Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Højere driftsresultat for heltidslandbrug

10. juli 2026

Driftsresultatet for de ca. 6.000 danske heltidslandbrug blev i gennemsnit 2,8 mio. kr. i 2025, hvilket var 1,3 mio. kr. mere end i 2024. Resultatet er en fremgang fra de seneste par år og ca. 270.000 kr. fra resultatet i rekordåret 2022. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 2,3 mio. kr. i 2025, og var det syvende år i træk med et betydeligt positivt resultat.

Driftsresultat før og efter ejeraflønning i gennemsnit for heltidslandbrug (løbende priser)
Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2

Markant resultat og afkast af mælkeproduktion

I 2025 blev malkekvæg den bedriftstype med højest resultat og afkast. For både konventionelle og økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg mere end fordobledes driftsresultatet fra 2024 til 2025: Driftsresultatet steg med 3,2 mio. kr. til 5,5 mio. kr. for konventionelle mælkeproducenter og med 2,5 mio. kr. til 3,8 mio. kr. for økologiske mælkeproducenter. Resultaterne er historisk gode og svarede til afkastningsgrader på hhv. 10,8 pct. og 7,8 pct., hvilket er de højeste afkastningsgrader i statistikseriens løbetid (siden 2008). Gennemsnittet af de foregående ti år var 4,3 pct. for konventionelle og 4,1 pct. for økologiske mælkeproducenter.

Driftsresultat for heltidslandbrug (løbende priser)
Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2

Flere dyr og højere mælkeydelse på malkekvægbedrifter

Udviklingen i resultatet for malkekvægbedrifter kan bl.a. tilskrives stigninger i både mælkepriser, antal malkekøer og mælkeydelse. Prisen på mælk steg fra 2024 til 2025 med 41 øre til 4,08 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 70 øre til 4,86 kr. pr. kg mælk for økologiske bedrifter. På ti år er antallet af malkekøer opgjort primo året på konventionelle malkekvægbedrifter steget med 78 pct. til 307 køer i gennemsnit i 2025. Ydelsen pr. konventionelle årsko er i samme periode steget med 17 pct. til 11.701 kg. mælk pr. årsko. For økologiske bedrifter er antallet af malkekøer i samme periode steget med 54 pct. til 241 malkekøer opgjort primo året, og ydelsen med 14 pct. til 10.006 kg mælk pr. årsko.

Specialiserede konventionelle svinebedrifter

Svinebedrifterne i Danmark deles op i tre bedriftstyper: Søer med smågrise, slagtesvin og integreret produktion. Søer med smågrise er bedrifter, der sælger de fleste grise ved typisk syv eller 30 kg. Slagtesvin er en bedriftstype med få eller ingen søer, men som oftest køber smågrise til opfedning, mens Integrerede bedrifter har søer, men også sælger slagtesvin. I 2025 var ca. halvdelen af bedrifterne af typen Søer med smågrise, mens ca. 40 pct. var af typen Slagtesvin og de resterende 10 pct. var integreret produktion.

Smågriseproducenter med bedst resultat blandt svinebedrifter

Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 2,1 mio. kr. i 2025. Det dækker over forskelligrettet udvikling i resultatet for de tre driftsformer For smågriseproducenter faldt driftsresultatet med 1,4 mio. kr. til 2,5 mio. kr. i 2025, mens resultatet for både slagtesvineproducenter og bedrifter med integreret produktion steg betragteligt til 1,7 mio. kr. i 2025, se www.statistikbanken.dk/jord2. Trods faldet i driftsresultatet er 2025 det tredje år i træk, hvor smågriseproducenter har det bedste resultat blandt de forskellige typer svinebedrifter. 

Stigende bruttoudbytte opvejes af omkostninger for smågriseproducenter

For bedrifter med smågriseproduktion steg bruttoudbyttet med 2,2 mio. kr. til 28,7 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde bruttoudbyttet fra svineproduktion 25,6 mio. kr., svarende til 89 pct. Stigningen kan tilskrives, at bedrifterne i gennemsnit var større, men også at priserne på smågrise steg med 6 pct. fra 2024 til 2025, se www.statistikbanken.dk/lpris32. Det afspejles også i eksporten af levende svin, som i 2025 steg med 0,2 mio. svin til 16,7 mio. og bestod næsten udelukkende af smågrise, se www.statistikbanken.dk/ani51. Stigningen i bruttoudbyttet opvejedes imidlertid af driftsomkostninger, som steg med 3,8 mio. kr. til 24,5 mio. kr. i 2025. Omkostninger til foder udgjorde størstedelen af driftsomkostningerne med 12,5 mio. kr. mod 9,9 mio. kr. i 2024.

Bedre resultat trods mindre areal for planteavlere

For heltidsbedrifter med konventionel planteavl blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,3 mio. kr. i 2025, hvilket var 0,5 mio. kr. højere end året før. Trods et fald i arealanvendelsen på bedrifterne på 15 ha i gennemsnit, steg bruttoudbyttet med 0,6 mio. kr. til 8,5 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde planteproduktion 80 pct. (6,8 mio. kr.) mod 77 pct. i 2024.

Regnskabsresultater for landbrug

 

Heltidsbedrifter

Deltidsbedrifter 1

Alle

 

2023

2024

2025*

2023

2024

2025*

2023

2024

2025*

 

antal

Bedrifter

6294

5817

5856

10200

9702

8778

16182

15233

14634

1.000 kr. pr. bedrift

Bruttoudbytte

13315

14349

16241

821

870

988

5690

6028

7092

Driftsomkostninger

10673

11345

12194

808

830

844

4656

4856

5386

Resultat af primær drift

2642

3004

4046

13

40

144

1034

1172

1706

Finansieringsomkostninger

1669

2061

1834

186

244

225

766

942

869

Generelle driftstilskud

571

548

585

115

123

132

294

286

313

Driftsresultat

1544

1491

2797

-58

-81

50

562

517

1150

Driftsresultat efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ejeraflønning

1036

960

2293

-235

-264

-125

257

201

842

 

pct., pr. bedrift

Afkastningsgrad

4,4

4,5

5,8

-0,4

-0,1

0,7

3,2

3,3

4,7

Soliditetsgrad efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hensættelser

31,3

32,2

31,5

48,5

45,6

46,6

36,6

36,2

35,6

Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter.
*Foreløbige tal.
1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, se under Kilder og metoder. Herudover findes jf. Landbrugs- og gartneritællingen yderligere knap 12.500 små deltidsbedrifter i 2025. Deltidsbedrifterne indeholder også et antal deltidsgartnerier.
Kilde: www.statistikbanken.dk/jord1, jord2, jord3, jord6, jord7 og jord8

Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter)

 

Planteavl
 

Svin
 

Malkekvæg
 

Malkekvæg,
økologisk

 

2023

2024

2025*

2023

2024

2025*

2023

2024

2025*

2023

2024

2025*

 

antal

Bedrifter

1974

1815

1933

1444

1350

1315

1675

1635

1582

310

292

245

 

1.000 kr. pr. bedrift

Bruttoudbytte

7231

7869

8494

22892

23270

26587

14760

16578

20538

12842

13628

17505

Driftsomkostninger

5668

5612

5977

18141

19373

22627

11828

12899

13951

10719

10896

12447

Resultat af primær drift

1563

2258

2517

4751

3898

3960

2933

3679

6586

2122

2732

5058

Finansieringsomkostninger

1878

2277

2034

2028

2485

2372

1434

1802

1543

1930

2019

1903

Generelle driftstilskud

794

766

784

499

481

508

444

413

461

647

594

655

Driftsresultat

480

747

1267

3222

1893

2096

1942

2290

5504

839

1307

3809

- bedste fjerdedel

2777

3390

3975

9263

7700

5775

4738

5827

11701

2545

3355

7286

- dårligste fjerdedel

-1437

-1351

-407

-544

-2138

-491

119

19

1740

-777

-189

1202

Driftsresultat efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ejeraflønning

24

250

769

2717

1387

1619

1369

1701

4944

290

731

3273

 

pct. pr. bedrift

Afkastningsgrad

2,4

3,0

3,4

6,8

5,0

4,9

5,8

7,0

10,8

3,6

4,5

7,8

Soliditetsgrad efter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hensættelser

35,3

35,2

32,6

29,8

30,0

32,2

26,9

29,6

28,9

22,9

27,7

28,9

Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt.
*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/jord2 og jord7

Regnskabsstatistik for jordbrug 2025

10. juli 2026 - Nr. 190

Hent som PDF

Næste udgivelse: 1. oktober 2026

Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation