Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Pernille Stender
39 17 34 04

psd@dst.dk

Hent som PDF

Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik

KAS er en årlig individbaseret gennemsnitsberegning, som opgør befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. kvartal. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper, som er beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken fordeles ligeledes på oplysninger om bl.a. demografi, uddannelse samt oplysninger om arbejdsstedet for beskæftigede.

Indholdsbeskrivelse

KAS udkommer årligt med en gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. kvartal i året.

I KAS kan befolkningen underopdeles i tre hovedgrupper:

  • Beskæftigede
  • Arbejdsløse
  • Personer uden for arbejdsstyrken

Statistikken offentliggøres med baggrundsoplysninger, der knytter sig til selve personen eller til det arbejdssted, hvor personen arbejder. Oplysninger, der knytter sig til personen, er:

  • Demografiske oplysninger (køn, alder, herkomst, bopælskommune)
  • Uddannelsesoplysninger (højest fuldførte uddannelse)

Oplysninger der knytter sig til arbejdsstedet, er: - Branche - Arbejdsstedskommune - Sektor

Grupperinger og klassifikationer

Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) dannes på baggrund af arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). AMR er et forløbsregister, som indeholder oplysning om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på alle dage i året. I AMR foregår en klassifikation af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet efter internationale retningslinjer fra ILO (International Labour Market Organization). Klassifikationen hedder ICSE (International Classification of Status in Employment). ILO-retningslinjerne retter sig mod survey-baserede statistikker. Ved dannelsen af AMR er der derfor foretaget en operationalisering af retningslinjerne ud fra de givne muligheder, når kilderne er registerbaserede. ILO-retningslinjerne består bl.a. af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Ifølge retningslinjerne har beskæftigelse højere prioritet end ledighed og andre tilstande uden for arbejdsstyrken.

Det betyder, at såfremt en person har flere arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt, prioriteres der mellem tilstandene efter nedenstående rækkefølge, når den primære tilstand skal bestemmes:

  1. Beskæftigelse, hvor jobbet med det højeste antal timer vælges. Antallet er timer er inklusiv fraværstimer (barsel, sygdom eller midlertidigt fravær), idet klassifikationen foretages på baggrund af de timer personen normalt arbejder.
  2. Bruttoledige, hvor tilstanden med det højeste antal timer vælges.
  3. Offentlig forsørgede der ikke er bruttoledige, hvor tilstanden med det højeste antal timer vælges.
  4. Personer under ordinær uddannelse
  5. Kursister
  6. Produktionsskoleelever
  7. Modtagere af SU
  8. Udenlandske studerende
  9. Modtagere af alderspension
  10. Modtagere af tjenestemandspension
  11. Modtagere af anden pension.
  12. Børn og unge
  13. Øvrige uden for arbejdsstyrken.

På baggrund af ILO's anbefalinger dannes således variablen socioøkonomisk status, som er kernevariablen i den kvartalsopdelte arbejdsmarkedsstatistik.

Socioøkonomisk status

Overordnet opdeles befolkningen i tre grupper:

  • Beskæftigede
  • Arbejdsløse
  • Personer uden for arbejdsstyrken

Beskæftigede er personer, der udfører arbejde i mindst én time på en uge . De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller.

Lønmodtagere består for det første af personer i arbejde. Det vil sige personer, som i referenceperioden - mod en form for betaling - udfører et arbejde i mindst én time. For det andet omfatter gruppen af lønmodtagere personer, som er midlertidigt fraværende fra et job. Det vil sige personer, som er fraværende (midlertidigt fraværende, eller fraværende på grund af sygdom, børnepasnings- eller barselsorlov), men som har en fast tilknytning til en arbejdsgiver.

Den socioøkonomiske status for lønmodtagere følger et færdighedsniveau, der er baseret på fagklassifikationen DISCO-08. Lønmodtagere er således inddelt i grupperne:

  • Lønmodtagere med ledelsesarbejde
  • Lønmodtagere på højeste niveau
  • Lønmodtagere på mellemniveau
  • Lønmodtagere på grundniveau
  • Andre lønmodtagere
  • Lønmodtager uden nærmere angivelse (u.n.a.)

Færdighedsniveauet kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring og praksis. Beskrivelse af fagklassifikationens niveauer, principper og koder findes her. Oplysninger om færdighedsniveau for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner eller regioner, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige og kommunale sektor. For privatansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, eller den er dannet via imputering på baggrund af bl.a. højeste fuldførte uddannelse og den branche, hvori personen er beskæftiget.

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er ligeledes personer, som udfører et arbejde, der indebærer en fortjeneste. Desuden består gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet. Selvstændige er personer, som ejer en personligt ejet virksomhed, dvs. typisk en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. Medarbejdende ægtefæller er personer, der får overført dele af virksomhedens overskud fra ægtefællen. Medarbejdende ægtefæller med lønaftale opgøres som lønmodtagere.

Aktiverede, som er i støttet beskæftigelse og modtager løn (arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst), opgøres ligeledes som beskæftigede. Det drejer sig om personer i løntilskud, flexjob, skånejob, servicejob, voksenlærlinge og personer i revalidering. Personer, som er i virksomhedspraktik, modtager ikke løn, og er derfor ikke opgjort som beskæftigede.

Beskæftigede udgør sammen med arbejdsløse den erhvervsaktive befolkning - arbejdsstyrken.

Arbejdsløse omfatter personer, som:

  • ikke er i arbejde
  • er til rådighed for arbejdsmarkedet, og
  • søger arbejde.

I lighed med den officielle ledighedsstatistik er de ledige i KAS opgjort som personer, der er bruttoledige. Bruttoledige består af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar, samt nettoledige, som er ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar. Læs mere om ledighedsbegreber i Danmarks Statistik her.

Bruttoledige, som er aktiverede i et job med løn, opgøres som beskæftigede i KAS.

Personer uden for arbejdsstyrken består af flere delgrupper. En stor gruppe er personer, som er offentligt forsørgede. Her er de største undergrupper:

  • personer, der modtager førtidspension
  • personer, der modtager passiv kontanthjælp - passiv vil sige, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet
  • personer på efterløn

Hvis en person modtager flere forskellige typer af offentlig forsørgelse er tilstanden med flest ugentlige timer valgt som den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover består personer uden for arbejdsstyrken af alderspensionister, personer under uddannelse, børn og unge og gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken".

Øvrige uden for arbejdsstyrken er en restgruppe, som ikke kan placeres i en socioøkonomisk kategori på baggrund af oplysninger i Danmarks Statistiks registre. Øvrige uden for arbejdsstyrken kan bl.a. bestå af: hjemmegående husmødre/husfædre; unge, som forsørges af deres forældre; personer, som på opgørelsestidspunktet lever af sort arbejde; modløse ledige, der har opgivet at søge arbejde, og som ikke er registreret som ledige.

Tilstande uden for arbejdsstyrken prioriteres ud fra sikkerheden omkring de tilgrundliggende oplysninger og på grundlag af graden af potentiel tilknytning til arbejdsmarkedet. Prioriteret rækkefølge er således:

  1. Personer der er offentligt forsørgede (personer i beskæftigelse uden løn, vejledning og opkvalificering, modtagere af revalideringsydelse, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af barsels- eller sygedagpenge fra ledighed, personer på børnepasningsorlov, modtagere af kontanthjælp, modtagere af introduktionsydelse, delvist ledige, modtagere af efterløn og modtagere af fleksydelse)
  2. Personer under uddannelse
  3. Børn og unge (dvs. personer under 16 år)
  4. Modtagere af alderspension eller anden pension
  5. Øvrige uden for arbejdsstyrken. Læs mere om variablen for socioøkonomisk status her eller i Efterretningen fra 1. januar 2013.

Branchenomenklatur DB07

Statistikken følger den danske branchenomenklatur DB07 (NACE rev. 2/ISIC rev. 4). En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007. Der er foretaget en konvertering af branchekoderne til DB07 tilbage til november 2000.

  • I perioden nov. 2003-nov. 2007 følger statistikken branchenomenklaturen DB03 (NACE rev. 1.1./ISIC rev. 3.1.).
  • I perioden nov. 1992-nov. 2002 følger statistikken branchenomenklaturen DB93 (NACE rev. 1/ISIC rev. 3).
  • I perioden nov. 1980-nov. 1992 følger statistikken branchenomenklaturen DSE77 (ISIC rev. 3).

Sektorinddeling

Sektoroplysningen er baseret på ESA2010.

Kommuner

KAS bliver offentliggjort på kommuneniveau i Statistikbanken.

Sektordækning

Statistikken omfatter alle sektorer.

Begreber og definitioner

Beskæftigede: Opgørelsen af beskæftigede i kvartalet er en gennemsnitsberegning af antal beskæftigede personer pr. dag i kvartalet. En person indgår således i beregningen af beskæftigede med det præcise antal dage, hvor personen er beskæftiget.

Beskæftigelsesfekvens: Andelen af beskæftigede i en given befolkningsgruppe.

Erhvervsfrekvens: Andelen af beskæftigede og arbejdsløse (arbejdsstyrken) i en given befolkningsgruppe.

Personer med dansk oprindelse: Personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark. 

Indvandrere fra vestlige lande: Indvandrere er personer født i udlandet, hvor begge forældre (eller den ene såfremt der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande: Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Efterkommere fra vestlige lande: Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande: Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

Enheder

Statistikkens enheder er personer.

Population

Populationen er personer i befolkningen.

Geografisk dækning

Danmark, fordelt på Regioner, Landsdele og Kommuner.

Tidsperiode

2008 - 2017

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Hele antal personer.

Referencetid

KAS er en årlig statistik, som præsenterer en gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet for samtlige kvartaler i året.

Hyppighed

Statistikken offentliggøres årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

§ 6 i Lov om Danmarks Statistik.

Indberetningsbyrde

Der er ingen indberetningsbyrde forbundet med statistikken, idet alle oplysninger stammer fra andre statistikregistre.

Øvrige oplysninger

Mere information om KAS findes på emnesiden Beskæftigelse.