Gå til sidens indhold

Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024

Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024. Det samlede salg af økologiske varer steg noget mere, nemlig 6 pct. fra 3,4 mia kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 3 pct. Mængden af alle varer i tons steg 2 pct.

Salg af føde- og drikkevarer til foodserviceKilde: www.statistikbanken.dk/oeko77

Pæn stigning i salget af frugt og grønt

Mens salget af alle varer til foodservice steg 2 pct., steg det samlede salg af frugt og grønt inkl. frost med 11 pct. Salget af kød, fjerkræ og fisk inkl. frost faldt derimod 3 pct. Blandt de økologiske varer steg frugt og grønt inkl. frost lidt mindre, nemlig 6 pct. Salget af økologisk kød, fjerkræ og fisk inkl. frost steg 6 pct.

Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt

Værdien af økologiske varer udgjorde 14,2 pct. af det samlede salg til foodservice i 2024, hvilket er en stigning fra 13,7 pct. i 2023. Det er højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 11,6 pct. i 2024, se Stigning i økologisk detailsalg (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112).

Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 34 pct. af det samlede salg af mejeriprodukter og æg. Økologiske æg alene har en andel på 38 pct. Også økologisk frugt og grønt ligger højere end gennemsnittet med 23 pct. Økologisk kød og fisk udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske frostvarer udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer.

Økologiske varers andel af samlet salg til foodservice - i varegrupper. 2024Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko77

Økologiandel højest i den offentlige sektor

De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i offentlige institutioner med 33 pct. Kantiner på offentlige arbejdspladser lå med 23 pct. lidt over private arbejdspladser med 20 pct. Lavest lå den økologiske andel i hoteller, restauranter o.l. samt i gruppen andet (fx take-away), begge med 9 pct. af det samlede salg.

Økologiske varers andel af samlet salg til foodservice - i kundegrupper. 2024Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko88

Salg af økologisk kød og fisk er relativt lavt

Salget af økologiske varer til foodservice i kr. adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør kød og fisk 16 pct. af det samlede salg, men kun 4 pct. af det økologiske salg. Omvendt udgør mejeriprodukter og æg 28 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Der sælges også færre økologiske frostvarer, men relativt mere frugt og grønt.

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2024Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko77

Uændret antal spisesteder med økologisk spisemærke

Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" 3.482 i 2024, hvilket er omtrent uændret fra 3.500 i 2023 (ultimo årene). Spisemærkerne er fordelt med 23 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze.

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2023-2024

 

Alle varer

Heraf økologiske varer

 

2023

2024

2023

2024

2023

2024

2023

2024

 

mio. kr.

tons

mio. kr.

tons

I alt

24549

25101

800580

815737

3364

3557

118706

122549

Kolonial

9181

9637

379874

382689

1281

1361

40233

40408

Kød og fisk

3979

4018

53835

54680

129

148

1521

1962

Mejeriprodukter og æg

2932

2941

102158

101157

974

995

40502

41545

Frugt og grønt

2537

2790

114735

122987

600

630

28141

28621

Frostvarer

5920

5716

149978

154224

380

423

8308

10014

Frugt og grønt inkl. frost

3344

3706

163431

179413

694

733

31749

32620

Kød og fisk inkl. frost

7264

7019

107873

104813

201

227

2435

2933

Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske.
Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko77

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2023-2024

 

Alle varer

Heraf økologiske varer

 

2023

2024

2023

2024

2023

2024

2023

2024

 

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

24549

25101

100

100

3364

3557

100

100

Offentlige institutioner

3268

3053

13

12

1031

1023

31

29

Kantiner på offentlige arbejdspladser

774

664

3

3

178

156

5

4

Kantiner på private arbejdspladser

3791

3976

15

16

730

795

22

22

Hoteller, restauranter, caféer o.l.

13085

13570

53

54

1174

1254

35

35

Andet (fx diner transportable, take-away)

3632

3838

15

15

251

329

7

9

Offentlige sektor i alt

4042

3717

16

15

1209

1178

36

33

Privat sektor i alt

20507

21384

84

85

2155

2378

64

67

Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske.
Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko88

Nyt fra Danmarks Statistik

26. august 2025 - Nr. 244

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. august 2026

Kontakt

Kilder og metode

Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender omsætningen til foodservice præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation