Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Præcisionen varierer afhængigt af hvilken formuekomponent som betragtes. Værdien af biler, boliger, tjenestemandspensioner samt unoterede aktier er alle estimerede med en række meget generelle modelantagelser. Særligt på individniveau kan der være lokale forhold som gør værdisætningen af disse aktiver usikre. Kvaliteten af de finansielle data og gæld er generelt god, idet de fleste data er kontrolleret af SKAT, idet de er relevante for kontrollen af skattebetalingen mv. Pensionsformuerne indberettes af pensionsselskaberne og vurderes ligeledes efter kontrol af Danmarks Statistik og Nationalbanken at være af høj kvalitet. Generelt vurderes dækningen af danskeres formue i udlandet at være dårlig. Det er også kun formuer der kan fordeles på personer, som indgår i statistikken. Det vil sige, at kontanter, kryptovaluta, værdi af indbo, formuer skjult i udlandet samt en del af virksomhedsformuerne ikke er en del af statistikken. Af diskretionshensyn er der lavet et kunstigt loft over personlige nettoformuer på 1,9 mia. kr. i 2021, hvilket resulterer i en undervurdering af de største formuer på samlet 210 mia. kr. Den samlede nettoformue i Danske husstande var i 2023 på 9.507 mia. kr.

Estimation af udbetalinger fra aldersopsparing er usikker. Modellerne som anvendes hertil kan have svært ved at skelne tab på investeringer fra udbetalinger og særlig små procentvise delvise udbetalinger af aldersopsparingerne forventes at være underdækket. Læs mere i papiret Estimering af aldersopsparing

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Værdisætningen af boliger, brugte biler og særligt unoterede aktier er forbundet med en del usikkerhed. Læs mere om sidstnævnte i Notatet om fordeling af unoterede aktier på personer Værdien af pensionsformuer er beregnet med antagelser om forventet restlevetid og tilbagetrækningsalder. Ikke registrerede formuer - fx værdi af indbo, skjulte sorte penge i udlandet, kryptovaluta og kontantbeholdninger er ikke en del af statistikken. I 2023 er boligværdierne baseret på et midlertidigt datagrundlag baseret på Skatteforvaltningens nye ejendomsdatasysstem. Det giver dårligere adresse match mellem boliger og folkeregistret og resulterer i, at boligværdier for omkring 20 mia. kr. flyttes fra A.1 (primær boliger) til A.4 (øvrige boliger)

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Præcisionen varierer mellem de forskellige formuekomponenter. Værdien af biler, boliger, tjenestemandspensioner samt unoterede aktier er alle estimerede med en række meget generelle modelantagelser. Særligt på individniveau kan der være lokale forhold som gør værdisætningen af disse aktiver usikre. Kvaliteten af de finansielle data og gæld er generelt god, idet de fleste data er kontrolleret af SKAT, idet de er relevante for kontrollen af skattebetalingen mv. Pensionsformuerne indberettes af pensionsselskaberne og vurderes ligeledes efter kontrol af Danmarks Statistik og Nationalbanken at være af høj kvalitet. Generelt vurderes dækningen af danskeres formue i udlandet at være dårlig. Det er også kun formuer der kan fordeles på personer, som indgår i statistikken. Det vil sige, at kontanter, kryptovaluta, værdi af indbo, formuer skjult i udlandet mv. ikke er en del af statistikken.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Første version af pensionsformuen udgives i juli efter dataåret. Der forventes en til to løbende revisioner i slutningen af august og starten af oktober, idet omfang, at der opdages fejl eller mangler i data fra nogle af de omkring 100 pensionsforvaltere efter den første udgivelse. Udgivelsen af pensionsformuer i 2023 forventes revideret til august.

Den samlede formuestatisk udgives i november efter årets afslutning. I forbindelse med denne udgivelse revideres det foregående år, således at det baseres på det nyeste tilgængelige datagrundlag.

Den samlede formuestatistik er fortsat under udvikling - Der bliver revideret i det omfang, at vi modtager et markant bedre datagrundlag eller at vi laver forbedringer af statistikken. Det er sket i december 2022, hvor hele statistikken blev revideret tilbage til 2014. Se papiret 2022-Revision af formuestatistikken.

I November 2023 er statistikken igen revideret. Denne gang er det primært værdien af unoterede aktier som opjusteres med hhv. 12 og 15 pct. i 2020 og 2021 på grund af et forbedret datagrundlag. Se Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2022

I August 2022 er fordelingen af hensættelser og bonusser i tabellerne om pensionsformuen revideret. Se revisionspapiret. I 2020 er værdien af tjenestemandsboliger og andelsboliger revideret.

I alle tilfælde er revisionerne ført tilbage til statistikkens start i 2014, hvor det er muligt.