Søgeresultat

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

NYT: Langtidsledigheden er faldet støt

1. juni 2016, Siden første kvartal 2012 er både ledigheden og langtidsledigheden faldet støt. Langtidsledigheden er faldet lidt mere end den samlede ledighed. I første kvartal udgjorde langtidsledigheden 1,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 47.000 personer. Dette er et fald på 17.000 personer siden første kvartal 2012. I denne periode er den samlede ledighedsprocent faldet fra 8,2 til 6,5, hvilket svarer til et fald på 45.000 personer til 189.000. Langtidsledige er defineret som AKU-ledige, der har søgt job i mindst et år., Lavere langtidsledighed i næsten alle aldersgrupper, I første kvartal var langtidsledigheden på et lavere niveau end i første kvartal 2012 for alle aldersgrupper bortset fra de 25-34-årige. I denne gruppe var langtidsledigheden på samme niveau i de to perioder. Der har været markante fald på 6.000 personer i langtidsledigheden for både aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år fra første kvartal 2012 til første kvartal 2016. Både for den yngste og den ældste aldersgruppe var langtidsledigheden 2.000 lavere i første kvartal i år end fire år tidligere. For de 15-24-årige var langtidsledigheden dermed nede på 4.000 personer, mens der i de øvrige aldersgrupper var mellem 10.000 og 12.000 langtidsledige i første kvartal., Flere langtidsledige mænd end kvinder, I første kvartal var der ifølge arbejdskraftundersøgelsen 25.000 langtidsledige mænd og 21.000 langtidsledige kvinder. Det svarer til en kønsfordeling på 54 pct. mænd og 46 pct. kvinder. I første kvartal 2012 var den samlede langtidsledighed størst i perioden. Der var 64.000 langtidsledige og lige mange mænd og kvinder., Antal AKU-langtidsledige fordelt på alder og køn. 15-64-årige. 1. kvt.,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , 1.000 personer, Langtidsledige i alt, 64, 55, 60, 52, 47, Alder,  ,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 1, 6, 5, 7, 4, 4, 25-34 år, 10, 13, 12, 15, 10, 35-44 år, 18, 10, 14, 11, 12, 45-54 år, 16, 15, 17, 14, 10, 55-64 år, 14, 11, 10, 10, 12, Køn,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 32, 25, 29, 28, 25, Kvinder, 32, 30, 30, 25, 21, 1, Tallene er usikre og skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 1. kvt. 2016, 1. juni 2016 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21001

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55380

NYT: Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

26. januar 2018, Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag, Rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien., De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet, I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet., Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien, For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.). , Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien, Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab., Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil, Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'., Flere tal om deleøkonomien, Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:266, - , Hver femte deltager i deleøkonomien,, Bag Tallene, - , Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, , og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:560, - , Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning, ., Køb af deleøkonomisk overnatning i Danmark og i EU, fordelt på indkomstkvartiler. 2017,  , Alle, 1. kvartil, 2. kvartil, 3. kvartil, 4. kvartil,  , pct. af befolkningen 16-74 år, Lejer eller deler overnatning Danmark, 10, 9, 7, 7, 11, Lejer eller deler overnatning EU-28, 17, 8, 11, 14, 22, De vigtigste grunde til anvendelsen af deleøkonomisk overnatning og transport i Danmark. 2017,  , Aftager, overnatning, Aftager, transport, Aftager overnatning, eller transport,  , pct. af aftagere af deleøkonomiske tjenester, Bekvemmelighed, 72, 68, 72, Besparelse , 64, 70, 66, Følelse af fællesskab, 8, 13, 9, Miljøvenlig løsning, 15, 29, 19, Oplevelse, 18, 16, 17, Øvrige årsager , 13, 16, 14, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal, 26. januar 2018 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29826

NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år.  , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018,  , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver,  ,  ,  ,  , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8,  ,  ,  , Overvågning af arbejdsindsats,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

NYT: Mænd i alle brancher arbejder mere end kvinder

12. december 2018, I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Mænd og kvinder ønsker næsten lige ofte at arbejde flere timer, I tredje kvartal 2018 angav 6 pct. af de beskæftigede, at de ønsker at arbejde flere timer om ugen. For mænd og kvinder er andelene stort set ens, idet 6 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne angav, at de ønsker at arbejde flere timer.  , Alt efter om der er tale om heltids- eller deltidsansatte, er der betydelig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. For beskæftigede heltidsansatte var det 3 pct., der ønsker at arbejde flere timer, mens det for beskæftigede deltidsansatte var 15 pct. For deltidsansatte mænd var det 16 pct. af de beskæftigede, der angav, at de ville arbejde flere timer, mens det for heltidsansatte mænd var 4 pct. For både deltids- og heltidsansatte kvinder var andelene, der ønsker at arbejde flere timer, stort set lig mændenes andele, nemlig 15 pct. for deltidsansatte og 3 pct. for heltidsansatte kvinder. , Beskæftigede i brancher med lavere arbejdstid ønsker oftere flere timer, Der er en sammenhæng mellem en kort gennemsnitlig normal arbejdsuge og en høj andel af beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer ugentligt. Inden for brancherne , handel og tranport mv., og , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det hhv. 8 og 7 pct. af alle beskæftigede i brancherne, der ønsker at arbejde flere timer. Samtidig ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid forholdsvis lavt med hhv. 32 og 35 timer i disse brancher. , Inden for brancherne , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , bygge og anlæg, er der omvendt færre, der ønsker at arbejde flere timer (5 pct. og 2 pct.), og disse brancher har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (38 timer og 39 timer)., Andelen af de beskæftigede inden for brancherne, der ønsker at arbejde flere timer og gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og ét bijob fordelt på branche. 3. kvt. 2018,  , Andel, der ønsker flere timer, Gennemsnitlig normal arbejdstid,  , pct., timer, I alt, 6, 35, Handel og tranport mv., 8, 32, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 7, 35, Finansiering og forsikring, 6, 37, Kultur, fritid og anden service, 6, 32, Erhvervsservice, 5, 36, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 38, Bygge og anlæg, 2, 39, Landbrug, skovbrug og fiskeri, …, 43, Information og kommunikation, …, 37, Ejendomshandel og udlejning, …, 36, Anm.: Grundet stikprøveusikkerhed er det ikke muligt at beregne andele, der ønsker flere timer inden for brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, ., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018, 12. december 2018 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31449

NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018,  , Køber overnatning, Udbyder overnatning,  , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2,  ,  ,  , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32124

NYT: Gæsterne er vendt tilbage til museerne

1. marts 2022, Kulturvaneundersøgelsens, seneste måling viser, at andelen af borgere over 15 år, der besøgte museerne, i fjerde kvartal 2021 var tilbage på samme niveau som før COVID-19. Hver tredje har besøgt et museum mindst en gang i løbet af de seneste tre måneder, hvilket er stort set den samme andel som i fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2019. Konsekvenserne af COVID-19 og de medfølgende nedlukninger, som startede i marts 2020, ses i statistikken fra andet kvartal 2020. Især første og andet kvartal 2021 var påvirket af COVID-19, hvor museumsbesøget lå på det laveste niveau i de tre år mellem fjerde kvartal 2018 og fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus1, 5,4 mio. færre besøg i 2020, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Antallet af besøg opgøres i , museumsstatistikken, . Ifølge , museumsstatistikken 2020, faldt antallet af besøg til museernes udstillinger med mere end en tredjedel i 2020 sammenlignet med året før. I 2020 var der 10,3 mio. besøg, hvilket er 5,3 mio. færre besøg end i 2019. Der var størst fald i besøgstallet på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer. Bemærk, at museumsstatistikken tæller besøg fra alle gæster inklusive udenlandske turister, mens , Kulturvaneundersøgelsen, kun dækker museumsbesøg af gæster med bopæl i Danmark. , Museumsstatistikken, for 2021 udkommer i maj 2022. , Senest museumsbesøg: hver anden har besøgt et museum i det seneste år, På trods af COVID-19 har 71 pct. af den voksne befolkning besøgt et kunstmuseum, et kulturhistorisk museum eller et naturhistorisk museum i løbet af de seneste tre år. Hver anden var på museum inden for det seneste år. Det er især kvinder samt yngre mellem 16 og 24 år, som gæstede museerne inden for en 12 måneders periode. Hver femte borger besøgte et museum for mellem ét og tre år siden, og hver tiende var senest på et museum for mellem tre og fem år siden. Én ud af syv personer over 15 år har ikke været på museum i de seneste fem år, og 4 pct. har aldrig besøgt et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvumus6, Hvem har ikke været på museum i de seneste tre år?, Gruppen, som slet ikke har været på museum i løbet af de seneste tre år, udgør 28 pct. af befolkningen over 15 år og 4 pct. har aldrig været på museum. Personer med følgende karakteristika er overrepræsenteret i gruppen af personer, som ikke har været på museum i de seneste tre år: enlige uden børn, grundskole som højest fuldført uddannelse, alder over 75 år, bopæl i tyndt befolket område, bopæl i landsdele Vest- og Sydsjælland og med håndværkspræget arbejde eller beskæftigelse inden for landbrug, skovbrug og fiskeri., Manglende interesse er den vigtigste årsag til fravalg af museer, En tredjedel af de adspurgte har ikke været på museum inden for det seneste år. Den hyppigst angivne årsag er , manglende interesse for museer, og de næsthyppigste er , jeg er et hjemmemenneske, og , manglende mulighed for besøg pga. COVID-19, , som i en periode lukkede kulturinstitutionerne, herunder museer. Herefter nævnes , mangel på udstillinger, som vækker den adspurgtes interesse, efterfulgt af , frygten for smittefare, . , Manglende interesse for museer, , , jeg er et hjemmemenneske, og , mangel på interessante udstillinger, angives især som årsag af mænd, mens kvinder i højere grad peger på årsager relateret til COVID-19, dvs. , frygt for smittefare, og , lukkede museer, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk//kvumus7, Når man ikke har nogen af følges med, Samme andel af mænd og kvinder svarer, at de ikke kommer på museer, fordi de mangler nogen at følges med. Museumsbesøg sker typisk i fællesskab med andre, idet 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Det viser en , tidligere måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, , der belyser de sociale aspekter af befolkningens kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2021 museumsbesøg, 1. marts 2022 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40265

NYT: Mindre frivilligt arbejde i fjerde kvartal 2020

1. marts 2021, De seneste tal i , Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 30 pct. af befolkningen 16 år og derover udførte gratis arbejde som frivillig, fx i en idrætsforening, i lokalsamfundet eller på socialområdet. Antallet af frivillige i fjerde kvartal 2020 var lavere sammenlignet med samme periode i 2019. Det kan forklares med COVID-19 krisen og nedlukningerne af samfundet. Der ses generelt et dyk for alle aldersgrupper. Mest markant blandt borgere fra 65-74 år og borgere 75 år og derover med et fald på hhv. 9 og 7 procentpoint. Den laveste nedgang var blandt 25-34-årige med et fald på 2 procentpoint fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Højtuddannede og mænd er i højere grad frivillige, 34 pct. af borgerne med en videregående uddannelse eller Ph.D. udførte frivilligt arbejde. Det er en større andel end blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, hvor 29 pct. var frivillige. Undersøgelsen viste også, at lidt flere mænd end kvinder var frivillige i fjerde kvartal 2020 med 32 pct. mod 29 pct. blandt kvinderne., Flest frivillige inden for idræt og fritid og hobby, På landsplan var der flest frivillige inden for , idræt, og , fritid og hobby, med hhv. 30 og 23 pct. af samtlige frivillige. , Bolig og lokalsamfund, samt , kulturområdet, beskæftigede begge 12 pct. af de frivillige. Det er ikke alle, der kan nøjes med at være frivillig på ét område. Hver femte angav nemlig, at de udførte frivilligt arbejde inden for to områder., Kilde, :www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Nordjylland har flest frivillige inden for fritid og hobby, Fritid og hobby, , der blandt andet dækker byvandringer og strikkeklubber, var med 36 pct. af de frivillige, det største område i Region Nordjylland. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er det kun hver femte, der var beskæftiget med dette. Der var 15 pct. af de frivillige, der beskæftigede sig med , bolig og lokalsamfundet, i Hovedstaden, mens andelen kun var 6 pct. i Nordjylland. , Kulturområdet, , fx frivilligt arbejde på biblioteker og museer, havde Syddanmark den største andel af de frivillige med 15 pct., mens Nordjylland havde færrest med 7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Tre ud af ti frivillige beskæftiger sig med idræt, På landsplan var , idræt, , det største område med 30 pct. af de frivillige. I Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden var idræt også det område, som flest beskæftigede sig med i fjerde kvartal 2020, mens Region Nordjylland skilte sig ud ved, at idræt var det næstmest udbredte område med 27 pct. af de frivillige i regionen., Personer, der arbejder frivilligt på idrætsområdet, er også fysisk aktive, I fjerde kvartal svarede godt hver tredje, der var frivillig på idrætsområdet, at de motionerede dagligt eller næsten dagligt. Det er flere end landsgennemsnittet, hvor hver fjerde trænede dagligt eller næsten dagligt. Frivillige inden for idræt var generelt mere aktive i løbet af ugen. Det var kun 5 pct. af de frivillige inden for idræt, der ikke havde dyrket motion inden for de seneste tre måneder, mens det gjaldt 16 pct. for hele landet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Kulturvaner 4. kvt. 2020 frivillighed, 1. marts 2021 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31798