Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Betalings­balancens løbende poster og kapital­poster

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode.

Introduktion

Der gennemføres en revision af betalingsbalancen 10. okt. 2016. Læs mere om revisionen.

Foruden varehandel og tjenestehandel indgår løn- og formueindkomst samt løbende overførsler (fx u-landshjælp og EU-overførsler) i opgørelsen af betalingsbalancen.

Der er enkelte forskelle mellem udenrigshandlens og betalingsbalancens opgørelse af varehandlen: I betalingsbalancen suppleres udenrigshandlen bl.a. med skibes bunkring (køb af brændstof) i udenlandske havne. Læs mere om dette under fanebladet dokumentation.

Bortset fra 1998 har Danmark haft overskud på betalingsbalancens løbende poster siden 1990. I 2011 har Danmark ligesom i de foregående år haft overskud på handlen med varer og tjenester samt løn- og formueindkomst, mens der har været et underskud på de løbende overførsler.

Dokumentation

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen?

Eksport i udenrigshandelsstatistikken er hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, mens eksport i betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk resident). Især multinationale virksomheder qua deres internationale organisering af produktionen medvirker til, at der er forskelle i de to eksportbegreber.

Overgang mellem udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen

Der er forskelle mellem varebegrebet i udenrigshandelsstatistikken (UHV) hhv. betalingsbalancen (BB). I tabellen BBUHV findes overgangstabellen mellem UHV’s varebegreb og BB’s varebegreb. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer.

Udenrigshandlens vareimport (UHV)

+ Bunkring og proviantering
+ Varer købt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet
- Varer der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdning
- Returvarer
- Varer der krydser grænsen i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter
- Fragt på import
+/- Andre varer
+ Ikke-monetært guld

= Betalingsbalancens vareimport (BB)

Udenrigshandlens vareeksport (UHV)

+ Varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet
- Varer der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdning
- Returvarer
- Varer der krydser grænsen i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter
+/- Andre varer
+ Merchanting
+ Ikke-monetært guld


= Betalingsbalancens vareeksport (BB)

 

(+) Bunkring og proviantering

I betalingsbalancen suppleres udenrigshandel med varer med køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet, fx skibes køb af brændstof i fremmed havn. Denne anskaffelse er ikke med i udenrigshandel med varer, da varen ikke fysisk krydser Danmarks grænse.

(+) Varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet

 Varer, der købes i udlandet med henblik på forarbejdning i udlandet, skal medtages som import af varer i betalingsbalancen´s opgørelse af varehandlen. Varer, der sælges i udlandet efter forarbejdning i udlandet, skal medtages som eksport af varer i betalingsbalancen´s opgørelse af varehandlen. Denne aktivitet er ikke med i udenrigshandel med varer, da varen ikke fysisk krydser Danmarks grænse ved køb eller salg.

(-) Varer der krydser grænsen i forbindelse med forarbejdning:

Varer, der krydser Danmarks grænse i forbindelse med forarbejdning i Danmark eller i udlandet, uden at varerne skifter ejer, skal ikke medtages i betalingsbalancen´s opgørelse af varehandlen. I BBUHV er denne handel delt op i indadgående forarbejdning, hvor udenlandske varer bliver forarbejdet i Danmark, og udadgående forarbejdning, hvor danske varer forarbejdes i udlandet.

(-) Returvarer:

Hvis en varehandel annulleres, eller varen sendes retur af andre årsager, skal returvaren og den forudgående import (hvis en vare sendes retur til udlandet) eller eksport (hvis en vare sendes retur fra udlandet) ikke medtages i betalingsbalancen.

(-) Varer der krydser grænsen i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter:

Varer, der krydser grænsen i forbindelse med en entreprenørs bygge- og anlægsaktivitet, opfattes i betalingsbalancen som input til en bygge- og anlægstjeneste, og derfor sker der ikke et ejerskifte, når varen krydser grænsen, men først når bygge- og anlægstjenesten leveres. Oplysninger om denne tjeneste indsamles sammen med udenrigshandel med tjenester. De varer, der indgår i bygge- og anlægsprojekter i Danmark (import) eller i udlandet (eksport), modregnes i betalingsbalancen for at undgå dobbeltregning, idet de indgår i den samlede entreprise.

(-) Fragt på import (CIFFOB):

I betalingsbalancen skal værdien af varer, der handles, opgøres til den såkaldte FOB-værdi, som afspejler varens værdi ved afsenderlandets grænse. De omkostninger, der er undervejs til modtagerlandet (typisk fragt og forsikring), betragtes som tjenester i betalingsbalancen. I udenrigshandel med varer opgøres eksporten til FOB-værdien og importen til CIF-værdien ved dansk grænse. CIF-værdien afspejler varens værdi ved modtagerlandets grænse, og forskellen mellem CIF-værdien og FOB-værdien modregnes i betalingsbalancen.

(+/-) Andre varer:

Andre varer omfatter øvrige korrektioner til s varebegreb. Det drejer sig blandt andet om illegal handel med varer, ikke residente virksomheders handel med varer i Danmark og prisregulering af varer, efter de har krydset grænsen. Da der kan være tale om både positive og negative korrektioner, er det ikke entydigt, om denne post modregner eller supplerer betalingsbalancen’s varebegreb.

(+) Merchanting:

Varer, som købes i udlandet med henblik på videresalg, uden at varen passerer den danske grænse, indsamles ikke i udenrigshandel med varer og tilføjes derfor betalingsbalancen’s varebegreb. Det er alene avancen af merchanting-salget, der tillægges betalingsbalancen’s varebegreb, idet købsværdien af solgte varer fratrækkes. I BBUHV findes også salgsværdien og købsværdien for merchanting varer.

(+) Ikke-monetært guld:

Ikke-monetært guld er defineret som det guld, der ikke handles af monetære myndigheder såsom nationalbanker (fx ved køb og salg fra evt. guldreserver). Ikke-monetært guld kan yderligere deles op i guld, der handles med industrielt formål, og guld, der købes med henblik på en evt. gevinst ved videresalg.

Revision af betalingsbalancen og udenrigshandel med varer og tjenester den 10. oktober samt nationalregnskabet november 2016

Danmarks Statistik har ændret produktionsprocesserne for at forbedre kvalitet og konsistens på tværs af en række statistikker. Det betyder, at oplysninger afgivet til forskellige statistikker fra større virksomheder sammenlignes tidligt i den statistiske bearbejdning. Et første resultat af en målrettet indsats vedrører betalingsbalancen, som er blevet revideret den 10. oktober 2016. Revisionerne blev indarbejdet i nationalregnskabet, der blev offentliggjort den 15. november 2016.

I september 2014 overgik betalingsbalancen til nye internationale retningslinjer. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer blev oplysningerne på tjenesteskemaet udvidet med bl.a. salg af varer i udlandet efter forarbejdning i udlandet. Dette åbnede muligheden for en mere direkte sammenligning med oplysninger indberettet til andre statistikker. På den baggrund har Danmarks Statistik gennemført en systematisk kortlægning af udvalgte større virksomheders aktiviteter i udlandet.

Sammenligningen med andre statistikker har vist, at de indrapporterede oplysninger ikke har været fyldestgørende, og der gennemføres derfor en revision af bl.a. betalingsbalancen. Et grundlæggende princip for Danmarks Statistiks udgivelser er, at der i så høj grad som muligt skal være overensstemmelse mellem de centrale makroøkonomiske statistikker, hvilket i dette tilfælde betyder, at revisionerne først er blevet indarbejdet i efteråret 2016. Problemstillingen vedrører betalingsbalancen, som er blevet opjusteret for perioden 2005 til 2016, men også udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester er berørte og er derfor også blevet revideret den 10. oktober 2016. En oversigt over de samlede revisioner kan ses i betalingsbalancen Nyt nr. 432.

Efterløbende er data indarbejdet i Nationalregnskabets NYT nr. 476.

Baggrunden for revisionen den 10. oktober 2016 (og det tidligere skøn over omfanget) er uddybet i nedenstående dokumenter:

(9. oktober 2015)
(28. marts 2019)

I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen den 10. oktober 2016 er der indregnet aktuelle skøn over omfanget af svindlen med refusion af udbytteskat til udlændinge (ikke-residenter). Beregningen er foretaget på basis af de senest tilgængelige oplysninger fra SKAT om sagen. Se evt. mere her:

 

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Hovedtal
Betalingsbalancens hovedposter efter poster, indtægt/udgift, sæsonkorrigering og land - Danmarks Statistik


Relateret indhold i Betalings­balancens løbende poster og kapital­poster

Artikler og publikationer om 'Betalings­balancens løbende poster og kapital­poster'

09.12.19
Historisk højt overskud på betalingsbalancen
Historisk højt overskud på betalingsbalancen
Nyt
29.11.19
Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud
Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud
Analyse
09.10.19
Mange danske varer laves og sælges i udlandet
Mange danske varer laves og sælges i udlandet
Nyt
07.06.19
Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft
Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft
Bag tallene
13.02.19
Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet
Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet
Bag tallene
08.02.19
Varehandlen uden for Danmark steg igen
Varehandlen uden for Danmark steg igen
Nyt

Økonomisk globalisering

Globalisering

Danmarks Statistik deltager aktivt i det internationale arbejde med at forbedre den statistiske dækning af globalisering.

Økonomisk globalisering

Revision i 2016

Betalingsbalance og udenrigshandel blev revideret den 10. oktober 2016. Ændringerne blev indarbejdet i nationalregnskabet den 15. november.

Revision 2016

Ansvarlig for siden

Mads Møller Liedig