Gå til sidens indhold
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds

Stigende sygefravær i regionerne under COVID-19

Fravær fra arbejde 2020

Fra 2019 til 2020 steg sygefraværet blandt de ansatte i regionerne 0,7 dage i gennemsnit. Stigningen var størst blandt kvinderne, som var 0,9 dage mere syge, mens deres mandlige kolleger havde 0,2 flere sygedage i 2020 i forhold til 2019. I regionerne arbejder en stor del af de ansatte i sundhedssektoren, hvor de under COVID-19 var fysisk på arbejde. De ansatte i staten oplevede omvendt et fald i sygefraværet blandt både kvinder og mænd på hhv. 0,9 dage og 0,5 dage i gennemsnit. Faldet skyldes formentligt, at en stor del af de ansatte i staten arbejdede hjemme i lange perioder af 2020 pga. COVID-19. I kommuner samt virksomheder og organisationer (den private sektor) har der overordnet set kun været mindre udsving i de ansattes sygefravær i forhold til 2019.

Ændring i fravær pga. egen sygdom efter sektor og køn. 2019-2020Kilde: www.statistikbanken.dk/fra020

Mænd ansat i staten havde det laveste sygefravær i 2020

Faldet i sygefraværet blandt mændene i staten betyder, at de var den gruppe ansatte, der med 5,5 dage havde det laveste sygefravær i 2020 på tværs af sektorer og køn. Kvinderne i kommunerne havde det højeste sygefravær på 14,4 dage i gennemsnit. Især udviklingen i kvindernes sygefravær i staten og regionerne viste langt større udsving, end der normalt ses.

Hjemmearbejde tyder på lavere sygefravær

I den del af den offentlige sektor, hvor en stor del af de ansatte var sendt hjem under COVID-19 og havde mulighed for at arbejde hjemme, var der relativt store fald i sygefraværet. Det gjaldt fx ansatte i staten, der udførte andet juridisk arbejde eller almindeligt kontorarbejde. Deres sygefravær faldt hhv. 1,5 og 1,7 dage i gennemsnit. Ansatte i regioner og kommuner, som udførte almindeligt kontorarbejde, havde et lignende fald i sygefraværet på hhv. 1,8 og 1,6 dage. I den private sektor faldt sygefraværet hhv. 1,2 og 0,6 dage blandt ansatte inden for informations- og kommunikationsteknologi og almindeligt kontor- og sekretærarbejde, hvor hjemmearbejde også har været en mulighed.

Fysisk fremmøde tyder på mere sygefravær under COVID-19

Ansatte i regioner og kommuner, som udførte arbejde i omsorgs- og sundhedssektoren, oplevede omvendt relativt store stigninger i sygefraværet. Det gælder fx læger, sygeplejersker og andet sundheds- og omsorgsarbejde, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt. Fx havde sygeplejerskerne i regionerne en stigning i sygefraværet på 1,7 dage i gennemsnit fra 2019 til 2020. I den private sektor steg sygefraværet blandt ansatte, der udførte håndværkspræget arbejde og rengøringsarbejde, og som også mødte fysisk på arbejde under COVID-19.

Fravær pga. egen sygdom fordelt efter sektor og udvalgte arbejdsfunktioner

 

2019
 

2020
 

Ændring
2019-2020

 

dage pr. år

Stat

 

 

 

Andet juridisk arbejde

7,3

5,8

-1,5

Almindeligt kontorarbejde

10,6

9,0

-1,7

Regioner

 

 

 

Almindeligt lægearbejde

6,9

8,1

1,1

Sygeplejerskearbejde

13,1

14,8

1,7

Almindeligt kontorarbejde

11,5

9,6

-1,8

Omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler (ekskl. plejehjem)

16,3

17,1

0,8

Kommuner

 

 

 

Sygeplejerskearbejde

13,2

14,1

0,9

Specialpædagogisk arbejde

15,2

16,3

1,1

Almindeligt kontorarbejde

10,5

8,9

-1,6

Social- og sundhedsarbejde i private hjem (inkl. plejehjem)

17,2

17,9

0,7

Privat

 

 

 

Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi

6,3

5,1

-1,2

Almindeligt kontor- og sekretærarbejde

6,4

5,8

-0,6

Håndværkspræget arbejde

7,9

8,5

0,6

Rengøringsarbejde

7,7

8,6

0,9

Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Personer i fleksjob mv. indgår ikke.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fra026, /fra027, /fra028 og /fra020

Færre men længere sygeperioder

I alle sektorer havde de ansatte færre sygeperioder i gennemsnit i 2020 i forhold til 2019. I staten var forskellen størst. Her var de ansatte i gennemsnit syge 2 gange i 2019 mod 1,5 gange i 2020. Til gengæld var de ansattes sygeperioder længere i 2020 i forhold til 2019. I staten var de ansatte i gennemsnit hjemme 7,2 dage, når de var syge i 2020. Det var 1,6 dage mere end i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med, at længden på sygefraværsperioderne har ligget relativt stabilt de senere år. Det må igen formodes, at et år præget af COVID-19 kan være en medvirkende årsag til, at billedet afviger fra det normale.

Fravær pga. egen sygdom efter fraværsperioder og periodelængderKilde: www.statistikbanken.dk/fra020

Mindre fravær på grund af pasning af syge børn

Fravær pga. børns sygdom faldt fra 2019 til 2020 i alle sektorer og på tværs af køn og lå i 2020 på et væsentligt lavere niveau end i de foregående år. Faldet var størst blandt kvinder ansat i staten. De var i gennemsnit hjemme med syge børn 1,1 dage i 2020 mod 1,7 dage i 2019. På grund af COVID-19 var skoler og børneinstitutioner lukket i store dele af 2020 eller havde indført restriktioner for at mindske smitten. Dette kan have medført mindre sygdom blandt børnene samtidig med, at hjemsendte forældre med børn, som i forvejen var hjemsendte, måske har haft mindre behov for at holde barns 1. og 2. sygedag.

Fravær pga. børns sygdom efter sektor og kønKilde: www.statistikbanken.dk/Ligefi9

Nyt fra Danmarks Statistik

22. december 2021 - Nr. 468

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2022

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation