Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik.
Bo Siemsen
39 17 30 69

bsm@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab

Nationalregnskabet udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014 og er brugt til at revidere nationalregnskabet tilbage til 1966. Nationalregnskabet afspejler alle dele af samfundsøkonomien, så de fleste økonomiske statistikker rummer tal, der har deres modsvar i nationalregnskabet. Vær dog påpasselig med at sammenligne tal fra nationalregnskabet med andre økonomiske statistikker, da overgangen tit er kompliceret af forskellige definitioner og krav til dækning. Nationalregnskabet er dog i fuld overensstemmelse med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service.

International sammenlignelighed

FN har udarbejdet en manual for udarbejdelse af nationalregnskabet, System of National Accounts (SNA), som EU har udarbejdet en europæisk fortolkning af (European System of Accounts (ESA)). Den nuværende SNA2008-manual følges af de fleste lande i verden, mens den tilhørende ESA2010-manual følges af alle de europæiske lande. Derfor er nationalregnskabstal i høj grad internationalt sammenlignelige.

Sammenlignelighed over tid

De første officielle danske nationalregnskabsberegninger fandt sted i løbet af 1930’erne og i 1945 blev de første resultater, som dækkede perioden 1930-1944, offentliggjort.

Efter en gennemgribende revision af nationalregnskabstallene blev der i 1962 udgivet sammenlignelige nationalregnskabstal for perioden 1947-1960. Efterfølgende blev tidsserien udbygget med årene frem til 1976.

FN udgav i 1968 System of National Accounts, hvilket gav anledning til en hovedrevision af de danske nationalregnskaber.

I 1973 blev nationalregnskaber i overensstemmelse med SNA1968 for perioden startende i 1966 udgivet.

I 1993 udkom en ny SNA, som senere fik ESA1995-manualen som europæisk fortolkning.

I 1997 blev de danske nationalregnskaber hovedrevideret og der blev offentliggjort nationalregnskaber opgjort efter SNA1993/ESA1995 tilbage til 1966.

I 2008 blev den seneste SNA udgivet og i 2010 udkom den seneste ESA-manual. I 2014 blev SNA2008/ESA2010 implementeret i de danske nationalregnskabstal tilbage til 1966, hvilket sikrer at nationalregnskabet er sammenligneligt fra 1966 og frem til i dag.

Sammenhæng med anden statistik

Der er fuld konsistens mellem nationalregnskabet og statistikker for hhv. betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service. Ligeledes er der sammenhæng med en række andre statistikker, herunder regnskabsstatistikken, landbrugsstatistikken, forbrugsundersøgelsen, osv. Der kan dog opstå afvigelser af flere årsager:

  • Der kan være forskel i variabeldefinitioner
  • Forskelle i kalenderårsafgrænsningen, som i nationalregnskabet altid er året
  • Nationalregnskabet skal dække alle økonomiske aktiviteter, herunder også illegale aktiviteter
  • Fejl i primærstatistikker, der findes i forbindelse med opstillingen og afstemningen af nationalregnskabet, rettes ikke altid i primærstatistikkerne

Intern konsistens

Der er pr. definition fuld intern konsistens i nationalregnskabet. Den interne konsistens omfatter både det funktionelle og det institutionelle nationalregnskab.