Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik
André Pedersen Ystehede
39 17 31 63

apy@dst.dk

Hent som PDF

Byggeomkostningsindeks for boliger

Byggeomkostningsindeks for boliger har til formål at dække udviklingen i omkostningerne forbundet med det typiske boligbyggeri i Danmark. Byggeomkostningsindekset for boliger bygger derved i høj grad på antagelsen om, at de tre udvalgte byggerier som ligger til grund for beregningen af indekset, er repræsentative for det typiske boligbyggeri i Danmark. De konkrete byggerier er derfor udvalgt på baggrund af en analyse af det faktiske boligbyggeri i vægtreferenceperioden (senest 2015). Der findes ikke noget samlet mål for usikkerheden forbundet med prisudviklingen på de udvalgte materialer og arbejdskraft der indgår i beregningen af indekset, med denne vurderes ikke at være en kilde til væsentlig usikkerhed.

Samlet præcision

Beregningen af Byggeomkostningsindekset for boliger bygger på antagelsen om, at de tre udvalgte boligbyggerier, som beregningen af indekset er baseret på, er repræsentativt for det faktiske boligbyggeri i Danmark. De tre byggerier er udvalgt på baggrund af en analyse af det faktiske boligbyggeri i 2015, primært med udgangspunkt i data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), der dækker hele populationen af nybyggede boliger i Danmark. Disse antages ligeledes at være repræsentative for de boliger, der opføres i dag, men såfremt der sker en ændring i de typiske boligbyggeri, vil dette være en kilde til øget usikkerhed hvad angår indeksets præcision.

Indekset er baseret på prisudviklingen på godt 200 repræsentantvarer, som dækker ca. 20 arbejds-funktioner, ca. 52 materialegrupper og ca. 10 materielgrupper. Til hver repræsentantvare er koblet et antal priser. Det er ikke muligt at beregne et samlet mål for stikprøveusikkerheden, da denne ikke er udtrukket simpelt tilfældigt. Repræsentantvarerne er dog udvalgt på baggrund af byggeregnskaberne for tre typiske byggerier samt efter et princip om betydelighed og repræsentativitet. Det antages derfor, at prisudviklingen i stikprøven er repræsentativ for prisudviklingen i populationen.

Det løbende arbejde med monitorering og forbedring af kvaliteten af både data og vægtgrundlag bety-der, at indekset helt overordnet vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generel-le udvikling i omkostningerne ved opførelsen af en typisk bolig i Danmark.

Stikprøveusikkerhed

Byggeomkostningsindekset for boliger beregnes på baggrund af prisudviklingen for godt 200 repræsentantvarer, der dækker ca. 20 arbejdsfunktioner, ca. 52 materialegrupper og ca. 10 materielgrupper. Hver repræsentantvarer dækker over et antal varer med tilhørende priser. Repræsentantvarerne er udvalgt på baggrund af byggeregnskaberne for de tre typer af byggeri, som Byggeomkostningsindekset for boliger dækker, og er udvalgt efter et princip om betydelighed og repræsentativitet.

Materialepriserne stammer fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hvor de deltagende virksom-heder inden for udvalgte varegrupper vælges efter et ’top-down’ princip, med udgangspunkt i virksom-hedernes omsætningsværdier. På den måde sikres det, at stikprøven dækker minimum 70 pct. af dansk produktion og import, og prisudviklingen i stikprøven antages derfor at være repræsentativ for prisudviklingen i populationen. Brugen af ’top-down’ princippet frem for tilfældig udvælgelse, hvor sandsynligheden for udtagning svarer til hver enkelt vares betydning, betyder, at der ikke kan beregnes et samlet mål for stikprøveusikkerheden.

Data til beregning af de samlede arbejdsomkostninger indhentes fra den kvartalsvise lønstatistik. Her er stikprøven udtrukket på en sådan måde, at en høj andel af det samlede antal ansatte i målpopulationen, rent faktisk indgår i den samlede stikprøve af virksomheder og organisationer med mindst 10 an-satte. Ved beregning af arbejdsomkostningsudviklingen medtages dog kun løn fra virksomheder, som indgår i to på hinanden følgende kvartaler. Der kan derfor heller ikke beregnes en samlet stikprøveusikkerhed for lønudviklingen.

Materialepriserne indhentes fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Her anmodes mest betydningsfulde virksomheder inden for udvalgte vareområder om at være prisindberettere. Stikprøven er således ikke baseret på en klassisk stikprøve, hvor sandsynligheden for udtagning svarer til hver enkelt vares betydning. Der kan derfor ikke beregnes et samlet mål for stikprøveusikkerheden.

Data til beregning af de samlede arbejdsomkostninger indhentes fra den kvartalsvise lønstatistik. Ved beregning af arbejdsomkostningsudviklingen medtages kun løn fra virksomheder, som indgår i to på hinanden følgende kvartaler. Der kan derfor heller ikke beregnes et samlet mål for stikprøveusikkerheden.

Anden usikkerhed

Udskiftning af varer: Byggeomkostningsindekset beregnes som et fastkurvsindeks af Laspeyres-typen. Det betyder, at der i forbindelse med beregningen af indekset forudsættes en uændret sammensætning af varekurven. I virkelighedens verden substituerer virksomhederne mellem produkter af forskellige grunde (fx ændre-de relative priser, præferencer eller teknologi). Det betyder, at den beregnede prisudvikling i indekset i visse tilfælde ikke præcist modsvarer den oplevede prisudvikling hos virksomhederne, da de fx kan substituere væk fra produkter, der stiger relativt meget i pris. Denne usikkerhed forsøges minimeret ved løbende stikprøveopdatering samt ved kontakt med virksomheder, der løbende samt systematisk ca. hvert andet år anmodes om, at gennemgå de varer for hvilke de indberetter priser med henblik på at vurdere, om disse fortsat er repræsentative for virksomhedens salg og/eller import.

Når der over tid sker en vis udskiftning af de varer, hvis priser indgår i beregningen af Byggeomkostningsindekset for boliger, kan de nye varer have en anden kvalitet end de varer der udgår. Der foretages derfor løbende kvalitetskorrektioner af disse vare. Ved udskiftning af en vare medtages den nye vare først i prisberegningen, når der foreligger to på hinanden følgende prisobservationer for den på-gældende vare.

Input til indekset Stikprøven for Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hvorfra priserne for materialer og materiel i Byggeomkostningsindekset for boliger stammer, dækker minimum 70 pct. af dansk produktion og import, og antages derfor at være repræsentativ for den faktiske prisudvikling i populationen. Lønindekset der ligger til grund for arbejdsomkostningerne i Byggeomkostningsindekset for boliger, er udtrukket, så en høj andel af alle virksomheder med minimum 10 ansatte indgår, herunder samtlige virksomheder med mere end 100 beskæftigede. Stikprøven antages derfor i høj grad at være repræsentativ for den faktiske population, særligt for brancher med en høj andel af store virksomheder.
Det antages, at de inkluderede priser på materialer, materiel og arbejdskraft er repræsentative for de input der benyttes i forbindelse med det typiske boligbyggeri i Danmark, hvorfor stikprøveusikkerheden ikke vurderes at være en kilde til større usikkerhed ved statistikken.

Der kan opstå fejl forbindelse med virksomhedernes indberetning af priser, og den efterfølgende registrering af oplysningerne i Danmarks Statistik. Der undersøges dog både maskinelt og manuelt for denne type af fejl, og disse skønnes derfor ikke at være kilde til væsentlige fejl.

I forbindelse med virksomhedernes indberetning af priser på varer, kan der opstå fejl som følge af, at virksomheden enten indberetter en forkert pris for en given vare, eller indberetter prisen for en forkert vare. Dette skyldes som regel misforståelser, og søges imødekommet ved en løbende dialog mellem virksomhederne og Danmarks Statistik.

En fejlopsætning af virksomhedernes lønsystem, der generer data til Lønindeksene, kan desuden føre til målefejl i disse. Fejlsøgningsprocessen i forbindelse med indberetningen af data til Danmarks Statistik antages dog at sikre, at den samlede lønudvikling samt lønudviklingen for de største branchegrupper er retvisende.

Bortfald som resultat af manglende indberetninger fra indberettere der er udvalgt til at skulle indberette, er ubetydelig og anses derfor ikke for at være en væsentlig fejlkilde. Hvis bortfald skulle ske for væsentlige varer, anvendes imputering. I de resterende tilfælde betragtes priserne som uæn-dret.

Beregning af indeksene De tre konkrete byggerier, som beregningen af Byggeomkostningsindekset for byggeri bygger på, er udvalgt på baggrund af en analyse af det faktiske boligbyggeri i 2015, primært med udgangspunkt i data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), der dækker hele populationen af nybyggede boliger i Dan-mark. De er udvalgt med det mål for øje, at sikre så repræsentativt et grundlag for beregningerne som muligt. Beregningerne af Byggeomkostningsindekset for boliger bygger således på antagelsen om, at de udvalgte byggerier er repræsentative for det typiske boligbyggeri af enfamiliehuse og etageboliger i Danmark.

Vægtene i Byggeomkostningsindekset for boliger er baseret på regnskaber fra de tre faktiske bolig-byggerier. Da disse ikke opdateres årligt, er der en konstant forsinkelse i de anvendte vægte.

Beregningen af Byggeomkostningsindekset for boliger foretages maskinelt i et dedikeret indeksbereg-ningssystem. Sandsynligheden for beregningsfejl vurderes derfor som værende ubetydelige.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Den samlede vurdering af de data der ligger til grund for beregningen af Byggeomkostningsindekset for boliger er, at disse generelt er af en høj kvalitet, samt repræsentativ for prisudviklingen på de varer, der indgår i forbindelse med opførelsen af en bolig i Danmark.

Det er ikke muligt at angive et samlet mål for usikkerheden forbundet med beregningen af indekset. Dækningsfejl kan opstå hvis det viser sig at den udtrukne stikprøve ikke er repræsentativ for markedet eller som følge af kvalitetsændringer for en given vare, eller misforståelser hos indberetteren omkring hvilke vare der skal indberettes priser for kan resultere i målefejl og manglende indberetninger.

For at imødekomme dette, monitoreres kvaliteten af det bagvedliggende data løbende og der sættes ind der hvor det vurderes, at kvaliteten kan gives et løft. Kvalitetsarbejdet består bl.a. i at udskifte og øge stikprøven med nye virksomheder, bede eksisterende indberettere om at indberette flere priser, og/eller anvende bedre prismetoder til at definere og beregne priserne. Løbende dialog med virksom-hederne har desuden til formål at mindske misforståelser og minimere bortfald som følge af helt eller delvist manglende indberetninger.

Ligeledes for at sikre kvaliteten af indekset, foregår beregningen af dette desuden maskinelt i et dedikeret prisindekssystem. Beregningen foretages desuden med udgangspunkt i et vægtgrundlag baseret på byggeri af hhv. et fritliggende enfamiliehus, et rækkehus og et etagebyggeri.

For at sikre et så repræsentativt vægtgrundlag for beregningen som muligt, er de tre byggerier udvalgt på baggrund af en grundig analyse af det faktiske boligbyggeri i Danmark i vægtreferenceperioden, og er beregnet på baggrund af byggeregnskaberne fra de tre konkrete boligbyggerier. Vægtene opdateres desuden ca. hvert femte år for at sikre, at disse fortsat er aktuelle.

Det vurderes generelt, at usikkerheden er størst på det mest detaljerede niveau, mens denne falder i takt med, at man bevæger sig på mere aggregerede niveauer. Det løbende arbejde med monitorering og forbedring af kvaliteten af både data og vægtgrundlaget betyder dog, at indekset helt overordnet vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for udviklingen i omkostningerne ved opførelsen af en bolig i Danmark.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal. Som udgangspunkt foretages der ingen revisioner, med mindre der konstateres beregningsfejl i allerede offentliggjorte tal.