Detaljeret import og eksport

Statistikken bygger på to overordnede kilder: Intrastat og Extrastat.

Intrastat belyser Danmarks varehandel med EU-lande. Før indførelsen af EF's indre marked pr. 1. januar 1993 dækkede Extrastat-systemet også denne handel. Med indførelsen af det indre marked bortfaldt imidlertid kravet om told- og forsendelsesdokumenter i forbindelse med intra-EU handel. Extrastat kunne derfor ikke længere belyse denne handel og Intrastat blev indført pr. 1. januar 1993.

Intrastat bygger i 2024 på månedlige indberetninger til Danmarks Statistik fra ca. 4.000 virksomheder i Danmark om deres varehandel med virksomheder og private i andre EU-lande. Indberetningerne suppleres med oplysninger om EU-samhandel fra momsangivelsen, som udfyldes af alle momspligtige virksomheder i Danmark.

I Intrastat anvendes en statistisk tærskel, baseret på værdien af henholdsvis den årlige import og eksport til andre EU-lande. Denne tærskel kaldes fritagelsestærsklen. Tærsklen fastsættes årligt af Danmarks Statistik – for eksporten ud de krav om dækning, som er formuleret i EU-lovgivningen og for importen ud fra en analyse af relevante kvalitetshensyn Virksomheder, hvis årlige EU-handel ligger under denne tærskel, er fritaget for at indberette oplysninger til Intrastat. Tærskelgrænserne under Intrastat er i 2024 fastsat, så de indberetningspligtige virksomheders handel udgør mindst 81 pct. af den samlede danske EU-import og mindst 95 pct. af den danske EU-eksport. Den kreds af virksomheder, der skal indberette til Intrastat, bestemmes på baggrund af oplysninger på momsangivelsen til Skattestyrelsen og tidligere perioders indberetninger til Intrastat. På momsblanketten drejer det sig om rubrik A, værdien af varekøb fra andre EU-lande og rubrik B, værdien af varesalg til andre EU-lande.

I 2024 er fritagelsestærsklen sat så virksomheder med EU-eksport over 11,3 mio. kr. eller EU-import over 41,0 mio. kr. skal indberette hhv. eksport eller import til Intrastat. Desuden anvendes der for eksporten en forenklingstærskel. Eksportører, hvis handel ligger under denne tærskel, har mulighed for forenklet indberetning til Intrastat Eksport, hvilket indebærer, at det er frivilligt at indberette varekode, vægt, supplerende enhed, transaktionsart og oprindelsesland. Tærsklen er i 2024 på 16,5 mio. kr. I Intrastat anvendes endelig en transaktionstærskel. Hvis varer, som er omfattet af samme faktura, har en værdi på højst 7.400 kr. og en vægt på højst 1.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (»andre varer«).

Extrastat dækker Danmarks varehandel (import og eksport) med ikke-EU-lande (tredjelande) på baggrund af de told- og proviantoplysninger, som virksomheder indberetter til Toldstyrelsen om deres varehandel med lande udenfor EU. Proviantoplysninger i forhold til EU-lande dækkes dog også af Extrastat. I de tilfælde, hvor varebevægelser ind eller ud af Danmark angives i andre EU-landes toldsystemer, modtages angivelsen via dataudveksling mellem EU’s medlemslande. Extrastat er således en totaltælling, hvor alle transaktioner i princippet kommer ind til Danmarks Statistik via virksomhedernes toldindberetninger til toldmyndigheder.

Der anvendes en statistisk tærskel, som kan sammenlignes med transaktionstærsklen i Intrastat. Hvis værdien af en transaktion er højest 7.500 kr., og vægten samtidig er højst 1.000 kg, kan disse varer registreres under et særligt varenummer (»andre varer«). Alle transaktioner i importen skal angives, mens det i eksporten er muligt at angive transaktioner under den statistiske tærskel mundtligt. Denne mundtlige indberetning registreres ikke, men omfanget er ubetydeligt.

Udover Intrastat og Extrastat indkommer der data fra andre kilder om særlige varer:

• Skibe og luftfartøjer: Data kommer fra henholdsvis Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen.
• Produkter fra havet: Data kommer fra Fiskeristyrelsen.
• Naturgas: Opgøres via en kombination af administrativt opgjorte gennemsnitspriser og indsamlede metermålinger ved dansk grænse. Handelen opgøres for lande, som Danmark har rørledninger til/fra, idet der foretages en simpel nettoficering af gasmængderne til/fra Norge og Polen med henblik på at ekskludere transit af gas gennem Baltic Pipe.
• Elektricitet: Handelen med elektricitet er baseret på metermålinger ved grænsen, men prisoplysninger hentes fra det nordiske spotmarked for el.
• Privates køb (internethandel): Opgøres ved hjælp af en kombination af toldangivelser, data fra Skattestyrelsens momssystemer (OSS) og udvekslede eksportdata fra andre EU-lande.

For hver varetransaktion (import eller eksport) indsamles følgende oplysninger:

I Intrastat:

• Varekode i henhold til Den Kombinerede Nomenklatur (KN)
• Partnerland (afsendelses eller bestemmelsesland)
• Oprindelsesland (kun for Intrastat eksport)
• Varemodtagers momsnummer (kun for Intrastat eksport)
• Transaktionsart (fx almindeligt køb/salg, returvarer eller lønforarbejdning)
• Fakturaværdi (omregnes til statistisk værdi)
• Nettovægt i kg
• Evt. supplerende enhed, fx liter eller stk. (hvis det kræves i henhold til KN).

I Extrastat:

• Varekode i henhold til Den Kombinerede Nomenklatur (KN) eller TARIC (kun import)
• Partnerland (oprindelsesland og afsendelses-/bestemmelsesland)
• Procedurekode (syv-cifret kode for toldproceduren, fx fortoldning til fri omsætning og frit forbrug, eller til aktiv forædling).
• Statistisk værdi
• Nettovægt i kg
• Evt. supplerende enhed, fx liter eller stk. (hvis det kræves i henhold til KN).
• Transportform ved grænsen
• Indenlandsk transportform

Der er mange forskellige kilder til opgørelsen af udenrigshandel med tjenester. Den mest centrale kilde er tællingen Udenrigshandel med tjenester. Oplysningerne indhentes fra en stikprøve af virksomheder med tjenestehandel med udlandet. Fra denne stikprøve skal nogle virksomheder indberette månedligt og andre virksomheder skal indberette kvartalsvist. De månedlige indberetninger skal komme fra Danmarks ca. 325 største tjenestehandelsvirksomheder, mens de kvartalsvise indberetninger skal komme fra ca.2.600 virksomheder, der i princippet repræsenterer ca. 50.000 mindre og mellemstore virksomheder Undersøgelsespopulationen (50.000 virksomheder) er defineret på baggrund af oplysninger fra Erhvervsregistret om antal ansatte og omsætning sammen med oplysninger fra SKAT (momsindberetningen og EU-salg uden moms) og erhvervsstatistikken. Når stikprøven skal opdateres, benyttes disse oplysninger i en model, der for hver branche estimerer omfanget af handel omfattet af tællingen Udenrigshandel med tjenester. På baggrund af den estimerede handel og oplysninger fra den løbende tælling udtages en stratificeret simpel tilfældig stikprøve. Virksomheder med mindre end 1 mio. kr. i estimeret handel udtrækkes ikke.

Hertil kommer supplerende oplysninger fra andre statistikker, navnlig vedrørende rejseposten. Til rejsepostens indtægtsside bruges tal fra overnatningsstatistikken. Desuden foretager VisitDenmark - bl.a. baseret på interviews - en opgørelse over udenlandske rejsendes forbrug i Danmark fordelt på lande. Rejsepostens udgiftsside beregnes med udgangspunkt i spejldata samt gamle oplysninger om danskeres forbrug, overnatninger og transport i udlandet. Derefter fremskrives statistikken med månedlige luftfartsstatistik og grænsetal og kvartalvise og årlige spejldata.

Oplysninger om offentlige tjenester modtages fra statistikken over offentlige finanser.

Privatpersoners køb af elektroniske ydelser fra udlandet er baseret på oplysninger fra One Stop Moms. One Stop Moms er et EU system, hvor virksomheders salg af elektronisk leverede tjenester til ikke moms-registrerede modtagere i et andet EU land registreres og udveksles mellem EUs medlemsstater. Dette suppleres med et estimat for gambling tjenester baseret på en opgørelse over indtægter fra væddemål, lotteri og casinovirksomhed fra spillemyndigheden.

Øvrige kilder er estimater for illegal handel over af grænsen (se mere om metoden for illegal handel).

Statistikken bygger på to overordnede kilder: Intrastat og Extrastat.

Intrastat belyser Danmarks varehandel med EU-lande. Før indførelsen af EF's indre marked pr. 1. januar 1993 dækkede Extrastat-systemet også denne handel. Med indførelsen af det indre marked bortfaldt imidlertid kravet om told- og forsendelsesdokumenter i forbindelse med intra-EU handel. Extrastat kunne derfor ikke længere belyse denne handel og Intrastat blev indført pr. 1. januar 1993.

Intrastat bygger i 2024 på månedlige indberetninger til Danmarks Statistik fra ca. 4.000 virksomheder i Danmark om deres varehandel med virksomheder og private i andre EU-lande. Indberetningerne suppleres med oplysninger om EU-samhandel fra momsangivelsen, som udfyldes af alle momspligtige virksomheder i Danmark.

I Intrastat anvendes en statistisk tærskel, baseret på værdien af henholdsvis den årlige import og eksport til andre EU-lande. Denne tærskel kaldes fritagelsestærsklen. Tærsklen fastsættes årligt af Danmarks Statistik – for eksporten ud de krav om dækning, som er formuleret i EU-lovgivningen og for importen ud fra en analyse af relevante kvalitetshensyn Virksomheder, hvis årlige EU-handel ligger under denne tærskel, er fritaget for at indberette oplysninger til Intrastat. Tærskelgrænserne under Intrastat er i 2024 fastsat, så de indberetningspligtige virksomheders handel udgør mindst 81 pct. af den samlede danske EU-import og mindst 95 pct. af den danske EU-eksport. Den kreds af virksomheder, der skal indberette til Intrastat, bestemmes på baggrund af oplysninger på momsangivelsen til Skattestyrelsen og tidligere perioders indberetninger til Intrastat. På momsblanketten drejer det sig om rubrik A, værdien af varekøb fra andre EU-lande og rubrik B, værdien af varesalg til andre EU-lande.

I 2024 er fritagelsestærsklen sat så virksomheder med EU-eksport over 11,3 mio. kr. eller EU-import over 41,0 mio. kr. skal indberette hhv. eksport eller import til Intrastat. Desuden anvendes der for eksporten en forenklingstærskel. Eksportører, hvis handel ligger under denne tærskel, har mulighed for forenklet indberetning til Intrastat Eksport, hvilket indebærer, at det er frivilligt at indberette varekode, vægt, supplerende enhed, transaktionsart og oprindelsesland. Tærsklen er i 2024 på 16,5 mio. kr. I Intrastat anvendes endelig en transaktionstærskel. Hvis varer, som er omfattet af samme faktura, har en værdi på højst 7.400 kr. og en vægt på højst 1.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (»andre varer«).

Extrastat dækker Danmarks varehandel (import og eksport) med ikke-EU-lande (tredjelande) på baggrund af de told- og proviantoplysninger, som virksomheder indberetter til Toldstyrelsen om deres varehandel med lande udenfor EU. Proviantoplysninger i forhold til EU-lande dækkes dog også af Extrastat. I de tilfælde, hvor varebevægelser ind eller ud af Danmark angives i andre EU-landes toldsystemer, modtages angivelsen via dataudveksling mellem EU’s medlemslande. Extrastat er således en totaltælling, hvor alle transaktioner i princippet kommer ind til Danmarks Statistik via virksomhedernes toldindberetninger til toldmyndigheder.

Der anvendes en statistisk tærskel, som kan sammenlignes med transaktionstærsklen i Intrastat. Hvis værdien af en transaktion er højest 7.500 kr., og vægten samtidig er højst 1.000 kg, kan disse varer registreres under et særligt varenummer (»andre varer«). Alle transaktioner i importen skal angives, mens det i eksporten er muligt at angive transaktioner under den statistiske tærskel mundtligt. Denne mundtlige indberetning registreres ikke, men omfanget er ubetydeligt.

Udover Intrastat og Extrastat indkommer der data fra andre kilder om særlige varer:

• Skibe og luftfartøjer: Data kommer fra henholdsvis Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen.
• Produkter fra havet: Data kommer fra Fiskeristyrelsen.
• Naturgas: Opgøres via en kombination af administrativt opgjorte gennemsnitspriser og indsamlede metermålinger ved dansk grænse. Handelen opgøres for lande, som Danmark har rørledninger til/fra, idet der foretages en simpel nettoficering af gasmængderne til/fra Norge og Polen med henblik på at ekskludere transit af gas gennem Baltic Pipe.
• Elektricitet: Handelen med elektricitet er baseret på metermålinger ved grænsen, men prisoplysninger hentes fra det nordiske spotmarked for el.
• Privates køb (internethandel): Opgøres ved hjælp af en kombination af toldangivelser, data fra Skattestyrelsens momssystemer (OSS) og udvekslede eksportdata fra andre EU-lande.

For hver varetransaktion (import eller eksport) indsamles følgende oplysninger:

I Intrastat:

• Varekode i henhold til Den Kombinerede Nomenklatur (KN)
• Partnerland (afsendelses eller bestemmelsesland)
• Oprindelsesland (kun for Intrastat eksport)
• Varemodtagers momsnummer (kun for Intrastat eksport)
• Transaktionsart (fx almindeligt køb/salg, returvarer eller lønforarbejdning)
• Fakturaværdi (omregnes til statistisk værdi)
• Nettovægt i kg
• Evt. supplerende enhed, fx liter eller stk. (hvis det kræves i henhold til KN).

I Extrastat:

• Varekode i henhold til Den Kombinerede Nomenklatur (KN) eller TARIC (kun import)
• Partnerland (oprindelsesland og afsendelses-/bestemmelsesland)
• Procedurekode (syv-cifret kode for toldproceduren, fx fortoldning til fri omsætning og frit forbrug, eller til aktiv forædling).
• Statistisk værdi
• Nettovægt i kg
• Evt. supplerende enhed, fx liter eller stk. (hvis det kræves i henhold til KN).
• Transportform ved grænsen
• Indenlandsk transportform

Statistikken opgøres på grundlag af en række tællinger, statistikker og administrative data. Nedenfor er de vigtigste kilder opsummeret: - Statistikken for Udenrigshandel med varer inkl. supplerende oplysninger om de enkelte transaktioners art - Statistikken for Udenrigshandel med tjenester - Supplerende oplysninger om virksomheder, som indhentes i tællingen Udenrigshandel med tjenester: Handel med varer som ikke krydser den danske grænse. Justering af prisen på varer, som har krydset den danske grænse - Ensidige overførsler til og fra udlandet. Handel med ikke-producerede ikke-finansielle aktiver med udlandet (fx varemærker og fodboldspilleres licens til at spille klubfodbold) - Forsikringspræmier og erstatninger til og fra udlandet - Nationalbankens opgørelse af danske residenters formueindkomst til og fra udlandet - Oplysninger om offentlige forvaltning og service - Oplysninger om danske residenters løn og overførsler fra udlandet og udenlandske residenters løn og overførsler fra Danmark - Oplysninger om import af illegale varer - Undersøgelse af udenlandske ambassader og internationale organisationers forbrug i Danmark.