Gå til sidens indhold

Dansk forbrug er på vesteuropæisk niveau

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2019

Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2019 lå 14 pct. over gennemsnittet for EU-28-landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande, men dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som lå 20 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse.

Faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2019*Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp.

De fleste lande lå under EU's gennemsnit

Danmark og ni andre EU-lande havde et faktisk individuelt forbrug over EU-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Italien, Irland og Cypern det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor det faktiske individuelle forbrug kun udgjorde 57 pct. af EU-gennemsnittet.

Dansk BNP 29 pct. over EU-gennemsnittet

Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 29 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Belgien, Nederlandene og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug 12-14 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger var spredningen betydelig større. Danmark lå fx 29 pct. over EU-gennemsnittet, mens Belgien lå 17 pct. over.

Sammenlignelige tal

Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med købekraftparitet. Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes købekraftstandard. Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne.

Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2019*

 

Pr. indbygger

 

 

Pr. indbygger



Land

Faktisk
individuelt
forbrug

Privat
forbrug
 

BNP

 

 



Land

Faktisk
individuelt
forbrug

Privat
forbrug
 

BNP

 

 

EU = 100

 

 

EU = 100

EU-28

100

100

100

 

Cypern

94

106

89

EU-151

106

106

107

 

Litauen

90

93

83

Euroområdet

104

103

105

 

Malta

84

83

99

 

 

 

 

 

Tjekkiet

84

78

92

Luxembourg

132

130

259

 

Slovenien

81

83

88

Tyskland

120

119

120

 

Polen

78

79

72

Østrig

116

117

126

 

Rumænien

78

79

69

Danmark

114

103

129

 

Estland

74

71

83

Nederlandene

112

104

127

 

Letland

70

72

69

Belgien

112

109

117

 

Slovakiet

68

67

70

Storbritannien

111

116

104

 

Ungarn

66

64

73

Finland

111

105

111

 

Kroatien

64

64

65

Frankrig

107

99

105

 

Bulgarien

57

58

53

Sverige

107

100

118

 

 

 

 

 

Italien

98

105

95

 

Tyrkiet

66

59

59

Irland

94

92

192

 

 

 

 

 

Spanien

89

93

90

 

Norge

129

119

146

Portugal

85

88

79

 

Schweiz

122

139

157

Grækenland

76

81

66

 

Island

114

110

126

* Foreløbige tal.
1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.
Kilde: Eurostat.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2020 - Nr. 481

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2021

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation