Gå til sidens indhold

Hver femte ansat i et udenlandsk ejet firma

Udenlandsk ejede firmaer 2012

I 2012 var 20 pct. af lønmodtagerne i den private sektor ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er den samme andel som i 2011. De lidt mere end 3.800 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 1 pct. af det samlede antal firmaer og beskæftigede 268.000 fuldtidsansatte i 2012. Omsætningen var på 827 mia. kr., svarende til 24 pct. af den samlede omsætning i den private sektor.

Andel af lønmodtagere ansat i udenlandsk ejet firma. Den private sektor

Størst andel inden for information og kommunikation

Information og kommunikation er med 42 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Derefter følger industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 26 pct. Ejendomshandel og udlejning havde med 5 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer.

Flest er ansat i svenske firmaer

69 pct. af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land. Flest ansatte i udenlandsk ejede firmaer (28 pct.) arbejdede i svenske firmaer. På andenpladsen lå USA med 15 pct.

Udenlandsk ejede firmaer er betydeligt større end danske

Firmaer med udenlandsk ejer er i gennemsnit betydeligt større end firmaer med dansk ejer. Der var i gennemsnit 70 ansatte pr. udenlandsk ejet firma, mens danskejede firmaer havde fire ansatte hver.

Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab

 

I alt

Danske

Udenlandske

 

2010

2011

2012

2010

2011

2012

2010

2011

2012

 

mia. kr.

Omsætning1

3116

3327

3487

2379

2517

2660

737

810

827

 

antal

Fuldtidsansatte

1343439

1353871

1359247

1070642

1085711

1091725

272797

268160

267522

Antal firmaer

291651

294376

295220

287987

290418

291371

3664

3958

3849

Fuldtidsansatte pr. firma

5

5

5

4

4

4

74

68

70

 

pct.

Omsætning1

100,0

100,0

100,0

76,3

75,7

76,3

23,7

24,3

23,7

Fuldtidsansatte

100,0

100,0

100,0

79,7

80,2

80,3

20,3

19,8

19,7

Antal firmaer

100,0

100,0

100,0

98,7

98,7

98,7

1,3

1,3

1,3

1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv.

Ansatte i udenlandsk ejede firmaer fordelt efter nationalitet af ejerskab. 2012

Nyt fra Danmarks Statistik

18. september 2014 - Nr. 477

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. september 2015

Kontakt

Kilder og metode

På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal.
I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation