Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikSimone Thun
51 36 92 51
Hent som PDF
Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2005 og frem. Prisindeksene rebaseres cirka hvert femte år, senest i 2024 med basisåret 2020=100, hvilket begrænser den fulde sammenlignelighed over lange perioder. Fra 2025 er der indført en ny metode til indsamling af gødningspriser, hvilket medfører et databrud, der dog kun berører prisindekset for gødning. Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug vurderes fortsat at være sammenligneligt over tid. Statistikken følger fælleseuropæiske retningslinjer og er dermed sammenlignelig med tilsvarende statistikker i andre EU-lande.
International sammenlignelighed
Der leveres hver kvartal og år data til EU's statistikbureau Eurostat. Data for samtlige EU-lande kan findes på Eurostat. Alle EU-lande er underlagt samme regler således, at statistikkerne produceres efter fælles retningslinjer og principper.
Sammenlignelighed over tid
Prisindeks er ikke fuldt sammenlignelige over en længere tidsrække, idet indeks rebaseres ca. hvert 5. år. Den seneste rebasering (2020=100) er gennemført i 2024. Fra 1. januar 2025 er der indført en ny metode for indsamling af gødningspriser, hvilket medfører et databrud i prisindekset for gødning fra 2024 til 2025 i basisåret 2020=100. Databruddet har kun begrænset betydning, da gødning vægter lavt i det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug.
Sammenhæng med anden statistik
For udvalgte landbrugsprodukter, belyses disse endvidere af Videncentret for Landbrug, SEGESsamt Landbrug & Fødevarer.
Intern konsistens
Ikke relevant for denne statistik.