Rekordfå tabte arbejdsdage i 2019

Arbejdsstandsninger 2019

I 2019 var der kun 8.400 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger på det danske arbejdsmarked. Det er det laveste antal tabte arbejdsdage i al den tid, denne statistik er blevet udarbejdet i sin nuværende form. De omtalte arbejdsstandsninger forekommer typisk som følge af, at arbejdstagerne strejker eller arbejdsgiverne lockouter.

Lidt flere standsninger, færre berørte og meget færre tabte dage end i 2018

Fra 2018 til 2019 steg antallet af arbejdsstandsninger fra 148 til 150, svarende til en stigning på 1 pct. Samtidig faldt antallet af berørte ansatte fra 7.300 til 5.900 svarende til et fald på 19 pct. Endelig faldt antallet af tabte arbejdsdage fra 20.300 til 8.400, svarende til et fald på hele 59 pct. Hovedårsagen til, at antallet af tabte arbejdsdage faldt så markant fra 2018 til 2019 er, at arbejdsstandsningerne i 2019 gennemsnitligt var af kortere varighed i 2019 end i 2018, hvor særligt branchen transport, post og tele var ramt af få, men ret så omfangsrige arbejdsstandsninger.

Markant fald i antallet af tabte arbejdsdage i transport, post og tele

Opgjort på brancher har der i transport, post og tele været et fald på 13.300, svarende til et fald på 82 pct., i antallet af tabte arbejdsdage fra 2018 til 2019. Samtidig har stort set alle øvrige brancher oplevet omtrent det samme antal tabte arbejdsdage i 2019 som i 2018.

Virksomheder og organisationer stod for hovedparten af de tabte dage i 2019

I 2019 stod sektoren virksomheder og organisationer for 94 pct. af de tabte arbejdsdage. 2019 blev dermed det sjette år i træk, hvor denne sektor stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger.

Tre markante konflikter på det danske arbejdsmarked siden 1996

Siden 1996, som er første år for denne tidsserie, har der været tre særligt konflikt-ramte år nemlig 1998 med 3,2 mio., 2008 med 1,9 mio. samt 2013 med 0,9 mio. tabte arbejdsdage. Mens virksomheder og organisationer stod for hovedparten af de tabte arbejdsdage under 'gærkrisen' i 1998, var det omvendte tilfældet i såvel 2008 som 2013, hvor offentlige forvaltning og service stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage. Ved den seneste større konflikt i 2013 var det lockouten af landets lærere, der stod for op imod 99 pct. af de tabte arbejdsdage.