Gå til sidens indhold

Tilgængelighed

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Jonas Kirchheiner-Rasmussen
61 50 23 80

RAS@dst.dk

Hent som PDF

Stofmisbrugsbehandling

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under Stofmisbrugsbehandling. Se mere på statistikkens emneside og statistikkens oplysningsside.

Udgivelseskalender

Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden.

Udgivelseskalender - adgang

Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender.

Udgivelsespolitik - brugeroplysning

Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet.

NYT/Pressemeddelelse

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om Stofmisbrugsbehandling.

Publikationer

Statistikken indgår ikke i nogen publikationer fra Danmarks Statistik.

Statistikbanken

Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Stofmisbrugsbehandling i følgende tabeller:

  • SMDBV001: Stofmisbrugsbehandling efter område, aktivitet i året og tid
  • SMDBV002: Stofmisbrugsbehandling efter område, nøgletal og tid
  • SMDBV006: Stofmisbrugsbehandling efter nøgletal, køn, alder og tid
  • SMDBV004: Stofmisbrugsbehandling efter område, behandlingsgaranti og tid
  • SMDBV005: Stofmisbrugsbehandling efter myndighedskommune, afslutningsstatus og tid

I 2026 blev tabellen SMDBV003 lukket og SMDBV006 blev oprettet. SMDBV006 viderefører de data som SMDBV003 førhen præsenterede, den eneste ændring er, at årene 2015-2020 ikke længere præsenteres.

Område er typisk opgjort på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Begrebet ”nøgletal” henviser til antal kontaktforløb, antal behandlingsforløb og antal personer i behandling.

Adgang til mikrodata

Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Datavindue. Det er ligeledes muligt for myndigheder såsom ministerier, styrelser, direktorater, regioner og kommuner at få adgang til mikrodata via Danmarks Statistiks Myndighedsordning

Anden tilgængelighed

Stofmisbrugsdatabasen leverer data til tre registre:

  • VBGS: ”Ventetider vedrørende behandlingsgaranti for stofmisbrugere”, som er ejet af Social- of Boligministeriet. VBGS-registret omfatter en myndighedsdel (Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere) og før 1. januar 2025 en tilbudsdel (indskrivninger). Før 1. juli 2019 var tilbudsdelen et selvstændigt register kaldet Dansk Registrerings- og Informationssystem (DanRis) ved Center for Rusmiddelforskning. VBGS-registrets myndighedsdel er datagrundlaget for denne statistik.

  • SIB: ”Stofmisbrugere i behandling”, som er ejet af Sundhedsdatastyrelsen.

  • KVALHEP: ”Kvalitet i den lægefaglige behandling og Hepatitis C”, som er ejet af Sundhedsstyrelsen. Pr. 1. juli 2025 bortfalder hele KVALHEP-skemaet.

Data leveret til VBGS kan bl.a. findes i Socialpolitik Redegørelse, som udgives hvert år af Social- og Boligministeriet.

Data leveret til SIB kan bl.a. findes i Overvågning af narkotikasituationen, som udgives af Sundhedsstyrelsen.

Derudover leverer Sundhedsdatastyrelsen data fra SIB-registret til det fælleseuropæiske samarbejde European Union Drugs Agency EUDA.

Diskretioneringspolitik

Datafortrolighedspolitik i Danmarks Statistik følges.

Diskretionering og databehandling

Statistikken er diskretioneret ved hjælp af Tau-Argus og har et diskretionsniveau på 3 observationer. Tau-Argus sletter ikke kun celler med færre end 3 observationer, men også celler, hvor det er muligt at udlede disse tal indirekte. Dette kaldes sekundær diskretionering. For årene 2015-2020, hvor der findes kommuner, som ikke har godkendt tallene, er den sekundære diskretionering gennemført ved at slette regions- og landstotalerne.

Reference til metodedokumenter

Indeværende statistik er udarbejdet med afsæt i Code of Practice, der tilsammen udgør et adfærdskodeks for statistikproduktion. Statistikken tager udgangspunkt i det dertilhørende Quality Assurance Framework (QAF) og især principperne for kvalitetssikring, velfunderet metode, datafortrolighed og upartiskhed. Indholdet af Code of Practice og QAF kan findes på Kvalitet i officiel statistik. Det er ligeledes muligt at finde information om statistikkens tilblivelse på oplysningssiden, ligesom man altid kan kontakte SMDB-teamet for yderligere uddybning af metode via smdb@dst.dk

Dokumentation af kvalitetssikring

Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet.