Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Priser og forbrug, Økonomisk statistik
Cajsa Mølskov
39 17 32 54

cms@dst.dk

Hent som PDF

Omkostningsindeks for anlæg

Indeksene beskriver udviklingen i omkostningerne forbundet med anlægsarbejder: Jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner samt delindeks for lastvognskørsel samt for materiel og maskiner. Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af veje.

2015 = 100.

Indholdsbeskrivelse

Omkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne forbundet med anlægsarbejder.

Der udgives indeks for følgende typer anlægsarbejde: jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jern- og stålkonstruktioner. Yderligere beregnes delindeks for lastvognskørsel samt for materiel og maskiner. På baggrund af disse anlægs- og delindeks beregnes et samlet omkostningsindeks for anlæg af veje.

Statistikken offentliggøres kvartalsvist, primo februar, maj, august og november.

Grupperinger og klassifikationer

Ikke relevant for denne statistik.

Sektordækning

Anlægssektoren.

Begreber og definitioner

Lønomkostninger: Lønomkostningerne beregnes på grundlag af den overenskomst, der er indgået mellem Dansk Byggeri og 3F (tidligere SID) med tillæg af sociale omkostninger, dvs. lovpligtige og overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag.

For alle indeks gælder, at de offentliggøres hhv. uden og med dagpenge indregnet i maksimalt omfang. Der beregnes ikke en gennemsnitlig dagpengeudgift idet: - der er tale om meget forskelligartede opgaver, som i større eller mindre omfang er afhængige af vejrforhold mv. - arbejdsgivernes brug af afskedigelser er meget varierende.

Materialepriser: Materialepriserne beregnes på grundlag af oplysninger, der indhentes fra prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt specielt indhentede priser for lastvognskørsel.

Frem til april 2004 er prisbegrebet de faktiske priser ab producent eller importør ekskl. moms. At der er tale om faktiske priser betyder, at såvel generelle rabatter som de faktiske rabatter i princippet er modregnet i prisen.

Fra april 2004 er det importørernes købspriser, der indsamles og ikke salgspriserne som tidligere. Herefter er prisbegrebet for de importerede varer faktiske købspriser c.i.f.* ekskl. alle skatter og afgifter.

*Omkostninger forbundet med fragt og forsikring af det fragtede gods (cost, insurance and freight)

Vægtgrundlag for indeks for anlæg af veje: Vægtgrundlaget for indekset for anlæg af veje er fastlagt i samarbejde med Vejdirektoratet på baggrund af en analyse af en række færdiggjorte motorvejs- og hovedlandevejsarbejder. Indeksene for jordarbejder, asfaltarbejde og betonkonstruktioner bruges direkte i beregningen af indeks for anlæg af veje. De tre indeks indgår med en vægt på hhv. 38,0 pct. for jordarbejde, 41,5 pct. for asfaltarbejde og 20,5 pct for betonkonstruktioner.

Vægtgrundlaget for jord-, asfaltarbejdet og beton-, jern- og stålkonstruktioner er udarbejdet efter en analyse af afsluttede og igangværende anlægsarbejder og endelig fastlagt efter drøftelser mellem Vejdirektoratet, DSB og Dansk Byggeri.

For alle indeks findes underindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper. Disse offentliggøres ikke, men oplyses ved henvendelse til Danmarks Statistik.

Delindeks for lastvognskørsel omfatter omkostninger forbundet med entreprenør-vognkørsel så som bl.a. anskaffelsespriser, forrentning, vægtafgift, forsikringer, chaufførløn, administrationsudgifter, brændstof mm, dæk og reparation.

Enheder

Indeks.

Population

Indeksene er repræsentative for anlægsarbejdet udført i Danmark

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

1986-

Basisperiode

2015=100

Måleenhed

Indeks.

Referencetid

Omkostningsindeks for anlæg opgøres kvartalsvis medio marts, juni, september og december (referencetidspunkter).

Hyppighed

Offentliggøres kvartalsvist.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i §8 stk. 1 i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

Nødvendig af hensyn til Rf 2223/96.

Indberetningsbyrde

Ingen direkte respondentbyrde, da data indsamles af andre.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.