Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Pernille Stender
39 17 34 04

psd@dst.dk

Hent som PDF

Kvartalsopdelt Arbejdsstyrkestatistik

Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med data for beskæftigede 1.-4. kvartal 2008-2016. Med undtagelsen af ændring i fagklassifikationen i 2010 er statistikken for beskæftigede sammenlignelig i hele perioden 2008-2016. Fra og med 2019 er datagrundlaget revideret en anelse, hvorfor der er et mindre databrud for oplysninger om beskæftigede i statistikken. Fra 2019 indeholder statistikken udover beskæftigede også resten af befolkningen med oplysning om deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet 1.-4. kvartal 2017. KAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, og det er derfor vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt.

International sammenlignelighed

KAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er imidlertid rettet mod interviewbaserede opgørelser (Arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om arbejdsmarkedstilknytningen. Da KAS derimod er baseret på registre, er kravene fra ILO operationaliseret til brug på registerbaseret materiale. Det anbefales derfor, at Arbejdskraftundersøgelserne (AKU) benyttes ved internationale sammenligninger, mens KAS fortrinsvist anvendes til at belyse nationale strukturer.

Sammenlignelighed over tid

Statikken er sammenlignelig for beskæftigede hele perioden 2008-2016 med undtagelse af en ændring i fagklassifikationen. På grund af en nødvendig ændring i datagrundlaget indgår den resterende del af befolkningen (arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken) først fra og med 2019 med oplysning om den primære tilknytning til arbejdsmarkedet 1.-4. kvt. 2017. Det betyder også, at der er et mindre databrud mellem 2016 og 2017 for de beskæftigede.

Ændret fagklassifikation

Færdighedsniveauet for lønmodtagere bestemmes ud fra DISCO-08, som indberettes til lønstatistikken og dernæst kobles til jobbet i eIndkomstregistret. Fra 2010 er DISCO-klassifikationen ændret til DISCO-08. Det vil sige, at færdighedsniveauet i perioden 2008-2009 er baseret på DISCO-88, mens det fra 2010 og frem er baseret på DISCO-08. Ændringen skyldtes en international ændring i den bagvedliggende klassifikation ISCO. Overgangen betyder, at antallet af lønmodtagere på højeste niveau øges fra 2009-2010 med ca. 200.000 personer, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau falder tilsvarende. Af store lønmodtagergrupper kan nævnes alt pædagogisk arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor.

Ændring i datagrundlaget AMR Fra og med 2019 indgår udover beskæftigede også resten af befolkningen i statistikken. Det, at statistikken ikke dækker hele befolkningen i perioden 2008-2016, skyldes, at der skulle foretages nødvendige justeringer i datagrundet AMR, før befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet kunne beregnes for alle kvartaler. Denne justering er foretaget i forbindelse med offentliggørelsen i 2019, hvorfor statistikken fra og med 2019 indeholder hele befolkningen med oplysning om deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet 1.-4. kvartal 2017. Disse mindre justeringer giver ikke anledning til, at AMR revideres bagudrettet, hvorfor data for hele befolkningen kun er tilgængelig fra 2019 med oplysning om befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet 1.-4. kvartal 2017. Ændringen i datagrundlanget betyder også, at der er et mindre databrud imellem 2016 og 2017 i serien for beskæftigede 1.-4. kvartal 2008-2017.

Sammenhæng med anden statistik

Antallet af beskæftigede og arbejdsløse i KAS afviger fra opgørelserne i andre statistikker. Du kan læse mere om forskellene herunder:

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)

RAS er en statusopgørelse over befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november, og har siden 2015 benyttet AMR som datagrundlag. AMR danner ligeledes datagrundlag for KAS og indeholder samme baggrundsoplysninger som RAS om personer (fx alder, køn og uddannelse) og om arbejdsstedet for beskæftigede (fx branche, sektor og arbejdsstedskommune). Forskellen på RAS og KAS er således opgørelsestidspunkt- og metode. Med AMR er det muligt at bestemme befolkningens arbejdsmarkedstilknytning på samtlige dage i året, og således også at belyse arbejdsmarkedet bredere over hele året frem for på en enkelt dag, som det gøres i RAS. KAS er i modsætning til RAS derfor en gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på samtlige dage i kvartalet.

En sådan opgørelse har været efterspurgt særligt at brugere af RAS, som netop ønsker at belyse arbejdsmarkedet bredere over året end det er muligt med novemberopgørelsen i RAS. Det er særligt kommuner, der beskæftiger mange inden for turisme, som har efterspurgt andre opgørelsestidspunkter. Ligeledes er en fordeling over året efterspurgt af organisationer for brancher, som har store udsving i beskæftigelsen – særligt for selvstændige – over året. KAS har således til formål at belyse arbejdsmarkedet over hele året, og dermed at fungere som supplement til RAS.

Erhvervsbeskæftigelsen

I KAS opgøres personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorimod EBS medregner alle personens job ultimo november. For det andet betragtes personer, der er fraværende fra beskæftigelse (pga. fx børnepasningsorlov, barsels- eller sygedagpenge eller midlertidigt fravær på under 45 dage), som beskæftigede i KAS, men ikke i EBS. For det tredje medregner EBS kun selvstændige, som enten er momspligtige, lønsumsafgiftspligtige eller er arbejdsgivere, mens KAS også medregner selvstændige, som har fået et vist overskud i virksomheden i året selv om personen hverken er moms- eller lønsumsafgiftspligtig. For det fjerde medregner EBS kun job knyttet til firmaer med en vis minimumsaktivitet. Firmaer, som har aktivitet under denne aktivitetsgrænse, er således ikke omfattet af statistikken.

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en interviewundersøgelse, der ligesom KAS anvender det af ILO definerede internationale beskæftigelsesbegreb. Da ILO's retningslinjer imidlertid er rettet mod netop AKU og ikke registerbaseret materiale, er retningslinjerne operationaliseret til brug for KAS. Derfor er der også afvigelser imellem KAS og AKU. Betragtes de beskæftigedes fordeling på socioøkonomisk status, er der relativt flere selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AKU end i KAS. Årsagerne til dette er bl.a., at personer som er aktie- eller anpartsindehaver i den virksomhed, hvor de arbejder, klassificeres som lønmodtager i KAS, mens de ofte vil betegne sig selv som selvstændige, når de spørges i AKU. Det samme gør sig gældende for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, der i KAS klassificeres som lønmodtagere. Lønmodtagernes fordeling på færdighedsniveau afviger ligeledes en del mellem de to statistikker.

Offentlig beskæftigelsesstatistik

Statistikken over Offentlig beskæftigelse (OBESK) belyser det gennemsnitlige antal job og fuldtidsbeskæftigede i kvartalet inden for offentlig forvaltning og service. I antallet af job indgår samtlige job, som personen på et givent tidspunkt har i den offentlige forvaltning. Det betyder, at antallet af job er væsentligt højere end antallet af beskæftigede i KAS.

Beskæftigelse for lønmodtagere

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) belyser lønmodtagernes fuldtidsbeskæftigelse og antallet af lønmodtagere på kvartalsbasis. Omregningen til fuldtidsbeskæftigelse betyder, at niveauet for beskæftigelsen er lavere end i KAS. Omvendt er antallet af lønmodtagere højere end i KAS. Det skyldes, at et nogle lønmodtagere bliver opgjort som selvstændige i KAS. Det sker når en person både har et lønmodtagerjob og et job som selvstændig, og personen arbejder flest timer i jobbet som selvstændig.

Registreret ledighed Den gennemsnitlige fuldtidsledighed er generelt højere i den registerbaserede ledighedsstatistik end i KAS. Antallet af arbejdsløse er for det første lavere i KAS, fordi delvist ledige, dvs. personer som arbejder på deltid og er som ledige resten af tiden opgøres som beskæftigede i KAS. For det andet er en del af de bruttoledige (i ledighedsstatistikken) opgjort som beskæftigede i KAS. Grunden hertil er, at de er aktiverede i en foranstaltning, hvor der udbetales løn. I sådanne tilfælde skal de klassificeres som beskæftigede ifølge de internationale retningslinjer for beskæftigelsesstatistik.

Arbejdsmarkedsregnskabet

Arbejdsmarkedsregnskabet danner datagrundlag for KAS. Mere information om AMR her.

Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesopgørelsen i arbejdstidsregnskabet er baseret på AMR. I arbejdstidsregnskabet er beskæftigelsen opgjort som et gennemsnit over året, hvilket betyder at niveauet afviger fra KAS.

Intern konsistens

KAS er baseret på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som udarbejdes på baggrund af en række forskellige kilder. KAS er resultatet af en gennemsnitsberegning af befolkningens primære status på alle dage i kvartalet i AMR. Der vil dog kunne forekomme mindre forskelle mellem den mest aktuelle version af AMR og KAS. Det skyldes, at AMR er et mere "levende" register, som løbende kvalitetsforbedres. Såfremt disse kvalitetsforbedringer har betydning for KAS, vurderes det, om en revision af KAS er nødvendig.