Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Priser og forbrug, Økonomisk statistik
Peter Fink-Jensen
39 17 31 88

pfj@dst.dk

Hent som PDF

Omkostningsindeks for anlæg

Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester), samt Bygge- og Anlægsoverenskomsten.

For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter.

Kilder

Til Omkostningsindeks for anlæg anvendes hovedsageligt data, som allerede er indsamlet til andre statistikker i Danmarks Statistik.

Priser for materialer og materiel indhentes primært fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hvortil priserne indsamles månedsvist blandt producenter og importører. Se statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer for mere herom. Priser for lastvognskørsel stammer fra vejgodstransport i Producentprisindeks for tjenester.

Frem til april 2004 er prisbegrebet her de faktiske priser af producent eller importør ekskl. moms. At der er tale om faktiske priser betyder, at såvel generelle rabatter som de faktiske rabatter i princippet er modregnet i prisen. Fra april 2004 er det importørernes købspriser, der indsamles og ikke salgspriserne som tidligere. Herefter er prisbegrebet for de importerede varer de faktiske købspriser c.i.f. (cost, insurance and freight; omkostninger forbundet med fragt og forsikring af det fragtede gods) ekskl. alle skatter og afgifter.

Lønomkostningerne beregnes på grundlag af den overenskomst (Bygge- og Anlægsoverenskomsten), der er indgået mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F) med tillæg af sociale omkostninger, dvs. lovpligtige og overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag.

For alle indeks gælder, at de beregnes hhv. med og uden dagpenge indregnet i maksimalt omfang. Der beregnes ikke en gennemsnitlig dagpengeudgift idet at der er tale om meget forskelligartede opgaver, som i større eller mindre omfang er afhængige af vejrforhold mv., samt at arbejdsgivernes brug af afskedigelser er meget varierende.

Vægtgrundlaget for indeksene for jordarbejder, asfaltarbejder, betonkonstruktioner og jern- og stålkonstruktioner er udarbejdet i 1976 efter en analyse af en række afsluttede og igangværende anlægsprojekter og er endelig fastlagt efter drøftelser mellem Vejdirektoratet, DSB og Dansk Byggeri. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materialetyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger. Vægtgrundlaget bliver løbende reevalueret ca. hvert 5. år, senest i 2015, hvor det oprindelige vægtgrundlag blev vurderet til fortsat at være gyldigt.

Vægtgrundlaget for anlæg af veje er fastlagt i 1995 i samarbejde med Vejdirektoratet på baggrund af en analyse af en række færdiggjorte motorvejs- og hovedlandevejsarbejde. Indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde og betonkonstruktioner bruges direkte i beregningen af indeks for anlæg af veje, hvor de tre indeks indgår med en vægt på hhv. 38,0 pct. for jordarbejde, 41,5 pct. for asfaltarbejde og 20,5 pct for betonkonstruktioner.

Indsamlingshyppighed

Primært kvartalsvist. For varer der indgår i Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning benyttes priser fra medio den sidste måned i kvartalet som repræsentative for kvartalet. Enkelte omkostninger indsamles årligt, eller fx i forbindelse med nye overenskomstaftaler.

Indsamlingsmetode

Priser på materialer fra Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning indsamles via en digital indberetningsblanket på http://www.Virk.dk, som sendes til udvalgte virksomheder. Her ud over indsamles priser fra internettet. Lønomkostninger indhentes fra Bygge- og Anlægsoverenskomsten, der er indgået mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F).

Datavalidering

Den første datavalidering sker, når de indberettede priser indlæses i Danmarks Statistik. Her foretages der en automatisk test for usædvanlige ændringer og store udsving. De priser der overskrider en fastsat grænseværdi undersøges manuelt og accepteres kun, hvis de indberettende virksomheder kan redegøre for den usædvanlige udvikling.

Når alle priser er modtaget og indlæst i Danmarks Statistiks beregningssystem, genererer systemet en samlet liste, der inkluderer alle prisændringer, som igen kontrolleres manuelt. Den endelige validering af data er en kvalitetsmæssig vurdering af de beregnede indeks.

Databehandling

Omkostningsindekset for anlæg opgøres efter et hierarkisk system, hvor de indsamlede priser i første omgang inddeles i en række produktgrupper. Disse aggregeres efterfølgende til basisaggregater, på baggrund af hvilke der beregnes basispriser som geometriske gennemsnit. På baggrund af basispriserne beregnes basisindeks som udviklingen mellem basispriserne i to på hinanden følgende perioder. Basisindeksene er således det mest detaljerede indeksniveau. Basisindeksene sammenvejes efterfølgende på baggrund af Laspeyres type indeks formel til aggregerede delindeks, som endeligt sammenvejes til aggregerede totalindeks, som er det øverste niveau i indekshierarkiet.

For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvægtes til de endelige indeks. Sammenvejningen fra enkeltpriser og hele vejen op til totalindeks sker på baggrund af såkaldte klassifikationskoder og vægte for de forskellige typer af anlægsarbejde.

Der udarbejdes totalindeks er for Anlæg af veje, Jordarbejde, Asfaltarbejde, Betonkonstruktioner, Jernkonstruktioner og Drift, samt delindeks for Materiel og maskiner, samt Lastvognskørsel.

Korrektion

Over tid sker der en vis udskiftning, af de varer, hvis priser indgår i beregningen af Omkostningsindekset for anlæg. Da de nye varer kan have en anden kvalitet end de varer der udgår, foretages der løbende kvalitetskorrektioner af disse.

Herudover foretages der ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.