Indhold
Kontaktinfo
Arbejde og Indkomst, PersonstatistikJarl Quitzau
39 17 35 94
Hent som PDF
Statistikken er en årlig opgørelse af familiefordelt nettoformue og formue og gæld. Den indeholder data om værdien af boliger, biler, indestående på bankkonti, pensionsopsparing og gæld. Statistikken kan bl.a. fordeles efter familietype, køn, alder, indkomst, ejerforhold til bolig, kommuner mv. Da alle data foreligger på personniveau, kan de kobles sammen med alle andre personstatistikker i Danmarks Statistik.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken indeholder årlige formue- og gældsoplysninger underopdelt på en lang række underposter, herunder værdien af fast ejendom og bil, indestående i pengeinstitutter, værdipapirer og pensionsformuer samt på gældssiden: Gæld til pengeinstitutter, kreditforeninger mv. Fra 2020 indeholder statistikken som noget nyt også data om indefrosne feriemidler samt gæld til det offentlige under inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Sidstnævnte indregnes dog først i nettoformuen fra 2021.
De enkelte formue- og gældsposter er beskrevet her: Oversigt over de enkelte formue- og gældsposter
Specielt om pensionsformuerne henvises til et særligt dokument: Dokumentation af pensionsvariablerne, herunder tjenestemandspensionerne og efterlønsordningen.
Om forskelle mellem den familiefordelte formue- og gældsstatistik og den nationalregnskabsbaserede statistik henvises til: Differencer mellem den nationalregnskabsmæssige og den familieorienterede formuestatistik.
Grupperinger og klassifikationer
Formue- og gældsdata er klassificeret efter inspiration fra OECD.
Grupperingen af familierne sker efter bl.a.: Familietype, ejerform til bolig, indkomst i intervaller, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau, og kommune. Grupperingerne vil om muligt svare til de, der benyttes i indkomststatistikken.
Sektordækning
Husholdningssektoren.
Begreber og definitioner
Alder: Alder pr. 31/12 i året.
Familie: Familien defineret pr. 31.12 i indkomståret. Dvs. at personer som er døde eller flyttet fra familien i løbet af året, ikke er en del af familien. Statistikken benytter Danmarks Statistiks E-familie begreb. Denne afgrænsning er sket for at skabe konsistens med indkomststatistikken
Enheder
Statistikken offentliggøres på familier eller personer.
Population
I statistikken indgår alle familier, hvor mindst en voksen person har boet i Danmark hele året og er fuldt skattepligtig. Familien opgøres pr. 31. december. Denne afgrænsning er foretaget for at kunne få fuld overensstemmelse med indkomststatistikken.
Geografisk dækning
Danmark.
Tidsperiode
Statistikken over formue og gæld dækker perioden 2014 og frem - hvert år opgjort pr. 31/12. Enkelte komponenter, primært finansielle formuer, offentlige ejendomsvurderinger og gæld findes længere tilbage i tid i andre registre. Se mere under ”Sammenlignelighed over tid”.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Kroner pr. familie/person.
Referencetid
Statistikken opgøres pr. 31. december i året.
Hyppighed
Årlig.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
En lang række data indsamles via SKAT mv. på baggrund af den generelle hjemmel i lov om Danmarks Statistik, § 6 Lov om Danmarks Statistik . Oplysningerne om pensionsformuer indhentes med udgangspunkt i Lov om Danmarks Nationalbank, § 14 a. Der er ingen EU-regulering på området, men statistikken leverer input til SILC, som er reguleret af EU forordning 2019/1700 .
Indberetningsbyrde
Der er en vis indberetningsbyrde for KMD og pensionsselskaberne ved indberetning af data om pensionsformuerne, men byrden er ikke kvantificeret. Vedrørende data fra SKAT mv. er indberetningsbyrden begrænset, da data alligevel indsamles til kontrolformål.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.