Statistisk behandling

Kilder

Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker

Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1).

Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Der indhentes oplysninger direkte fra en stikprøve af firmaerne vha. online indberetning til Danmarks Statistik (eller der uddrages oplysninger fra specificerede regnskaber, som virksomhederne indsender). Spørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven.

Blanket til indberetning og vejledning i indberetning kan findes på informationssiden frmindberettere.

Datavalidering

Omfanget af og metoderne til datavalidering afhænger af kilden:

A) Der indhentes oplysninger af Danmarks Statistik direkte fra firmaerne vha. online indberetning fra de firmaer, der indgår i stikprøven. Spørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven, og de indhentede oplysninger gennemgår en systematisk fejlsøgning i Danmarks Statistik. I forbindelse med fejsøgningen af oplysningerne er der opbygget et automatisk fejlsøgningssystem, der giver meddelelse om fejl, hvis den indre konsistens, der skal være i et regnskab, ikke er opfyldt. Derudover giver fejlsøgningssystemet meddelelse, hvis der er oplysninger, der forekommer usandsynlige, når de sammenholdes med evt. tidligere afgivne oplysninger eller oplysninger fra lignende firmaer. Disse fejl eller usandsynlige oplysninger kontrolleres og rettes, evt. ved at firmaet kontaktes. For disse firmaer må regnskabsoplysningerne betragtes som meget pålidelige, og denne gruppe tegnede sig i 2022 for 79 pct. af den samlede omsætning og 65 pct. af de samlede passiver (inkl. firmaerne i B nedenfor).

B) Alle danske apoteker indsender regnskabsoplysninger til Lægemiddelstyrelsen, som sender Danmarks Statistik kopier heraf. Disse data fejlsøges meget lidt, da de betragtes som valide.

C) Regnskabsoplysningerne fra SKAT er ikke så detaljerede som på spørgeskemaerne. Regnskabsposterne fra SKAT betragtes i udgangspunktet som pålidelige, da de benyttes i forbindelse med skatteligningen. Dataene bliver fejlsøgt overordnet fx i forhold til andre kilder og tidligere år, regnskaber, der vurderes som usandsynlige, udelades fra statistikken. De firmaer, som i statistikken dækkes af oplysningerne fra SKAT, tegnede sig i 2022 for 10 pct. af den samlede omsætning og 2 pct. af de samlede passiver.

D) Regnskabsoplysningerne fra Erhvervsstyrelsen i XBRL-format er heller ikke så detaljerede som på spørgeskemaerne. Regnskabsposterne fra Erhvervsstyrelsen betragtes i udgangspunktet som pålidelige, da de benyttes i forbindelse med indberetning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, dog kan der være lavet fejl i udarbejdelsen af regnskabet i elektronisk format, så det ikke stemmer med det trykte regnskab. Dataene bliver fejlsøgt i forhold til andre kilder og tidligere år, regnskaber der vurderes som usandsynlige udelades enten fra statistikken eller oprettes fx ved en manuel sammenligning med det trykte regnskab. De firmaer, som i statistikken dækkes af oplysningerne fra Erhvervsstyrelsen, tegnede sig i 2022 for 2 pct. af den samlede omsætning og 29 pct. af de samlede passiver.

I forbindelse med offentliggørelse af de foreløbige tal, foretages en begrænset datavalidering, der særligt er fokuseret på de største og mest betydende enheder. Denne offentliggørelse er derfor baseret på det indkomne materiale for dem i stikprøven, som vi har nået at fejlsøge ca. 14 dage før offentliggørelsen af den foreløbige regnskabsstatistik. Samt det regnskabsmateriale som er modtaget fra SKAT og de elektroniske regnskaber som er indleveret af firmaer til Erhvervsstyrelsen i XBRL-format.

Databehandling

Målet for bearbejdningen er at danne regnskabstal svarende til spørgeskemaets detaljeringsgrad for hvert enkelt firma i populationen.

Fra 2019 er Regnskabsstatistik for private byerhverv opgjort på økonomiske enheder i stedet for som tidligere på juridiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, fx en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i den branche, hvor det vurderes størstedelen af virksomhedens produktion ligger. Er der kun en juridisk enhed i den økonomiske enhed benyttes den juridiske enhed direkte som økonomisk enhed.

Ud fra de indberettede oplysninger fra stikprøven, dannes for hvert stratum forskellige fordelings- og forholdstal. Disse benyttes til at beregne manglende regnskabsposter for de firmaer, hvor der anvendes regnskabsoplysninger fra enten Erhvervsstyrelsen eller SKAT. Regnskabsposterne, som hentes fra enten Erhvervsstyrelsen eller SKAT, fastfryses, og de resterende regnskabsposter fra spørgeskemaet beregnes ud fra de beregnede fordelings- og forholdstal fra stikprøven. Herefter beregnes for hvert stratum regnskabstal pr. årsværk for alle regnskabsposter i spørgeskemaet.

Ud over de indberettede firmaer, samt firmaer med oplysninger fra Erhvervsstyrelsen og SKAT, indgår der i statistikken også en restgruppe af firmaer, hvor kun branche, ejerform, årsværk, momsomsætning og lønsumsafgift kendes. Her benyttes de beregnede regnskabstal pr. årsværk for hver stratum til at beregne regnskabstallene. Fra år 2000 er metoden dog ændret for de firmaer, som har ansatte svarende til højst et årsværk. Her benyttes omsætningen i stedet for ovennævnte årsværkberegning.

Alle firmaer har mindst et arbejdssted tilknyttet. Det er derfor muligt at fordele alle firmaers regnskabstal ud på arbejdssteder. Arbejdsstederne kan være tilknyttet forskellige brancher, og i denne opgørelse indgår kun arbejdssteder, som ligger inden for statistikkens brancheafgrænsning. Til alle arbejdssteder er der således knyttet en branchekode og adresse. Dette gør det muligt at samle regnskabstal på både brancher og geografiske områder. Alt efter om firmaets arbejdssteder alle er i hhv. samme branche, eller er i forskellige brancher, er der tale om hhv. ukombinerede firmaer og kombinerede firmaer. Fordelingen af regnskabstal på arbejdsstedsniveau er baseret på udregnede normtal i form af regnskabstal pr. årsværk for hver branche-/ejergruppe. En gruppe består af én DB07-branche kombineret med én ejerform, idet der skelnes mellem to ejerformer, nemlig aktie-, anparts- og andelsselskaber samt øvrige ejerformer. Normtallene for en gruppe dannes vha. regnskabstal og årsværktal for alle de ukombinerede firmaer, der har den pågældende ejerform, og hvis aktivitet er i den pågældende DB07-branche. Den efterfølgende beregning på arbejdsstedsniveau afhænger af udgangssituationen. Nedenfor er nævnt en række eksempler:

For firmaer med et arbejdssted anvendes firmaets tal umiddelbart.

For firmaer med flere arbejdssteder i samme branche fordeles firmaets tal på dets arbejdssteder i forhold til arbejdsstedernes årsværk.

For firmaer med arbejdssteder inden for forskellige brancher er der to forskellige scenarier.

1. Hvis alle arbejdssteders branche ligger inden for statistikkens brancheafgrænsning, tildeles hvert arbejdssted først normtal på grundlag af branche og årsværk. Normtallene reguleres herefter procentuelt, så de summer op til firmaets totaltal, eller til brancheniveau i de tilfælde, hvor firmaet har oplyst tal på dette niveau.

2. Hvis mindst et af firmaets arbejdssteder har branche uden for statistikkens brancheafgrænsning, tildeles normtal til de arbejdssteder, som ligger inden for statistikkens brancheafgrænsning. Normtallene reguleres kun, hvis de tilsammen overstiger firmaets totaltal, eller hvis de ikke summer op til brancheniveau i de tilfælde, hvor firmaet har oplyst tal på dette niveau.

De beregnede tal på arbejdsstedsniveau må anses som estimater. For kombinerede firmaer forudsætter metoden således, at de enkelte arbejdssteder som udgangspunkt har regnskabstal pr. årsværk, der svarer til gennemsnittet for alle ukombinerede firmaer i samme ejerform og branche. Kun hvis alle arbejdssteder i et kombineret firma har branche inden for de erhverv, der haves normtal for, er det muligt at efterregulere, så de endelig tildelte tal på arbejdsstedsniveau summer op til firmaets totaltal.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.