Gå til sidens indhold

Indeks for byggeri og anlæg

Her kan du se den kvartalsvise udvikling i omkostninger ved boligbyggeri og anlægsarbejde samt årlige prisudviklinger for nybyggeri af boliger og renovering- og vedligeholdelsesarbejde. Desuden kan du finde statistik for produktivitet i bygge- og anlægssektoren.
Statistikkerne benyttes bl.a. ved kontraktreguleringer og generel konjukturanalyse.

Hvad betyder...?

Et mål for relative prisændringer over tid. Prisindekset viser den gennemsnitlige prisændring mellem to perioder, ved en sammenligning af priserne for de to perioder.

Udvalgt statistik om Indeks for byggeri og anlæg

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Indeks for byggeri og anlæg på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Omkostninger ved boligbyggeri

Her kan du se udviklingen over tid i omkostningerne ved boligbyggeri Danmark. Opgøres for henholdsvis Materialer, Arbejdsomkostninger og Boliger i alt.
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.9.2024
Opdateres næste gang
16.12.2024
Kilder

Til Byggeomkostningsindekset for boliger anvendes hovedsageligt data, som allerede er indsamlet til andre statistikker i Danmarks Statistik. Priser for materialer og materiel indhentes primært fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PIV), hvortil priserne indsamles månedsvist blandt producenter og importører. Til byggeomkostningsindekset indhentes fra PIV omkring 950 materialepriser der tilsammen danner ca. 120 repræsentantmaterialer. Se statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer for mere herom. Derudover indsamles der årligt priser for materiel fra Molio Prisdata.

Priser for transport indhentes kvartalvist fra Producentprisindeks for tjenester, hvorfra der benyttes priser for vejgodstransport.

Priserne for de samlede arbejdsomkostninger indhentes fra Danmarks Statistiks kvartalsvise implicitte lønindeks. Priserne indhentes hvert kvartal og er indsamlet i den midterste måned i kvartalet de vedrører. Se statistikdokumentationen for Implicit lønindeks for en nærmere beskrivelse.

Vægtgrundlaget er baseret på regnskaberne fra opførelsen af ni faktiske boliger; tre enfamiliehuse, tre rækkehuse og tre etagebolig. Byggeregnskaberne for de ni byggerier er indhentet fra entreprenørvirksomheder af forskellig størrelse og geografisk beliggenhed, samt fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Ved bearbejdningen af byggeregnskaberne fra entreprenørerne, har en ekspert i prissætning af byggeri fra Molio været inddraget. Byggeregnskaberne er bearbejdet på en sådan måde, at for hver produktionsdel (fx montering af et betonvægelement) er angivet hvilke materialer (fx beton), hvilket materiel (fx byggekran) og hvilken arbejdsfunktion (fx betonelementarbejde) der er involveret, og med hvilke omkostninger. I visse tilfælde, hvor de benyttede byggeregnskaber ikke har haft den ønskede detaljeringsgrad for den enkelte produktionsdel, er Molio Prisdata benyttet til at estimere omkostningsfordelinger.

Byggeomkostningsindeks for boliger

Her vises de seneste fem kvartalers udvikling for forskellige arbejdstyper.
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.9.2024
Opdateres næste gang
16.12.2024
Kilder

Til Byggeomkostningsindekset for boliger anvendes hovedsageligt data, som allerede er indsamlet til andre statistikker i Danmarks Statistik. Priser for materialer og materiel indhentes primært fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PIV), hvortil priserne indsamles månedsvist blandt producenter og importører. Til byggeomkostningsindekset indhentes fra PIV omkring 950 materialepriser der tilsammen danner ca. 120 repræsentantmaterialer. Se statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer for mere herom. Derudover indsamles der årligt priser for materiel fra Molio Prisdata.

Priser for transport indhentes kvartalvist fra Producentprisindeks for tjenester, hvorfra der benyttes priser for vejgodstransport.

Priserne for de samlede arbejdsomkostninger indhentes fra Danmarks Statistiks kvartalsvise implicitte lønindeks. Priserne indhentes hvert kvartal og er indsamlet i den midterste måned i kvartalet de vedrører. Se statistikdokumentationen for Implicit lønindeks for en nærmere beskrivelse.

Vægtgrundlaget er baseret på regnskaberne fra opførelsen af ni faktiske boliger; tre enfamiliehuse, tre rækkehuse og tre etagebolig. Byggeregnskaberne for de ni byggerier er indhentet fra entreprenørvirksomheder af forskellig størrelse og geografisk beliggenhed, samt fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Ved bearbejdningen af byggeregnskaberne fra entreprenørerne, har en ekspert i prissætning af byggeri fra Molio været inddraget. Byggeregnskaberne er bearbejdet på en sådan måde, at for hver produktionsdel (fx montering af et betonvægelement) er angivet hvilke materialer (fx beton), hvilket materiel (fx byggekran) og hvilken arbejdsfunktion (fx betonelementarbejde) der er involveret, og med hvilke omkostninger. I visse tilfælde, hvor de benyttede byggeregnskaber ikke har haft den ønskede detaljeringsgrad for den enkelte produktionsdel, er Molio Prisdata benyttet til at estimere omkostningsfordelinger.

Omkostninger ved anlægsbyggeri

Her vises udviklingen over tid i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Indekset opgøres for bl.a. Jordarbejde, Asfaltarbejde, Betonkonstruktioner og Jernkonstruktioner, samt for det sammenvejede indeks Anlæg af vej.
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.12.2024
Opdateres næste gang
7.3.2025
Kilder

Til Omkostningsindeks for anlæg anvendes hovedsageligt data, som allerede er indsamlet til andre statistikker i Danmarks Statistik.

Priser for materialer og materiel indhentes primært fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hvortil priserne indsamles månedsvist blandt producenter og importører. Se statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer for mere herom. Priser for lastvognskørsel stammer fra vejgodstransport i Producentprisindeks for tjenester.

Frem til april 2004 er prisbegrebet her de faktiske priser af producent eller importør ekskl. moms. At der er tale om faktiske priser betyder, at såvel generelle rabatter som de faktiske rabatter i princippet er modregnet i prisen. Fra april 2004 er det importørernes købspriser, der indsamles og ikke salgspriserne som tidligere. Herefter er prisbegrebet for de importerede varer de faktiske købspriser c.i.f. (cost, insurance and freight; omkostninger forbundet med fragt og forsikring af det fragtede gods) ekskl. alle skatter og afgifter.

Lønomkostningerne beregnes på grundlag af den overenskomst (Bygge- og Anlægsoverenskomsten), der er indgået mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F) med tillæg af sociale omkostninger, dvs. lovpligtige og overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag.

For alle indeks gælder, at de beregnes hhv. med og uden dagpenge indregnet i maksimalt omfang. Der beregnes ikke en gennemsnitlig dagpengeudgift idet at der er tale om meget forskelligartede opgaver, som i større eller mindre omfang er afhængige af vejrforhold mv., samt at arbejdsgivernes brug af afskedigelser er meget varierende.

Vægtgrundlaget for indeksene for jordarbejder, asfaltarbejder, betonkonstruktioner og jern- og stålkonstruktioner er udarbejdet i 1976 efter en analyse af en række afsluttede og igangværende anlægsprojekter og er endelig fastlagt efter drøftelser mellem Vejdirektoratet, DSB og Dansk Byggeri. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materialetyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger. Vægtgrundlaget bliver løbende reevalueret ca. hvert 5. år, senest i 2015, hvor det oprindelige vægtgrundlag blev vurderet til fortsat at være gyldigt.

Vægtgrundlaget for anlæg af veje er fastlagt i 1995 i samarbejde med Vejdirektoratet på baggrund af en analyse af en række færdiggjorte motorvejs- og hovedlandevejsarbejde. Indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde og betonkonstruktioner bruges direkte i beregningen af indeks for anlæg af veje, hvor de tre indeks indgår med en vægt på hhv. 38,0 pct. for jordarbejde, 41,5 pct. for asfaltarbejde og 20,5 pct for betonkonstruktioner.

Omkostningsindeks for anlæg

Her kan du se de seneste fem kvartalers indekstal for hver anlægskategori, der dækkes i Omkostningsindeks for anlæg.
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.12.2024
Opdateres næste gang
7.3.2025
Kilder

Til Omkostningsindeks for anlæg anvendes hovedsageligt data, som allerede er indsamlet til andre statistikker i Danmarks Statistik.

Priser for materialer og materiel indhentes primært fra Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hvortil priserne indsamles månedsvist blandt producenter og importører. Se statistikdokumentationen for Producent- og importprisindeks for varer for mere herom. Priser for lastvognskørsel stammer fra vejgodstransport i Producentprisindeks for tjenester.

Frem til april 2004 er prisbegrebet her de faktiske priser af producent eller importør ekskl. moms. At der er tale om faktiske priser betyder, at såvel generelle rabatter som de faktiske rabatter i princippet er modregnet i prisen. Fra april 2004 er det importørernes købspriser, der indsamles og ikke salgspriserne som tidligere. Herefter er prisbegrebet for de importerede varer de faktiske købspriser c.i.f. (cost, insurance and freight; omkostninger forbundet med fragt og forsikring af det fragtede gods) ekskl. alle skatter og afgifter.

Lønomkostningerne beregnes på grundlag af den overenskomst (Bygge- og Anlægsoverenskomsten), der er indgået mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F) med tillæg af sociale omkostninger, dvs. lovpligtige og overenskomstmæssige arbejdsgiverbidrag.

For alle indeks gælder, at de beregnes hhv. med og uden dagpenge indregnet i maksimalt omfang. Der beregnes ikke en gennemsnitlig dagpengeudgift idet at der er tale om meget forskelligartede opgaver, som i større eller mindre omfang er afhængige af vejrforhold mv., samt at arbejdsgivernes brug af afskedigelser er meget varierende.

Vægtgrundlaget for indeksene for jordarbejder, asfaltarbejder, betonkonstruktioner og jern- og stålkonstruktioner er udarbejdet i 1976 efter en analyse af en række afsluttede og igangværende anlægsprojekter og er endelig fastlagt efter drøftelser mellem Vejdirektoratet, DSB og Dansk Byggeri. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materialetyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger. Vægtgrundlaget bliver løbende reevalueret ca. hvert 5. år, senest i 2015, hvor det oprindelige vægtgrundlag blev vurderet til fortsat at være gyldigt.

Vægtgrundlaget for anlæg af veje er fastlagt i 1995 i samarbejde med Vejdirektoratet på baggrund af en analyse af en række færdiggjorte motorvejs- og hovedlandevejsarbejde. Indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde og betonkonstruktioner bruges direkte i beregningen af indeks for anlæg af veje, hvor de tre indeks indgår med en vægt på hhv. 38,0 pct. for jordarbejde, 41,5 pct. for asfaltarbejde og 20,5 pct for betonkonstruktioner.

Producentprisindeks for byggeri af boliger

Her vises udviklingen over tid i producenternes pris på nybyggeri af enfamiliehuse. Prisen er inklusiv direkte byggeomkostninger og profit, og eksklusiv omkostninger til grunden, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen.
Mere om figuren
Seneste opdatering
3.10.2024
Opdateres næste gang
7.1.2025
Kilder

Statistikken beregnes på baggrund af prisindberetninger fra en stikprøve af danske typehusfirmaer. Stikprøven er udvalgt ud fra et størrelseshensyn, vha. top down-princippet, således at de største typehusfirmaer i Danmark, målt på omsætning, indberetter til statistikken. De indsamlede priser dækker hvert kvartal 30 til 40 pct. af de fuldførte fritliggende enfamiliehuse i Danmark. Prisindberetningerne knyttes desuden med oplysninger fra Bygnings- og boligregistret. På nuværende tidspunkt indsamles der udelukkende data om fritliggende enfamiliehuse. Dette er fordi, at etageboliger typisk ikke bygges af én entreprenør, som kan varetage alle dele af byggeprocessen, som det er tilfældet med typehusfirmaernes opførelse af enfamiliehuse. For etageboligerne skal der indsamles producentpriser for de enkelte byggeprocesser, hvilket er en mere kompleks indsamling.

Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse

Her vises udviklingen over tid i producenternes priser på renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udført af danske håndværkervirksomheder i Danmark. Priserne er for håndværksydelser inkl. producenternes direkte omkostninger og deres profit, men ekskl. moms.
Mere om figuren
Seneste opdatering
4.4.2024
Opdateres næste gang
3.4.2025
Kilder

Producentprisindeks for renovering og vedligehold beregnes på baggrund af prisindberetninger, der indhentes direkte fra udvalgte håndværksfirmaer. Stikprøven er udvalgt ud fra et størrelseshensyn, vha. top down-princippet, således at de største håndværksvirksomheder, målt på omsætning, er dem, der indberetter til statistikken.

Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Her vises udviklingen over tid i præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægssektoren. Statistikken belyser konjunkturudvikling i sektoren.
Mere om figuren
Seneste opdatering
15.11.2024
Opdateres næste gang
13.12.2024
Kilder

Produktionsindekset er baseret på Arbejdstidsregnskabet (ATR) som er en integreret statistik, med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. Datagrundlaget udgøres af en række primærstatistikker, der tilpasses og justeres til den ramme, som ATR-systemet udgør.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Byggeomkostningsindeks for boliger

Byggeomkostningsindekset for boliger viser udviklingen i omkostninger ved at bygge bolig i Danmark og anvendes bl.a. til regulering af byggerikontrakter. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater, offentlige institutioner og EU. Byggeomkostningsindekset er blevet udarbejdet siden 1. kvartal 2003 og afløser Reguleringsindekset for boligbyggeri.

Øvrig dokumentation

Omkostningsindeks for anlæg

Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem.

Øvrig dokumentation

Producentprisindeks for byggeri af boliger

Producentprisindeks for byggeri af boliger belyser udviklingen i husproducenters priser på nybyggeri af fritliggende enfamiliehuse. Dette inkluderer producenternes direkte byggeomkostninger og profit, men eksklusiv omkostninger til grund, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen. Statistikken kan anvendes i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken er udarbejdet siden 2019 med tal for 2015 og frem.

Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse

Formålet med statistikken, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, er at belyse udviklingen i producenternes priser på renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udført af danske håndværkervirksomheder i Danmark. Prisbegrebet er håndværksydelser inkl. producenternes direkte omkostninger og deres profit men ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2017 med tal for 2014 og frem. Den anvendes primært i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen og til regulering af priser og kontrakter.

Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Formålet med statistikken Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen inden for sektoren. Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden efteråret 2014, men er opgjort fra januar 2000 og frem.

Brug for flere tal om Indeks for byggeri og anlæg?

I statistikbanken kan du finde mere om fx omkostningsudviklingen inden for forskellige håndværksfag, bygningsdele eller hustyper.

Kontaktperson for denne statistik

Peter Fink-Jensen
Telefon: 21 34 76 92