Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik.
Bo Siemsen
39 17 30 69

bsm@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab

Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før at alle informationer om perioden er tilgængelige. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt.

Kilder

Kildegrundlaget til nationalregnskabet består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af nationalregnskabet har forskellige kildegrundlag.

Beregningen af det endelige nationalregnskab finder sted på et tidspunkt, hvor kildegrundlaget foreligger i endelige udgaver og desuden i en meget detaljeret form.

Det kvartalsvise nationalregnskab og de første foreløbige årstal beregnes derimod relativt kort tid efter referenceperiodens udløb. Kilderne til disse opgørelser er derfor relativt få og i mange tilfælde kun foreløbige og den vigtigste kilde er derfor de endelige nationalregnskaber, der danner udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer.

Kilderne i de forskellige versioner af nationalregnskabet. Kilderne er nævnt første gang de indgår i en offentliggørelse:

Kvartalsvist (KNR60): Industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg (delvis), industriens og engroshandlens lagre, prisindeks for indenlandsk vareforsyning, detailomsætningsstatistik, udenrigshandelsstatistik, betalingsbalancen over for udlandet, engros-, forbruger- og nettoprisindeks.

Kvartalsvist, revideret (KNR90): Som KNR60 + firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, statistik over finansielle brancher og FISIM.

Kvartalsvist 180 dage (kun 4. kvartal): Som KNR90 + Statistik for offentlig forvaltning og service, landbrugsstatistik.

Foreløbigt årligt (t-1): Som Kvartalsvist 180 dage + mængdeindikatorer for offentligt individuelt forbrug, regnskabsstatistik for non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger.

Foreløbigt årligt (t-2): Som foreløbigt årligt (t-1) + regnskabsstistik for private byerhverv, regnskabsstatistik for offentligt ejede virksomheder, forbrugsundersøgelsen, energiregnskab.

Endeligt årligt (t-3): Som foreløbigt årligt (t-2) + general firmastatistik, varestatistik, råvareundersøgelsen.

Indsamlingshyppighed

Der foregår løbende indsamling af kilder til nationalregnskabet. Hyppigheden for den enkelte kilde afhænger både af hvor hurtigt den første version bruges af nationalregnskabet og hvor hurtigt den erklæres endelig.

Indsamlingsmetode

De fleste data til nationalregnskabet indsamles via leverancer fra primærstatistikkerne i Danmarks Statistik. Derudover foregår der i mindre omfang indsamling af supplerende oplysninger bl.a. for at sikre, at nationalregnskabet opnår fuld dækning. De supplerende oplysninger er primært offentligt tilgængelige informationer om virksomheders aktiviteter, produkter og udvikling via opslag på virksomhedernes hjemmesider, i aviser og lignende, men kan også komme fra direkte kontakt til virksomheder og myndigheder.

Datavalidering

Ud over den datavalidering der foretages i primærstatistikkerne, foretages der yderligere en række datavalideringsprocedurer efter modtagelse til nationalregnskabet. Der foretages bl.a. valideringsprocedurer der sikrer, at der for visse variable er intern og ekstern konsistens. Derudover foretages der en række konfrontationsrutiner for at sikre, at der kan foretages en korrekt økonomisk fortolkning af (del)resultaterne. Der findes ikke nogen ensartet procedure for dette, men ofte anvendes tidsserier for de enkelte variable, hvor eventuelle brud eller andre uhensigtsmæssigheder opdages. Dette kan give anledning til nærmere undersøgelser af delområder, hvor primærstatistikproducenter inddrages. Omfanget og dybden af de forskellige valideringsprocedurer afhænger af beregningstiden, som for det kvartalsvise og foreløbige årlige nationalregnskab er betydelig kortere end for det endelige nationalregnskab.

Databehandling

Databehandlingen foregår i flere trin. Omfanget af processen afhænger dels af tilgængeligheden af kilder og dels af beregningsmetoder, samt hvor meget tid der er til rådighed.

Endeligt årligt nationalregnskab

Udarbejdelsen af det endelige årlige nationalregnskab foregår på et meget detaljeret niveau, hvor stort set alle kilder indarbejdes i niveau, hvilket også sikrer, at det endelige nationalregnskab efterfølgende kan bruges som benchmark for senere perioders kvartalsvise og foreløbige nationalregnskab.

Der foregår i første omgang en en omkodning til nationalregnskabets begreber, der i det endelige nationalregnskab også omfatter produktnumre, hvor det er muligt. Der er i alt ca. 2.350 produkter, der dækker både varer og tjenester. For at sikre, at nationalregnskabet er fuldt dækkende, foretages der på områder, hvor kildematerialet ikke er fuldt dækkende, opregninger eller estimation ved brug af supplerende kilder.

Derefter opstilles der på baggrund af den indsamlede og derefter bearbejdede statistik, totaler for alle dele af nationalregnskabet. Det omfatter bl.a. produktionsværdier og forbrug i produktionen for alle brancher, mål for de forskellige forbrugsgrupper og investeringstyper, samt offentligt forbrug.

Dernæst opstilles der tilgang-anvendelsesmatricer, der samler alt kildemateriale og giver et uafstemt nationalregnskab i første omgang. Matricerne har to dimensioner:

  1. Branche/forbrugsgruppe/investeringstypedimension
  2. Produktdimension.

Matricerne afstemmes i to runder. I første runde bringes matricernes produktdimension i balance, dvs. at på den ene side tilgangen (produktion+import) og på den anden side anvendelsen (forbrug i produktionen+forbrug+investeringer+eksport) for hver af de ca. 2.350 produktbalancer skal balancere.

Eksempelvis skaber det ubalance, hvis en virksomhed har indberettet produktion og eksport på forskellige produktnumre til forskellige primærstatistikker. Her må nærmere undersøgelser af virksomhedens indberetninger på tværs af primærstatistikkerne foretages, hvilket kan give anledning til, at der foretages rettelser i eller afvigelser fra en eller flere primærstatistikker.

I anden runde af afstemningen skal hver enkelt branche/forbrugsgruppe/investeringstype forsøges at bringes i nærheden af de totaler, som tidligere er fastlagt på baggrund af de primære kilder. Også denne proces kan give anledning til, at der foretages nærmere undersøgelser, som medfører rettelser i eller afvigelser fra primærstatistikker.

Efter afstemningen af tilgang-anvendelsesmatricerne i løbende priser, foretages der en afstemning af de samme matricer i faste priser. Sideløbende med afstemningen af tilgang-anvendelsesmatricerne i løbende priser bearbejdes og forberedes tilhørende prisindeks. Når matricerne ligger klar i løbende priser foretages der en detaljeret deflatering af alle værdierne. Deflateringen eliminerer effekten af prisudviklingen i nationalregnskabstallene.

Herefter foreligger nationalregnskabet både i løbende og faste priser. De faste priser viser den reale udvikling i nationalregnskabets komponenter. Det vigtigste delresultat af fastprisberegningerne er bruttonationalproduktet, BNP, i faste priser der er udgangspunkt for at vise hvor meget økonomien samlet set er vokset hen over perioden -enten kvartalet eller året-BNP-væksten.

Efter afstemningen af det endelige nationalregnskab i løbende og faste priser foretages der en opstilling og afstemning af nationalregnskabets investeringsmatricer. I investeringsmatricerne kan man se hvad de forskellige brancher investerer i. Investeringsmatricerne baseres primært på de afstemte tilgang-anvendelsesmatricer i både løbende og faste priser og suppleres af detaljeret information primært fra regnskabsstatistikken, regnskaber fra det offentlige, im- og eksport.

Endeligt kvartalsvist nationalregnskab

Når et endeligt årligt nationalregnskab er beregnet, foretages der en ny årsopregning af det pågældende års kvartaler, således at summen af de fire kvartaler altid stemmer med årstallene. Derefter foretages der en manuel afstemning af tilgang og anvendelse i tallene, hvor der tages højde for de kilder, der foreligger i en kvartalvis udgave.

Kvartalsvis og foreløbigt årligt nationalregnskab

I det første trin foretages der en omkodning af de enkelte kilder til nationalregnskabets begreber (eksempelvis brancher og forbrugsgrupper). Dette sikrer en konsistent behandling af kilderne på tværs af primærstatistikkerne, samt at kilderne kan bruges i sammenhæng med de endelige nationalregnskaber.

Derefter starter de egentlige nationalregnskabsberegninger. I det kvartalsvise og første bud på det årlige nationalregnskab er den generelle metode en fremskrivning af de enkelte serier (brancher, forbrugsgrupper, investeringstyper mv.) med udviklingen i udvalgte indikatorer hvor niveauet i de foregående versioner af nationalregnskabet bruges som benchmark. Også prisindeks for de enkelte serier indarbejdes. Derudover indarbejdes udvalgte kilder i niveau efterhånden som de bliver tilgængelige.

Kilder der altid indarbejdes i niveau er offentlig forvaltning og service, udenrigshandlen, bygge- og anlægsaktivitet, lagertal, finansielle brancher og FISIM. Dette resulterer i et uafstemt nationalregnskab (både i løbende og faste priser), dvs. at tilgang og anvendelse ikke er afstemt med hinanden. I det næste trin foregår der en afstemning hvor tilgang og anvendelse (både i løbende og faste priser) bringes i balance med hinanden. Der foretages i flere omgange korrektioner i de serier der er ude af balance. Vurderingen af hvilke serier der skal korrigeres for at skabe balance, finder sted både ved at gå tilbage til kildestatistikker, hvor de er tilgængelige, samt ved skønsmæssige vurderinger. Beregningstiden for det kvartalsvise samt det foreløbige årlige nationalregnskab er typisk 2-5 uger.

Korrektion

Der foretages sæsonkorrektion for normale sæsonudsving i det kvartalsvise nationalregnskab. Data sæsonkorrigeres ved hjælp af programpakken X-12 ARIMA med fast modelvalg. Modellerne evalueres og tilpasses én gang årligt.

Der benyttes indirekte sæsonkorrektion, som betyder at de enkelte tidsserier sæsonkorrigeres på detaljeret niveau, og at de sæsonkorrigerede hovedstørrelser som fx BNP dannes ved at aggregere de detaljerede sæsonkorrigerede tidsserier.

Det sæsonkorrigerede BNP er beregnet fra produktionssiden, da det har størst korrelation med det direkte sæsonkorrigerede BNP. Dette medfører en statistisk diskrepans på anvendelsessiden, der ikke korrigeres for.

Ved sæsonkorrektionen tages der i et vist omfang højde for påsken, og der forhåndskorrigeres hvis effekten er signifikant. Derudover foretages ikke særskilt korrektion for arbejds- og handelsdage. Erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt af påsken. Særligt i de år, hvor påsken skifter mellem 1. og 2. kvartal i forhold til året før, er der store ændringer i korrektionen.

Sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt i disse tilfælde. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.