Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Priser og forbrug, Økonomisk statistik
Peter Fink-Jensen
39 17 31 88

pfj@dst.dk

Hent som PDF

Omkostningsindeks for anlæg

Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest i 2015 vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde.

For information om usikkerhed ved prisindsamling se statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer.

Samlet præcision

Vægtgrundlaget for indeksene for jordarbejder, asfaltarbejder, betonkonstruktioner og jern- og stålkonstruktioner er udarbejdet i 1976 efter en analyse af en række faktiske afsluttede og igangværende anlægsprojekter og er endelig fastlagt efter drøftelser mellem Vejdirektoratet, DSB og Dansk Byggeri. Vægtgrundlaget for indeks for anlæg af vej blev udarbejdet i 1995 i samarbejde med Vejdirektoratet, efter en analyse af en række færdiggjorte lande- og motorvejsprojekter. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materialetyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger. Indekset bygger derved i høj grad på antagelsen om, at de udvalgte anlægsprojekter, som ligger til grund for beregningen af indekset, er repræsentative for det anlægsbyggeri i Danmark. Såfremt der sker en ændring i de typiske anlægsbyggeri, vil dette være en kilde til øget usikkerhed hvad angår indeksets præcision. Vægtgrundlaget bliver løbende reevalueret ca. hvert 5. år, senest i 2015, hvor det oprindelige vægtgrundlag blev vurderet til fortsat at være gyldigt.

Statistikken er primært baseret på allerede validerede priser fra Producent- og importprisindeks for varer, samt den aktuelle overenskomst mellem Dansk Byggeri og 3F. Det er ikke muligt at beregne et samlet mål for usikkerheden for stikprøven der ligger bag beregningen af indekset, da denne ikke er udtrukket simpelt tilfældigt. Repræsentantvarerne bag indekset er dog udvalgt på baggrund af en analyse af en række igangværende og afsluttede anlægsopgaver bearbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet, Dansk Byggeri og DSB, og udvalgt efter et princip om betydelighed og repræsentativitet. Det antages derfor, at prisudviklingen i stikprøven er retvisende for prisudviklingen i populationen. Der henvises endvidere til statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer.

Stikprøveusikkerhed

Der er ikke foretaget en beregning af stikprøveusikkerheden for Omkostningsindekset for anlæg, da datagrundlaget der ligger til grund for dette ikke er udtrukket simpelt tilfældigt.

Langt størstedelen af priserne der indgår i beregningen af indekset stammer fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hvor de deltagende virksomheder inden for udvalgte varegrupper vælges efter et ’top-down’ princip, med udgangspunkt i virksomhedernes omsætningsværdier. På den måde sikres det, at stikprøven dækker minimum 70 pct. af dansk produktion og import, og prisudviklingen i stikprøven antages derfor at være repræsentativ for prisudviklingen i populationen. Såfremt prisudviklingen for de varer der ikke er medtaget afviger fra de inkluderede varer, kan dette være en kilde til usikkerhed. For mere information se statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer.

Anden usikkerhed

Udskiftning af varer: Omkostningsindeks for anlæg beregnes som et fastkurvsindeks af Laspeyres-typen. Det betyder, at der i forbindelse med beregningen af indekset forudsættes en uændret sammensætning af varekurven. I virkelighedens verden substituerer virksomhederne mellem produkter af forskellige grunde, fx pga. ændrede relative priser, præferencer eller teknologisk udvikling. Det betyder, at den beregnede prisudvikling i indekset i visse tilfælde ikke præcist modsvarer den oplevede prisudvikling hos virksomhederne, da de fx kan substituere væk fra produkter, der stiger relativt meget i pris. Denne usikkerhed forsøges minimeret ved løbende stikprøveopdatering samt ved kontakt med virksomheder der løbende samt systematisk ca. hvert andet år anmodes om at gennemgå de varer for hvilke de indberetter priser med henblik på at vurdere, om disse fortsat er repræsentative for virksomhedens salg og/eller import.

Ved udskiftning i den faste varekurv kan nye varer have en anden kvalitet end de varer der udgår. Der foretages derfor løbende kvalitetskorrektioner af disse vare. Ved udskiftning af en vare medtages den nye vare først i prisberegningen, når der foreligger to på hinanden følgende prisobservationer for den pågældende vare.

Indberetningsfejl: I forbindelse med virksomhedernes indberetning af priser på varer, kan der opstå fejl som følge af, at virksomheden enten indberetter en forkert pris for en given vare, eller indberetter prisen for en forkert vare. Dette skyldes som regel misforståelser, og søges imødekommet ved en løbende dialog mellem virksomhederne og Danmarks Statistik. Der kan ligeledes opstå fejl i forbindelse med den efterfølgende registrering af oplysningerne i Danmarks Statistik. Der undersøges dog både maskinelt og manuelt for denne type af fejl, og disse skønnes derfor ikke at være kilde til væsentlig usikkerhed. Bortfald som resultat af manglende indberetninger fra firmaer er på mindre end 1 pct. pr. kvartal. Ved bortfald bliver manglende priser typisk estimeret ved at videreføre en tidligere pris. Ved bortfald for væsentlige varer kan der forekomme prisimputering. Er prisen uændret i en periode på 13 måneder, vil den pågældende indberetter blive kontaktet for at undersøge, om der er tale om fejl i indberetningen.

Indeksberegning: Beregningen af Omkostningsindeks for anlæg foretages maskinelt i et dedikeret indeksberegningssystem. Sandsynligheden for beregningsfejl vurderes derfor som værende ubetydelige.

Vægtgrundlaget for indeksene for jordarbejder, asfaltarbejder, betonkonstruktioner og jern- og stålkonstruktioner er udarbejdet i 1976 efter en analyse af en række afsluttede og igangværende anlægsprojekter og er endelig fastlagt efter drøftelser mellem Vejdirektoratet, DSB og Dansk Byggeri. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materialetyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger. Statistikken antages at være retvisende for den faktiske udvikling i omkostningerne for typiske anlægsopgaver i Danmark. Omvendt betyder det også, at indekset er mindre retvisende for anlægsopgaver der afviger for typiske anlægsopgaver. Ligeledes kan indeksets repræsentativitet for de faktiske anlægsopgaver falde, jo længere væk fra vægtreferenceperiode man bevæger sig, eller hvis der sker et skift i de materialer, der indgår i gængse anlægsopgaver. Dette søges imødekommet ved en reevaluering af vægtene ca. hvert 5. år, senest i 2015, hvor det oprindelige vægtgrundlag blev vurderet til fortsat at være tilstrækkeligt.

Omkostningsindeks for anlæg bygger på antagelsen af, at udviklingen i de priser som indgår i beregningen af indekset, er retvisende og repræsentative for den faktiske prisudvikling på de relevante varegrupper. Da de relevante varer ikke er udvalgt med det specifikke indeks for øje, antages det at disse er repræsentative for de materialer, som indgår i udførelsen af anlægsarbejde.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Den samlede vurdering af de data der ligger til grund for beregningen af Omkostningsindekset for anlæg er, at disse generelt er af høj kvalitet og repræsentative for prisudviklingen på de varer, der indgår i forbindelse med anlægsarbejde i Danmark. Indekset bygger desuden primært på allerede eksisterende og fejlsøgte data.

Det er ikke muligt at angive et samlet mål for usikkerheden af indekset. Dækningsfejl kan opstå, hvis det viser sig, at den udtrukne stikprøve ikke er repræsentativ for markedet eller som følge af kvalitetsændringer for en given vare. Ligeledes kan misforståelser hos indberetteren omkring hvilke vare der skal indberettes priser for resultere i målefejl og manglende indberetninger. For at imødekomme dette, monitoreres kvaliteten af det bagvedliggende data løbende, og der sættes ind der hvor det vurderes, at kvaliteten kan gives et løft. Kvalitetsarbejdet består bl.a. i at udskifte og øge stikprøven med nye virksomheder, bede eksisterende indberettere om at indberette flere priser, og/eller anvende bedre prismetoder til at definere og beregne priserne. Løbende dialog med virksomhederne har desuden til formål at mindske misforståelser og minimere bortfald som følge af helt eller delvist manglende indberetninger.

Ligeledes for at sikre kvaliteten af indekset, foregår beregningen af dette desuden maskinelt i et dedikeret prisindekssystem. Fejl kan opstå under indberetning af priser, enten hos indberettende firmaer eller hos Danmarks Statistik, men dette imødegås med løbende overvågning af indberettede priser.

Det vurderes generelt, at usikkerheden er størst på det mest detaljerede niveau, mens denne falder i takt med, at man bevæger sig på mere aggregerede niveauer. Det løbende arbejde med monitorering og forbedring af kvaliteten af både data og vægtgrundlaget betyder dog, at indekset helt overordnet vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for udviklingen i omkostningerne forbundet med anlægsarbejde i Danmark. Vægtene reevalueres ca. hvert femte år for at sikre, at disse fortsat er aktuelle.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal. Som udgangspunkt foretages der ingen revisioner, med mindre der konstateres beregningsfejl i allerede offentliggjorte tal.