afholdt betalt barselsorlov, er kategoriseringen foretaget på baggrund af oplysninger om løn fra , Beskæftigelse for Lønmodtagere, og , socioøkonomisk status, fra , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Selvstændige er ikke omfattet af loven om øremærket barsel. Fædre med beskæftigelse som selvstændige udgør samtidig en mindre del af den samlede fædregruppe (4 pct.), og der er ikke adgang til samme oplysninger om selvstændiges adfærd på arbejdsmarkedet, som for lønmodtageres. Den resterende del af analysen ser derfor udelukkende på lønmodtagere, jf. boks 2., Orlov blandt fædre beskæftigede som lønmodtagere, Fædres gennemsnitlige antal orlovsdage dækker over en betydelig variation i orlovsvarighed. Der var fx både fædre, der holdt 0 dages barselsorlov, og fædre, der holdt mere end 77 dages (11 ugers) orlov., Figur 2 viser andelen af fædre, der holdt orlov i henholdsvis 0 dage, 1-14 dage, 15-77 dage samt over 77 dage (11 uger)., [note 6], Figuren viser andelene i 2017, 2019, 2021 og 2023., For årgangene før 2023 lå andelen, der helt fravælger orlov, på 14-16 pct. I 2023 var andelen uden barsel faldet til 7 pct. Andelen med 1-14 dages orlov faldt i alle årene, men især fra 2021 (31 pct.) til 2023 (7 pct.). Modsat steg andelen med mere 77 dages orlov markant fra 20 pct. i 2021 til 41 pct. i 2023, mens andelen med 15-77 dage steg mindre fra 34 pct. i 2021 til 45 pct. i 2023., Figur 2. Fædre fordelt efter orlovsvarighed. 2017 til 2023, Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., De kommende afsnit i analysen fokuserer på andelen af fædre, der holdt 0-14 dages orlov (ingen eller højst to ugers orlov). Denne andel udgjorde 46 pct. i 2021 og 14 pct. i 2023. Andelen med højst to ugers orlov afspejler fædre, der helt eller i nogen grad fravælger deres 11 ugers øremærkede orlov i 2023. I analysen sættes grænsen ved to uger, som var det antal orlovsuger, der var øremærket til fædre i 2021., Boks 2. Afgrænsning af analysepopulation , Der blev født 61.300 børn i 2021, hvor faren var registreret, og 55.400 i 2023 (se statistikbanktabel , FODPF, ). Analysepopulationen består af samtlige registrerede fædre i forældreårgang 2021 og 2023, der var lønmodtagere, samboende med barnets mor og berettigede til barselsdagpenge, i alt 41.600 personer i 2021 og 40.600 personer i 2023 (hhv. 69 og 74 pct. af alle fædre og medmødre)., Ændringen af barselsloven trådte i kraft i august 2022. Forældreårgang 2022 omfatter derfor både forældre, der er omfattet af den nye lovgivning, og forældre, der ikke er. I analysen sammenlignes derfor forældreårgang 2021 og 2023., Analysen omfatter kun barsel afholdt i barnets første leveår., Analysen tager udgangspunkt i samboende forældre, hvor begge er berettigede til at modtage barselsdagpenge, og begge derfor har mulighed for at vælge barsel til eller fra., I analysen indgår kun fædre. Denne afgrænsning er valgt, da forælderens køn kan være væsentligt ift. de forhold, analysen beskæftiger sig med, men der er for få medmødre til, at de kan opdeles på underkategorier. Der var 243 medmødre i 2023, hvilket svarede til 0,6 pct. af alle fædre/medmødre, når man ser på lønmodtagere, som var berettigede til barselsdagpenge og samboende med barnets mor., Barselsloven øremærker ikke barsel til selvstændige eller ledige. Derudover er der ikke adgang til samme oplysninger om selvstændiges adfærd på arbejdsmarkedet, som for lønmodtageres. Derfor afgrænses analysepopulationen til lønmodtagere. Der var i 2023 1.500 fædre med status som selvstændige, som samtidig var berettigede til dagpenge og samboende med barnets mor., Fædre med højst to ugers orlov inden for brancher, Der er forskel på andelen af fædre med højst to ugers orlov på tværs af branchegrupper, men forskellene er blevet mindre fra 2021 til 2023., Figur 3 viser andelen af fædre inden for branchegrupper, der holdt ingen eller højst to ugers orlov, i henholdsvis 2021 og 2023. Figuren viser, at andelen blev reduceret med mellem 12 og 59 procentpoint inden for alle branchegrupper., Målt i procentpoint blev andelen af fædre, der holdt højst to ugers orlov, reduceret mest i branchegrupper med høje andele i 2021. De største fald var i branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, (fra 83 pct. til 23 pct.) og , Hoteller og restauranter, (fra 67 pct. til 21 pct.). Andelen blev reduceret mindst i branchegrupper, hvor andelen allerede var lav i 2021, såsom , Finansiering og forsikring, (fra 21 pct. til 9 pct.) og , Offentlig administration, forsvar og politi, (fra 25 pct. til 5 pct.). Det medfører, at forskellene i procentpoint mellem branchegrupper i 2023 var mindre, end de var i 2021., [note 7], Til trods for udligningen af brancheforskelle var der stadig variation mellem branchegrupper ift. andelen af fædre, der holdt højst to ugers barselsorlov. I 2021 var der 62 procentpoints forskel mellem den branchegruppe med den højeste (, Landbrug, skovbrug og fiskeri, ) og laveste (, Finansiering og forsikring, ) andel. I 2023 var der 18 procentpoints forskel mellem den højeste (, Landbrug, skovbrug og fiskeri, ) og den laveste andel (, Offentlig administration, forsvar og politi, )., I begge år var der en tendens til relativt høje andele af fædre med 0-2 ugers orlov inden for branchegrupper, hvori en stor andel af de beskæftigede varetager ufaglærte og faglærte arbejdsfunktioner., Forskellene kan også hænge sammen med branchespecifikke forskelle i antallet af uger med lønret under barsel., [note 8], Figur 3. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i branchegrupper. 2021 og 2023, Anm. Opgørelsen er baseret på branchegruppen for fædrenes seneste arbejsdssted, hvor der er registreret mere end 120 løntimer månedligt. Arbejdsstedet er registreret mellem 1 og 4 måneder før barnets fødselstidspunkt. I alt er 67 personer udeladt i 2021 pga. manglende oplysninger om branchegruppe og 18 i 2023., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Forskellene mellem branchegrupper følger overordnet samme tendens som i figur 3, hvis der tages udgangspunkt i antallet af gennemsnitlige orlovsdage frem for andelen af fædre, der holdt højst to ugers barselsorlov. Tendensen til udligning af brancheforskelle fra 2021 til 2023 er dog mindre udtalt., I 2021 havde fædre inden for , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og , Hoteller og restauranter, i gennemsnit færrst orlovsdage (15 og 23 orlovsdage i 2021 og 56 og 60 i 2023), mens fædre inden for , Finansiering og forsikring, og , Offentlig administration, forsvar og politi, i gennemsnit havde flest (64 orlovsdage i begge brancher i 2021 og hhv. 89 og 88 i 2023)., Arbejdsstedets størrelse og kønsfordelingen på arbejdsstedet, Andelen af fædre med højst to ugers orlov varierer på tværs af arbejdsstedets størrelse målt ud fra antal ansatte., I figur 4 er fædrenes arbejdssteder i hhv. 2021 og 2023 sorteret efter antal ansatte og fordelt i fem lige store grupper. Inden for hver gruppe er andelen af fædre med højst to ugers orlov beregnet. Figuren viser, at jo flere ansatte, der er på fædrenes arbejdspladser, jo lavere andel tager højst to ugers orlov., I 2023 holdt 26 pct. af fædrene på de mindste arbejdssteder højst to ugers orlov, mens det gjaldt for gennemsnitligt 7 pct. af fædrene på de største arbejdspladsser. En lignende tendens ser man, hvis man sammenligner det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre på arbejdspladser af forskellig størrelse., [note 9], Variationen i fædres orlovsvarighed på tværs af arbejdsstedets størrelse kan blandt andet skyldes forskelle i lønret under orlov, da små arbejdspladser generelt har lavere sandsynlighed for at være overenskomstdækkede end store., [note 10], Derudover kan der muligvis være større, praktiske barrierer for barselsorlov på små arbejdssteder, da fraværet af en enkelt medarbejder kan have større betydning for driften end på store., [note 11], Endelig skal tendensen i figur 4 også ses i sammenhæng med figur 3 ovenfor, som viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov varierer betydeligt mellem branchegrupper, fordi andelen af små og store arbejdssteder også varierer systematisk mellem branchegrupper., Dog gælder det inden for stort alle branchegrupper og i både 2021 og 2023, at jo flere ansatte, der var på farens arbejdssted, jo lavere var andelen af fædre med højst to ugers orlov. Der er dog store variationer mellem branchegrupper og år., Figur 4. Andel fædre med højst to ugers orlov efter antallet af ansatte på arbejdsstedet. 2021 og 2023, Anm. Grupperne er de afrundede kvintilgrænser for antallet af ansatte på fædrenes arbejdssteder i 2021. Kvintilgrænserne er stort set uændrede i 2023. Opgørelsen er baseret på fædrenes seneste arbejdssted. Arbejdsstedet er registreret mellem 0 og 3 måneder før barnets fødselstidspunkt. I alt er 330 personer udeladt pga. manglende oplysninger om arbejdssted i 2021 og 380 personer udeladt i 2023., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Kulturen på farens arbejdsplads kan også have en betydning ift. varigheden af hans orlov. Kulturen på en arbejdsplads er formentlig et produkt af mange forhold. Et forhold, der kan have betydning, er kønssammensætningen på arbejdspladsen., [note 12], I figur 5 er alle fædres arbejdssteder i henholdsvis 2021 og 2023 sorteret efter andelen af kvinder på arbejdsstedet og fordelt i fem lige store grupper. Inden for hver gruppe er andelen af fædre med højst to ugers orlov beregnet. Figuren viser, at jo større andel kvinder på arbejdsstedet, jo lavere andel af fædrene tager højst to ugers orlov., I 2023 holdt 22 pct. af fædrene på arbejdssteder med 0-10 pct. kvinder højst to ugers orlov. Den tilsvarende andel blandt fædre på arbejdssteder med 55-100 pct. kvinder var 10 pct., Figur 5. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter andelen af kvinder på arbejdsstedet. 2021 og 2023, Anm. Grupperne er de afrundede kvintilgrænser for andelen af kvinder på fædrenes arbejdssteder i 2021. Kvintilgrænserne er stort set uændrede i 2023. Opgørelsen er baseret på fædrenes seneste arbejsdssted. Arbejdsstedet er registreret mellem 0 og 3 måneder før barnets fødselstidspunkt. I alt er 330 personer udeladt pga. manglende oplysninger om arbejdssted i 2021 og 380 i 2023., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Man finder en lignende tendens, hvis man sammenligner det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre på tværs arbejdspladser med forskellige andele kvindelige ansatte. Varigheden af fædrenes barselsorlov stiger, når andelen af kvinder stiger., [note 13], Figur 5 skal ses i sammenhæng med forskellene mellem branchegrupper i figur 3, fordi den gennemsnitlige andel kvinder på de enkelte arbejdspladser også varierer betydeligt mellem brancher. Inden for stort set alle branchegrupper og i både 2021 og 2023 gælder det dog, at når andelen af kvinder på fædrenes arbejdsplads er høj, så er fædrenes gennemsnitlige antal orlovsdage højt, og andelen af fædre, der afholder højst to ugers orlov er lavt, og omvendt. Hvor udtalt denne tendens er varierer dog betydeligt mellem branchegrupper og år., Orlov inden for uddannelsesgrupper, Figur 6 viser andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov før og efter implementeringen af loven om øremærket barsel for forskellige uddannelsesgrupper. Både i 2021 og 2023 var andelen højest for fædre, der havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse (68 pct. i 2021 og 22 pct. i 2023), mens den var lavest for fædre med lange videregående uddannelser (29 pct. i 2021 og 10 pct. i 2023). Uanset uddannelsesgruppe er andelen af fædre, der tog højst to ugers orlov, mere end halveret fra 2021 til 2023., Figur 6. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i uddannelsesgrupper. 2021 og 2023, Anm. Lange videregående uddannelser omfatter også ph.d.- og forskeruddannelser., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Uddannelsesregistret, ., Hvis man sammenligner fædre inden for samme aldersgruppe, ser man samme tendens som i figur 6 - jo længere uddannelse, jo lavere andel fædre, der tog højst to ugers orlov., Ser man på det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre inden for hver uddannelsesgruppe, ser man stort set samme relative forskelle som i figur 6. Fædre, hvis højest fuldførte uddannelse i 2023 var en lang videregående uddannelse, holdt i gennemsnit 86 orlovsdage, mens fædre med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i gennemsnit holdt 58 orlovsdage., Orlov og lønniveau, Figur 7 viser andelen af fædre inden for forskellige løngrupper, der holdt højst to ugers orlov. Alle fædre er inddelt i ti lige store grupper ud fra deres gennemsnitsløn i de tre måneder op til fødslen (løndeciler), så gruppe 1 er de 10 pct. med den laveste gennemsnitsløn., Figuren viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov var lavest, når farens løn var i de midterste løngrupper. Andelene var omvendt højest for fædre, der havde en relativ lav eller relativ høj løn., Tendensen forskyder sig lidt fra 2021. I 2021 havde de tre nederste løngrupper de højeste andele (hhv. 64, 53 og 49 pct.), imens de højeste andele i 2023 var i den øverste (21 pct.) og nederste (24 pct.) løngruppe., Figur 7. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter farens lønniveau. 2021 og 2023, Anm. Lønnen er opgjort som den gennemsnitlige månedsløn tre måneder før fødslen. Deciler er beregnet på baggrund af populationen af fædre., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., I figur 8 er andelen af fædre, der tog højst to ugers orlov, beregnet inden for 10 lige store løngrupper, som tager udgangspunkt i , morens, gennemsnitsløn i de tre måneder op til fødslen., Figuren viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov i 2021 var lavest (30 pct.), når morens løn lå i den øverste løngruppe, dvs. moren havde en relativ høj løn. Omvendt var andelen højest (61 pct.), når morens løn var i den næst nederste løngruppe (2. decil), dvs. moren havde en relativ lav løn., [note 14], I 2023 var der en lignende, men mindre tydelig, tendens. 16 pct. af fædrene i den nederste løngruppe holdt højst to ugers orlov, mens det gjaldt for 11 pct. af fædrene i den næst øverste løngruppe (9. decil)., Figur 8. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter morens lønniveau. 2021 og 2023, Anm. Løn er opgjort som den gennemsnitlige månedsløn tre måneder før fødslen. Deciler er beregnet på baggrund af populationen af mødre., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, og , Beskæftigelse for Lønmodtagere, ., Tendenserne i figur 7 og figur 8 er omtrent de samme, hvis man opgør det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre i stedet for andelen fædre, der holdt højst to ugers orlov, inden for henholdsvis løngrupper for faren og løngrupper for moren., [note 15], Løn under orlov, Når fædre holder barselsorlov, gør de det typisk med løn fra deres arbejdsgiver og ikke med barselsdagpenge. Andre undersøgelser har vist, at løn under orloven er en væsentlig faktor i forbindelse med fædres orlovsplanlægning., [note 16], Figur 9 viser, at fædre i 2021 i gennemsnit tog barselsorlov i 35 dage med løn og 6 dage med barselsdagpenge. I 2023 var de tal henholdsvis 63 og 10 dage. Andelen af orlovsdage med løn var dermed uændret (86 pct. i både 2021 og 2023) trods stigning i det samlede antal dage., Mødre afholdt i gennemsnit 50 pct. af deres orlovsdage med løn i 2021 og 60 pct. i 2023., Figur 9. Orlovsdage for fædre med løn og barselsdagpenge. 2017-2023, Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Stigningen i fædres gennemsnitlige antal orlovsdage med løn fra 2021 til 2023, som fremgår af figur 9, kan skyldes, at fædre udnytter en eksisterende ret til at holde orlov med løn i højere grad end tidligere. Stigningen kan også skyldes, at retten til løn under barsel for fædre blev udvidet i flere overenskomster i 2023 som følge af lovændringen i 2022., [note 17], Orlov blandt fædre i forskellige kommuner, Der er geografiske forskelle på andelen af fædre, der fravælger mere end to ugers barselsorlov. Figur 10 viser andelen af fædre, der tog orlov i højst to uger, i 2021 og 2023 fordelt efter , kommunegrupper, ., [note 18], I alle kommunegrupper faldt andelen med højst to ugers orlov i 2023 til mellem en fjerdedel og halvdelen af andelen i 2021., I 2021 var andelen af fædre med højst to ugers orlov højere for fædre bosiddende i landkommuner end for fædre i de øvrige kommunegrupper. Fx holdt 59 pct. af fædre i landkommuner og 37 pct. af fædre i hovedstadskommuner højst to ugers orlov., I 2023 var forskellene mellem kommunegrupperne mindre. Andelen af fædre med højst to ugers orlov var 15 pct. i landkommuner og 14 pct. i hovedstadskommuner., Når varigheden af fædrenes orlov opgøres som det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre, bliver forskellene mellem kommunegrupperne også mindre fra 2021 til 2023. Der er dog fortsat forskel mellem kommunegrupperne. Fx var fædres gennemsnitlige orlovsvarighed i landkommuner 28 orlovsdage i 2021 og 66 orlovsdage i 2023, i provinsbykommuner var den 36 orlovsdage i 2021 og 69 orlovsdage i 2023 og i hovedstadskommuner var den 53 orlovsdage i 2021 og 80 orlovsdage i 2023., Figur 10. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i kommunegrupper. 2021 og 2023, Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Forskellen mellem kommunegrupper kan have mange årsager, fx den geografiske fordeling af arbejdspladser inden for branchegrupper og geografiske forskelle i fædres uddannelseslængde og alder. Den tendens, der fremgår af figur 10 findes dog - i større eller mindre grad - uafhængigt af morens indkomstgruppe, farens indkomstgruppe, sektor og uddannelsesniveau., Figur 11 viser, at kommuneforskellene i 2023 er relativt små, og at der er relativt få systematiske forskelle mellem kommunegrupper., Blandt de 10 kommuner med de , laveste, andele fædre med mindre end to ugers orlov i 2023, finder man både landkommuner som Hjørring (10 pct.), oplandskommuner som Rebild (10 pct.), provinsbykommuner som Kolding (11 pct.) samt storbykommuner som Aarhus (11 pct.). Hovedstadskommunen med lavest andel i 2023 var Furesø med 12 pct. I 2021 fandt man primært hovedstads- og storbykommuner blandt kommunerne med lavest andel fædre med under to ugers orlov., Blandt de 10 kommuner med de , højeste, andele finder man i 2023 flere hovedstadskommuner, herunder Dragør (32 pct.), Gentofte (23 pct.) og Vallensbæk (22 pct.), hvor man i 2021 primært fandt landkommuner., [note 19], Figur 11. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov inden for kommuner. 2023, Anm. Intervaller er dannet, så der så vidt muligt er samme antal kommuner i hvert interval. Kommuner med færre end 20 fædre er udeladt., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Bilag, Bilag 1, Tabel 1. Andel fædre med 0-2 ugers orlov i kommuner. 2021 og 2023, Kommune , Kommunegruppe , Andel 2021 , Andel 2023 , Udvikling 2021-2023 , Tønder, Landkommuner, 68, 12, -56, Stevns, Oplandskommuner, 64, 19, -45, Lemvig, Landkommuner, 64, .., .., Haderslev, Landkommuner, 63, 12, -52, Ringkøbing-Skjern, Landkommuner, 63, 14, -49, Norddjurs, Landkommuner, 63, 17, -45, Varde, Landkommuner, 63, 14, -48, Vesthimmerlands, Landkommuner, 62, 14, -49, Vejen, Oplandskommuner, 62, 19, -43, Lolland, Landkommuner, 62, 17, -45, Vordingborg, Landkommuner, 62, 22, -40, Skive, Landkommuner, 62, 14, -48, Ishøj, Hovedstadskommuner, 62, 21, -41, Billund, Landkommuner, 61, .., .., Hjørring, Landkommuner, 61, 10, -51, Hedensted, Oplandskommuner, 60, 12, -49, Guldborgsund, Landkommuner, 60, 21, -39, Sønderborg, Landkommuner, 59, 14, -45, Esbjerg, Provinsbykommuner, 59, 15, -44, Frederikshavn, Landkommuner, 59, 18, -40, Vallensbæk, Hovedstadskommuner, 58, 22, -37, Ringsted, Oplandskommuner, 58, 19, -39, Mariagerfjord, Landkommuner, 58, 13, -45, Aabenraa, Landkommuner, 57, 15, -42, Halsnæs, Oplandskommuner, 57, 16, -41, Ikast-Brande, Oplandskommuner, 57, 11, -45, Brøndby, Hovedstadskommuner, 56, 18, -38, Bornholm, Landkommuner, 56, .., .., Thisted, Landkommuner, 56, 15, -41, Albertslund, Hovedstadskommuner, 56, 19, -37, Randers, Provinsbykommuner, 56, 16, -39, Faxe, Oplandskommuner, 55, 21, -34, Brønderslev, Landkommuner, 55, 16, -39, Holstebro, Provinsbykommuner, 55, 13, -43, Frederikssund, Oplandskommuner, 55, 16, -39, Morsø, Landkommuner, 55, .., .., Fredericia, Provinsbykommuner, 55, 13, -41, Slagelse, Provinsbykommuner, 54, 16, -38, Nordfyns, Oplandskommuner, 54, 14, -41, Kolding, Provinsbykommuner, 54, 11, -43, Gribskov, Oplandskommuner, 54, 23, -31, Herning, Provinsbykommuner, 54, 11, -42, Syddjurs, Oplandskommuner, 53, 13, -41, Assens, Oplandskommuner, 53, 13, -40, Høje-Taastrup, Hovedstadskommuner, 53, 18, -35, Odder, Oplandskommuner, 53, 19, -34, Viborg, Provinsbykommuner, 52, 12, -40, Horsens, Provinsbykommuner, 52, 14, -38, Jammerbugt, Landkommuner, 52, 19, -33, Odsherred, Landkommuner, 52, 25, -27, Næstved, Provinsbykommuner, 52, 14, -37, Struer, Landkommuner, 51, .., .., Kalundborg, Landkommuner, 51, 18, -33, Sorø, Oplandskommuner, 51, .., .., Glostrup, Hovedstadskommuner, 51, 16, -35, Vejle, Provinsbykommuner, 51, 13, -38, Fredensborg, Oplandskommuner, 49, 21, -28, Faaborg-Midtfyn, Oplandskommuner, 49, 14, -36, Greve, Hovedstadskommuner, 49, 17, -32, Holbæk, Oplandskommuner, 49, 15, -34, Nyborg, Oplandskommuner, 49, .., .., Middelfart, Oplandskommuner, 48, 13, -35, Rebild, Oplandskommuner, 48, 10, -38, Svendborg, Landkommuner, 48, 15, -33, Kerteminde, Oplandskommuner, 47, .., .., Ballerup, Hovedstadskommuner, 47, 14, -32, Herlev, Hovedstadskommuner, 46, 18, -29, Solrød, Hovedstadskommuner, 46, 15, -31, Helsingør, Provinsbykommuner, 46, 15, -32, Køge, Provinsbykommuner, 46, 17, -29, Aalborg, Storbykommuner, 46, 12, -34, Hillerød, Provinsbykommuner, 45, 15, -30, Rødovre, Hovedstadskommuner, 45, 13, -31, Odense, Storbykommuner, 44, 12, -32, Favrskov, Oplandskommuner, 44, 15, -29, Lejre, Oplandskommuner, 44, 16, -27, Hvidovre, Hovedstadskommuner, 43, 18, -25, Gentofte, Hovedstadskommuner, 43, 23, -20, Tårnby, Hovedstadskommuner, 43, 14, -28, Silkeborg, Provinsbykommuner, 42, 12, -29, Rudersdal, Hovedstadskommuner, 41, 14, -26, Egedal, Hovedstadskommuner, 41, 13, -28, Skanderborg, Oplandskommuner, 41, 10, -30, Hørsholm, Hovedstadskommuner, 40, 18, -22, Roskilde, Provinsbykommuner, 40, 15, -25, Dragør, Hovedstadskommuner, 40, 32, -8, Gladsaxe, Hovedstadskommuner, 39, 16, -23, Aarhus, Storbykommuner, 38, 11, -26, Furesø, Hovedstadskommuner, 35, 12, -23, København, Hovedstadskommuner, 32, 12, -20, Lyngby-Taarbæk, Hovedstadskommuner, 31, 15, -16, Frederiksberg, Hovedstadskommuner, 31, 13, -18, Allerød, Hovedstadskommuner, 30, 16, -14, Langeland, Landkommuner, .., .., .., Ærø, Landkommuner, .., .., .., Fanø, Landkommuner, .., .., .., Samsø, Landkommuner, .., .., .., Læsø, Landkommuner, .., .., .., Anm. , Andel 2021, og , Andel 2023, er opgjort i procent. , Udv. 2021-2023, , , Afvigelse fra gns. 2021, og , Afvigelse fra gns. 2023, er opgjort i procentpoint. Kommuner med færre end 20 fædre med 0-2 ugers orlov er udeladt. Tabellen er sorteret efter , Andel 2021, ., Kilde. Statistikken , Barselsdagpenge, ., Noter, Læs mere om reglerne på , Beskæftigelsesministeriets, hjemmeside. , [ ↑ ], Se NYT , Lidt flere fædre holder barselsorlov, (2025) for en overordnet beskrivelse af udviklingen i afholdelse af barselsorlov, der ikke er afgrænset til fædre, der holdt højst to ugers orlov. , [ ↑ ], Se fx , Beskæftigelsesministeriet, (2025), , Beskæftigelsesministeriet, (2024) og , Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, (2024). , [ ↑ ], COVID-19 betød, at flere arbejdede hjemme i 2020 og 2021 end i øvrige år (se , Hjemmearbejde er på sit højeste siden COVID-19, ). Årene med COVID-19 følger dog de overordnede tendenser for afholdelse af barselsorlov fra 2016-2019. , [ ↑ ], Stigningen i antallet af dage med udbetalt barsel til fædrene betyder ikke, at barnet samlet set får mere tid med sine forældre i det første leveår. Ud over fædrenes udbetalte barsel afhænger spædbørnenes forældretid af varigheden af mødrenes barselsorlov, antallet af overlappende uger samt afholdelse af ferie og ubetalt orlov i forlængelse af barslen. Se NYT fra Danmarks Statistik , Mænds barselsorlov er steget, og , BARLOV2 i Statistikbanken, . Se også , Beskæftigelsesministeriet (2025), , som viser, at børn ikke starter tidligere i daginstitution efter lovændringen i 2022 til trods for færre betalte orlovsdage samlet set og mere overlap mellem morens og farens orlov. , [ ↑ ], I 2021 holdt 64,6 pct. af fædrene barselsorlov i et helt antal uger, mens det var 47,4 pct. i 2023., I 2021 afholdt 15 pct. af fædrene orlov i nøjagtigt 0 uger, 30 pct. i 2 uger og 1 pct. i 11 uger. I 2023 afholdt 7 pct. af fædrene orlov i 0 uger, 6 pct. i 2 uger og 24 pct. i 11 uger. , [ ↑ ], Udviklingen i de , relative, forskelle mellem branchegrupper fra 2021 til 2023 er mindre entydig. , [ ↑ ], Der er desuden forskelle mellem den offentlige og private sektor. Blandt fædrene i den private sektor var der en større andel, der holdt højst to ugers orlov, end i den offentlige. I 2021 var andelen 51 pct. i den private sektor og 27 pct. i den offentlige sektor. I 2023 var andelene hhv. 16 pct. og 7 pct. , [ ↑ ], I 2023 havde fædre på arbejdspladser med 1-15 ansatte i gennemsnit 56 orlovsdage, imens fædre på de største arbejdspladser med over 700 ansatte i gennemsnit havde 88 orlovsdage. , [ ↑ ], Se fx , Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2025), . , [ ↑ ], Opgørelsen er baseret på arbejdssteder. Arbejdssteder er den erhvervsstatistiske enhed, der bedst modsvarer en konkret, fysisk afgrænset arbejdsplads. I nogle tilfælde er arbejdsstedet identisk med en virksomhed (CVR-nummer). Andre gange udgør flere arbejdssteder en virksomhed. Et arbejdssted med få ansatte kan altså være en del af en større virksomhedsstruktur. Foretager man opgørelsen i figur 4 på baggrund af arbejdspladser på CVR-nummer-niveau, finder man dog samme tendens som i figur 4. , [ ↑ ], Se fx , VIVE (2013), . , [ ↑ ], På arbejdspladser med 0-10 pct. kvinder var det gennemsnitlige antal orlovsdage i 2023 58, imens fædre på arbejdspladser med 55-100 pct. kvinder i gennemsnit holdt 81 orlovsdage. Tendensen findes uafhængigt af virksomhedsstørrelse og uafhængigt af, om man ser på det gennemsnitlige antal orlovsdage eller andelen af fædre, der tager højst to uger orlov. , [ ↑ ], Når man kombinerer oplysningerne fra figur 7 og figur 8 og sammenligner andelen af fædre, der holder højst to ugers orlov, inden for forskellige løngrupper og samtidig holder morens løngruppe konstant, ser man generelt samme tendens som i figur 7. Holder man farens løngruppe konstant og sammenligner andelen af fædre, der holder højst to ugers orlov, inden for forskellige løngrupper for moren, ser man generelt samme tendens som i figur 8. , [ ↑ ], I 2021 afholdte fædre i den nederste løngruppe i gennemsnit 26 orlovsdage, mens fædrene i den øverste løngruppe i gennemsnit afholdte 44 dage. I 2023 var de tilsvarende tal 60 dage og 70 dage. I 2021 afholdte fædre i gennemsnit 33 orlovsdage, når barnets mor var i den nederste løngruppe, og 61 dage, når moren var i den øverste løngruppe. I 2023 var de tilsvarende tal 69 dage og 86 dage. , [ ↑ ], Se fx , VIVE (2013), . , [ ↑ ], Retten til løn under barsel for fædre og medmødre blev med , OK23, udvidet i en række større overenskomster på det private arbejdsmarked. På industriens område blev den udvidet med 4 uger fordelt på 2 uger til faren/medmoren og 2 uger til deling, i finanssektoren blev den udvidet med 10 uger. For slagteriarbejderne blev den udvidet med 4 uger fordelt på 2 uger til faren/medmoren og 2 uger til deling. På det statslige, kommunale og regionale område blev lønretten først udvidet ifm. OK24. , [ ↑ ], Danmarks Statistiks kommunegrupper, kategoriserer Danmarks kommuner efter to kriterier, indbyggertallet i kommunens største by og antallet af jobs inden for en vis pendlingafstand. Kommunegruppen siger overordnet noget om, hvor urban eller landlig en kommune er, og mængden af økonomisk aktivitet i eller nær kommunen. , [ ↑ ], Se bilag 1 for en samlet oversigt over andel fædre med højst to ugers orlov i de enkelte kommuner i 2021 og 2023. , [ ↑ ], Kontakt:, Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37, Mail: , ake@dst.dk, Anna Skovbæk Mortensen, Telefon: 21 77 67 54, Mail: , aom@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55714-faerre-faedre-holder-hoejst-to-ugers-barselsorlov

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation