Landbrugets resultat steg i 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

Driftsresultatet for heltidslandbrug blev i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift i 2024, hvilket var 158.000 kr. mere end i 2023. Fremgangen skete på trods af en stigning i finansieringsomkostningerne på 400.000 kr. til 2,1 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at aflønne landmandens egen arbejdsindsats og investerede egenkapital. Med 1,2 mio. kr. blev 2024 det sjette år i træk med et betydeligt positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning.

Lavere resultat og meget forskellig udvikling for bedrifter med grise

Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter faldt med 943.000 kr. til 2,3 mio. kr. Det var den eneste bedriftstype med tilbagegang blandt de tre hovedtyper af landbrug - svin, malkekvæg og planteavl. Driftsresultatet for smågriseproducenter var med 4,9 mio. kr. (380.000 mindre end i 2023) dog den type af landbrug med den højeste indtjening og afkast på 8,6 pct. Det blev imidlertid opvejet af en betydelig tilbagegang for slagtesvineproducenter til et driftsresultat på 0 mio. kr. i gennemsnit (1,6 mio. kr. i 2023). Dette gennemsnit dækker over en variation fra minus 2,2 mio. kr. for ringeste kvartilgruppe til 2,2 mio. kr. for bedste kvartilgruppe.

Højt afkast af konventionel mælkeproduktion

Driftsresultatet for konventionelle mælkeproducenter steg med 561.000 kr. til 2,5 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet næsten fordoblet til 1,6 mio. kr. i 2024. Resultaterne svarede til afkastningsgrader på hhv. 7,4 og 5,2 pct. I årene 2022 og frem har prisforholdene mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion været til fordel for den konventionelle produktion, hvilket også har betydet færre økologiske mælkeproducenter.

Kartofler bidrager godt for planteavlen

For bedrifter med konventionel planteavl steg driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift 447.000 kr. til 0,9 mio. kr. i 2024. Især bedrifter med kartofler har givetvis klaret sig godt, idet der var en større stigning i kartoflers andel af bruttoudbyttet end i andelen af arealet. Men der var også stigning i bruttoudbyttet for korn, sukkeroer og frøafgrøder. Driftsresultatet svarede til en afkastningsgrad på 3,2 pct. hvilket var 0,8 procentpoint bedre end i 2023.

Danmark i EU-perspektiv

I 2023 (seneste foreløbige EU-tal) stod dansk jordbrug for 3,4 pct. af produktionsværdien på 451 mia. Euro i EU-27 jf. Farm Accountancy Data Network (FADN) public database. Til databasen indsamles årligt data fra ca. 80.000 bedrifter. For Danmark var der for 2023 tale om data fra 1.562 bedrifter ud af et samlet antal på ca. 18.000 danske bedrifter med et beregnet standard output på mindst 25.000 Euro. Antalsmæssigt svarer de danske jordbrug til 0,5 pct. af EU-27, mens de modtager 1,8 pct. af landbrugsstøtten i EU-27. Udover public database viser Kommissionen også forskellige Dashboards på EU og landeniveau i Farm Economy Focus.

Værdien af landbrugsstøtten aftager over tid

Landbrugsstøttens andel af det samlede EU budget reduceres lidt år for år. I 2024 modtog hver danske bedrift i gennemsnit 385.000 kr., hvoraf hovedparten var direkte støtte, mens resten fordeler sig på produktionsafhængig støtte primært til slagtekalve og støtte til miljøtiltag, fx økologi, samt støtte gennem øvrige landdistriktsmidler, fx investeringstilskud, www.statistikbanken.dk/jord1. Støtten kan omregnes til 2.577 kr. pr. dyrket ha i 2024, hvilket igen kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2010, hvor støtten, korrigeret med nettoprisindekset, svarede til 3.467 kr. pr. ha i 2024 priser. I den seneste CAP (Common Agricultural Policy) periode 2023-2027 er mere støtte rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 er ca. 13 pct. af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod ca. 3 pct. for ti år siden.

Nye bæredygtighedsdata

Fra regnskabsår 2025 udvides FADN gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN).