59.000 grønne arbejdspladser
Grønne varer og tjenester 2014
I 2014 var 59.000 beskæftiget med at producere grønne varer og tjenester, omregnet til fuldtidsarbejdspladser. Det er en stigning på 900 i forhold til året før. I alt udgør beskæftigelsen med grønne varer og tjenester 2,8 pct. af den samlede beskæftigelse i virksomheder. Grønne varer og tjenester bidrager til, at der enten spares på ressourcer som energi, vand m.m., eller at der direkte sker en beskyttelse af miljøet ved at rense eller reducere fx udledning. Statistikken er en del af det grønne nationalregnskab, som man fra i dag kan finde en samlet indgang til og følge udviklingen i på www.dst.dk/groentnr.
Flest grønne jobs i industrien
De fleste, som producerer grønne varer og tjenester, arbejder i industrien. Her var beskæftigelsen på 28.500 årsværk, hvilket er ca. 11 pct. af den samlede beskæftigelse i industrien. I både branchegruppen bygge og anlæg og videnservice var ca. 9.000 beskæftiget med grønne produkter, og det er ca. 6,5 pct. af den samlede beskæftigelse på områderne. I branchegruppen renovation og genbrug, som direkte handler om miljø- og ressourcebeskyttelse, var der 7.500 beskæftiget.
Grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper
|
Omsætning |
Eksport |
Beskæftigelse |
|||
|
2013 |
2014* |
2013 |
2014* |
2013 |
2014* |
|
mio. kr. |
årsværk |
||||
I alt |
164771 |
173793 |
65402 |
71615 |
57867 |
58769 |
Landbrug og skovbrug |
4113 |
4202 |
80 |
80 |
3191 |
3358 |
Industri |
96238 |
102345 |
56682 |
61646 |
27696 |
28460 |
Energiforsyning |
14309 |
14442 |
1191 |
961 |
1969 |
1899 |
Renovation og genbrug |
24792 |
26630 |
3212 |
4427 |
7195 |
7439 |
Bygge og anlæg |
13784 |
14397 |
180 |
188 |
9343 |
9053 |
Videnservice |
11535 |
11776 |
4057 |
4312 |
8473 |
8560 |
*Foreløbige tal |
Stigende omsætning og eksport
Omsætningen af grønne varer og tjenester var 174 mia. kr. i 2014, og det er 9 mia. kr. mere end året før og 4 mia. kr. højere end i 2012. Hovedparten af stigningen var fra produktion i industrien. Eksporten af grønne varer og tjenester udgjorde næsten 72 mia. kr. og var således 6 mia. kr. højere end året før. Over 85 pct. af eksporten af grønne produkter er fra industrien, herunder vindmøllesektoren.
Fornybar energi er største indsatsområde
Økonomien i grønne produkter er også opgjort efter miljøformål inden for hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. Produkter inden for fornybar energi (vind, biomasse og andre vedvarende energikilder) havde den største omsætning med 86,1 mia. kr. i 2014. Det dækker bl.a. produktion af vindmøller og værdi af grøn el og varme. Omsætning rettet mod direkte miljøbeskyttelse løb op i 48,8 mia. kr. i 2014. Affaldshåndtering og genindvinding var med 19,3 mia. kr. det største område.
Grønne varer og tjenester fordelt efter miljøformål
|
Omsætning |
Beskæftigelse |
||
|
2013 |
2014* |
2013 |
2014* |
|
mio. kr. |
årsværk |
||
I alt |
164771 |
173793 |
57867 |
58769 |
Miljøbeskyttelse i alt |
46413 |
48849 |
19734 |
20243 |
Beskyttelse af luftkvalitet og klima |
5495 |
5523 |
2810 |
2846 |
Spilde- og regnvandshåndtering |
14144 |
14721 |
4144 |
4153 |
Affaldshåndtering og genindvinding |
17559 |
19320 |
7022 |
7282 |
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand |
7058 |
7006 |
4127 |
4304 |
Støj- og vibrationsbekæmpelse |
767 |
870 |
566 |
600 |
Beskyttelse af biodiversitet og landskab |
393 |
402 |
221 |
222 |
Miljøbeskyttelsesrelevant forskning og udvikling |
523 |
528 |
494 |
504 |
Anden eller tværgående aktivitet vedr. miljøbeskyttelse |
474 |
480 |
350 |
332 |
Ressourcebesparelse i alt |
118357 |
124944 |
38133 |
38526 |
Håndtering af vandressourcer |
1979 |
2010 |
1296 |
1288 |
Håndtering af skovressourcer |
4065 |
4068 |
2246 |
2192 |
Produktion af energi fra fornybare kilder |
79832 |
86053 |
16569 |
17464 |
Reduceret energi- og varmeforbrug |
24048 |
24312 |
13360 |
12839 |
Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer |
2760 |
2731 |
1028 |
1013 |
Reduceret forbrug af jern, metal og glas |
1868 |
1921 |
864 |
889 |
Forskning og udvikling i ressourcebesparelse |
2078 |
2099 |
1964 |
2004 |
Anden eller tværgående aktivitet vedr. ressourcebesp. |
1728 |
1750 |
806 |
838 |
*Foreløbige tal |
Grønt nationalregnskab - et overblik
Opbygningen af et samlet grønt nationalregnskab for Danmark kan fra i dag følges på siden www.dst.dk/groentnr, hvor det også er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der annoncerer, når der kommer nye tal. Udviklingen af de enkelte statistikker kan samtidig følges på deres emnesider.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. oktober 2015 - Nr. 503
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. oktober 2016
Kontakt
- Ole Olsen, tlf. 29 77 14 98
Kilder og metode
Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse.