Vallensbæk har de yngste biler, Ærø de ældste
Motorparken 1. januar 2021
De yngste biler med en privat bruger inkl. leasingbiler findes i Vallensbæk Kommune med en gennemsnitsalder på 7,5 år 1. januar 2021. På Ærø er privatbilerne til gengæld 13,6 år tæt fulgt af Samsø med 13,3 år - to år ældre end bornholmernes biler, der er tredjeældst. De yngste privatbiler findes generelt i Københavns omegn, Nordsjælland, Århusområdet, Aalborg, Odense, Esbjerg og Fredericia. Mønstret er uforandret ift. sidste år. Gennemsnittet for de private brugeres biler i hele landet er 9,2 år, mens erhvervsbrugernes er 4,3 år. Alle bilerne under et er 8,9 år mod 8,8 år for et år siden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil8Få elbiler og pluginhybrider, men stor vækst i 2020
Elbiler og plugin hybrider udgør nu i alt 1,9 pct. af de private brugeres personbiler og 7,2 pct. af erhvervenes biler. De udgør samlet set 2,3 pct. af alle personbilerne. Primo 2020 udgjorde elbilerne og pluginhybriderne 0,9 pct. af personbilerne. Resten af bilerne er med få undtagelser benzin- og dieseldrevne.
Fem gange så mange personbiler som i 1963
Der kører fem gange så mange personbiler rundt på de danske veje ved årsskiftet 2020-2021 som i 1962-1963, idet bestanden af personbiler er vokset fra 548.000 i 1963 til 2.724.000 i dag. Alene i løbet af 2020 er bestanden vokset med 71.900 biler netto (tilgang ÷ afgang), hvilket svarer til en stigning på 2,7 pct. ift. bestanden ved årets start. Nettotilgangen i faktiske tal er den største på et år siden 1968, og det selv om antallet af nye biler, som følge af COVID-19, gik relativt kraftigt tilbage. Forklaringen på dette fænomen er, at den aldersbetingede afgang - hvor stor en del af en årgang, der forsvinder fra et år til det næste - har været væsentligt lavere i 2020 end i de foregående år. Brugerne har m.a.o. holdt ved deres 'gamle' biler.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707 og bil6Privatleasing er et udpræget Nordsjællandsk og Københavnsk fænomen
Der er betydeligt længere mellem privatleasede personbiler vest for Roskilde end der er i København og op ad Øresundskysten. I Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Frederiksberg er 9-13 pct. af bilerne med privat bruger leaset, mens det i mere end halvdelen af landet er færre end 3 pct. Den høje andel af leasingbiler i de fire nævnte kommuner er stærkt medvirkende til den relativt lave gennemsnitsalder for deres biler, se også kortet først i artiklen.
Kilde: Egne beregninger på basis af data i Motorregistret og Erhvervsregistret. Tallene er ikke i StatistikbankenFærre erhvervskøretøjer, flere personbiler
Den samlede bestand af motorkøretøjer er på 3.351.000 stk. ved årsskiftet. Siden 2016-2017 er bestanden vokset med 232.900 køretøjer eller 7,0 pct. Der er kommet flere personbiler, sættevognstrækkere og motorcykler og færre af alle andre køretøjer. I absolutte tal er der 21.500 færre erhvervskøretøjer og 258.100 flere personbiler end for fire år siden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil707Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar
|
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2017 |
|
antal |
pct. |
||||
Alle køretøjer i alt |
4391971 |
4482305 |
4563042 |
4624437 |
4724072 |
7,6 |
Motorkøretøjer i alt |
3118571 |
3183024 |
3240176 |
3282859 |
3351428 |
7,5 |
Personbiler |
2465538 |
2530047 |
2594469 |
2651726 |
2723667 |
10,5 |
Benzin |
1701550 |
1736427 |
1766543 |
1803976 |
1834418 |
7,8 |
Diesel |
754054 |
782859 |
812502 |
822181 |
827412 |
9,7 |
El, gas, hybrid (plug-in) mv. |
9934 |
10761 |
15424 |
25569 |
61837 |
522,5 |
Busser |
13417 |
13482 |
13158 |
13003 |
12298 |
-8,3 |
Varebiler |
397001 |
395548 |
389461 |
380175 |
376435 |
-5,2 |
Heraf privat godstransport1 |
85967 |
80906 |
73595 |
65147 |
58369 |
-32,1 |
Lastbiler |
28326 |
28261 |
28124 |
27919 |
27508 |
-2,9 |
Sættevognstrækkere |
13640 |
14130 |
14539 |
14584 |
14674 |
7,6 |
Motorcykler |
156311 |
158377 |
160823 |
162032 |
165527 |
5,9 |
Knallert-45 |
43111 |
41983 |
38404 |
32222 |
30329 |
-29,6 |
Brand- og redningskøretøjer2 |
1227 |
1196 |
1198 |
1198 |
990 |
-19,3 |
Øvrige køretøjer i alt |
1273400 |
1299281 |
1322866 |
1341578 |
1372644 |
7,8 |
Påhængsvogne indtil 2 ton |
948081 |
972123 |
994157 |
1013315 |
1043018 |
10,0 |
Påhængsvogne over 2 ton |
59107 |
63184 |
67696 |
71571 |
76782 |
29,9 |
Sættevogne |
40263 |
42164 |
44191 |
45219 |
45517 |
13,0 |
Campingvogne |
134768 |
131257 |
127705 |
124399 |
121672 |
-9,7 |
Traktorer |
91184 |
90556 |
89120 |
87077 |
85658 |
-6,1 |
1 Må anvendes til privatkørsel. |
Nyt fra Danmarks Statistik
22. marts 2021 - Nr. 97
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. marts 2022
Kontakt
- Karina Moric, tlf. 24 78 42 12
- Gustav Zachariassen, tlf. 20 27 98 75