Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Finansieringsselskaber

Formålet med statistikken for finansieringsselskaber er at belyse aktivitet og regnskabsoplysninger for leasingselskaber, factoringselskaber, forbrugerkredit og selskaber, der yder lån til erhvervsliv og private. Opgørelsen er udarbejdet første gang i 2005 med tal for 2001-2004. Denne statistik afløste statistikkerne Større finansieringsselskaber og Forbrugerkredit, regnskaber.

Indhold

Statistikken belyser finansieringsselskabernes aktiviteter ved opgørelser over tilgang og udestående af leasing, factoring og andre udlånsaftaler. Samtidigt bringes resultatopgørelse og balance for den samlede sektor.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Den årlige dataindsamling foregår ved at indberetterne får tilsendt et papirspørgeskema, som sendes retur til Danmarks Statistik. Ved manglende indberetninger kontaktes virksomheden, hvilket resulterer i en svarprocent på 100. Der er således ingen bortfald at tage hensyn til. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede data.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed. Samtidig indgår statistikkens regnskabsoplysninger i nationalregnskabet og i FISIM-opgørelserne.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikkens præcision og pålidelighed vurderes til at være højere end normalt for tilsvarende opgørelser. Det vurderes på baggrund af, at statistikken ikke revideres og svarprocenten er på 100, samt den måde statistikken er designet på. Der kan dog være en vis usikkerhed forbundet med dækningsfejl og målefejl, som følge af nye aktører og en løbende produktudvikling indenfor branchen.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Udgivelsestiden er på ca. otte måneder. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Der er ikke foretaget metodiske ændringer i opgørelserne siden 2001. Det skal dog bemærkes, at populationen er koncentreret omkring relativt få enheder, hvilket kan medføre store bevægelser over tid i forbindelse med den løbende tilpasning af populationen.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

De nyeste tal offentliggøres i NYT fra Danmarks Statistik, der kan findes på emnesiden for Finansieringsselskaber. Alle tal offentliggøres i Statistikbanken i følgende fire tabeller: Leasingaktiver, Udlånstype, Resultatopgørelse og Balance.

Læs mere om tilgængelighed