Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Uddannelses­forløb

Danmarks Statistiks har to forløbsregistre som gør det muligt at følge de studerendes vej gennem det samlede ordinære uddannelsessystem, elevregistret og overgangsregistret. Derudover findes afgangsregistret, som gør det muligt at se de studerendes uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus efter afgang.

Introduktion

Farveblyanter - uddannelsesforløb - Danmarks StatistikElevregistret er et forløbsregister som giver mulighed for at belyse tilgang og afgang fra de enkelte uddannelser.

Overgangsregistret er et forløbsregister som er dannet på baggrund af elevregistret og her er de uddannelser som hører til samme uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelser samlet til en gruppe. I overgangsregistret ligger oplysninger om bl.a. start- og slutuddannelse i grupperne og antal uddannelse- og institutionsskift undervejs.

I afgangsregistret som er et statusregister opgøres uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus på fire statustidspunkter efter afgang fra en uddannelsesgruppe i overgangsregistret.

Dokumentation

Uddannelsesstatistikkens manual

I uddannelsesstatistikkens manual gives en sammenhængende beskrivelse af hele statistikområdet: datamodel, datafangst, statistikprodukter og arbejdets organisering.
Manualen supplerer den dokumentation, der stilles til rådighed gennem metadatasystemet TIMES, og giver et bredere overblik og forhåbentlig en bedre forståelse af sammenhængene i uddannelsesstatistikken. Det er håbet, at der herved skabes bedre forudsætninger for at kunne bruge dokumentationen i TIMES på en indsigtsfuld måde.

Persondataregistre

Uddannelsesstatistikken etablerer det registermæssige datagrundlag for den offentlige uddannelsesstatistik samt forestår offentliggørelser af den basale uddannelsesstatistik. Endvidere etablerer den et omfattende og dækkende datagrundlag for registerbaseret forskning i uddannelsesmæssige forhold.

Dokumentation af de enkelte registre i TIMES

Uddannelsesregistret

Uddannelser, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Dette register identificerer de enkelte uddannelser og de resulterende kvalifikationer. Uddannelsesregistret beskriver samtidig en række aspekter ved uddannelserne og deres kvalifikationer.
På denne side findes links til de tabeller, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister:

Danmarks Statistiks uddannelsesregister

Dokumentation af uddannelsesregistret i TIMES

Nomenklaturer

DISCED-15 er en overordnet  klassifikation i uddannelsesregistret, der organiserer uddannelser og uddannelsesprogrammer i fire selvstændige dimensioner: Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde. DISCED-15 er udviklet med det formål at skabe fundament for en sammenlignelighed af uddannelsesstatistikken – både på nationalt og internationalt niveau.

DISCED-15 skal dermed både kunne fungere som anvendeligt klassifikationssystem på tværs af statistikproducerende myndigheder inden for uddannelsessektoren i Danmark, og samtidig sikre en entydig sammenhæng til det internationale klassifikationssystem ISCED.

For at sikre en fleksibilitet, der muliggør ændrede behov for aggregering over tid og på tværs af statistikproducerende myndigheder, er DISCED-15 klassifikationen tænkt ud fra en ”byggeklods-tankegang”, hvor dimensionerne Hovedområde, Uddannelsestype, Niveau og Fagområde ligger som variable uden nogen indbyrdes afhængighed. Det betyder at man frit kan sammensætte en uddannelsesforspalte til en statistik, hvor det dermed er valgfrit om indfaldsvinklen skal være hovedområde, uddannelsestype, niveau eller fagområde.

Hovedområde-dimensionen i DISCED-15 afspejler en fordeling af uddannelserne på de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser og på indgange for erhvervsuddannelserne. Dermed følger Hovedområderne strukturen i det danske uddannelsessystem.

Uddannelsestypen i DISCED-15 gør det muligt at differentiere uddannelserne i det danske uddannelsessystem efter type af uddannelse, uafhængigt af uddannelsernes niveau, fag- eller hovedområde. Uddannelsestypen tillader en underopdeling af klassifikationens øvrige dimensioner på fx ordinære og voksenuddannelser.

Uddannelsesniveau i DISCED-15 er en dimension, som sikrer overensstemmelse imellem niveauklassificeringen i det danske uddannelsessystem og den internationale uddannelsesklassifikation, ISCED2011. Uddannelsesniveauet i DISCED-15 er opbygget efter samme grundlæggende principper som Level i ISCED2011, hvormed der sikres en entydig sammenhæng.

Fagområde-dimensionen i DISCED-15 sikrer en fuldstændig sammenlignelighed imellem national og international uddannelsesklassifikation. Klassificeringen af uddannelserne indenfor de enkelte fagområder sker uafhængigt af uddannelsernes niveau. Det grundlæggende princip i opbygningen af fagområderne følger ideen om, hvilket beskæftigelsesfunktions-/brancheområde uddannelsen orienterer sig mod med henblik på senere beskæftigelse.

ISCED

International Standard Classification of Education (ISCED) er et klassifikationssystem udviklet i 1970'erne og revideret i 1997 af UNESCO med henblik på internationale sammenligninger indenfor uddannelsesområdet.

Dokumentation af ISCED

Institutionsregistret

Institutioner, der indgår i uddannelsesstatistikken, er registreret i institutionsregistret. Institutionsregistret er et register over en række institutioner, der udbyder undervisning. Desuden indeholder registret også kontaktoplysninger på en række enheder knyttet til uddannelsesområdet, herunder landets regioner, kommuner og centre for rådgivning og vejledning.

Dokumentation af institutionsregistret i TIMES

Tabeller i Statistikbanken

I statistikbanken ligger en lang række muligheder for at danne tabeller og figurer, som kan illustrere de forskellige dele af uddannelsessystemet.

Dokumentation af tabeller i statistikbanken

Notater vedrørende uddannelse

Notater vedrørende dataindsamlingen til ELEV-registret de enkelte år

Notater vedrørende dataindsamlingen til Grundskoleområdet

Notater vedrørende opgørelsen af højest fuldførte uddannelse

Uddannelsesregistret

Nyt

Seneste nyt om Uddannelsesforløb

Flest afbrud på erhvervsuddannelserne

18. september 2020

Flest afbrud på erhvervsuddannelserne

I 2016 forlod 203.600 deres uddannelsesinstitution og begav sig videre ud i livet for at arbejde, videreuddanne sig mv. Mens hovedparten fejrede den gennemførte uddannelse, var der 38.500 studerende som afbrød.

Tabeller i Statistikbanken om 'Fra uddannelse til arbejdsmarked'


Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet

13. maj 2020

Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet

Andelen af studenter, der vælger at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, falder støt.

Tabeller i Statistikbanken om 'Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse'


Frafald på 43 pct. på erhvervsuddannelserne

12. marts 2020

Frafald på 43 pct. på erhvervsuddannelserne

Gruppen af erhvervsuddannelser har det absolut største frafald, når man sammenligner med de andre erhvervskompetencegivende uddannelsesgrupper. I 2014 startede 50.000 elever på erhvervsuddannelserne.

Tabeller i Statistikbanken om 'Gennemførsel af uddannelse'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår

18. juni 2020

Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår

Cirka 56 pct. af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Omkring 19 pct. holdt ikke noget sabbatår og gik således i gang med en videregående uddannelse kort tid efter de færdiggjorde gymnasiet.

Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

6. december 2019

Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

Hovedparten af de nyuddannede finder relativt hurtigt arbejde, men nogle personer er også ledige efter uddannelsen.I denne analyse sammenlignes udviklingen på arbejdsmarkedet for de personer, som var henholdsvis beskæftigede eller arbejdsløse 3 måneder efter fuldført uddannelse. Her kigges blandt andet på arbejdsfunktionen for de nyuddannede samt hvor langt de pendler til arbejde.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

14. november 2018

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne har i mange år ligget på et højt niveau. I 2015 blev der gennemført en reform, som blandt andet havde til formål at mindske frafaldet ved at indføre et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøver.

Publikationer

Innovation og forskning 2019

Innovation og forskning 2019

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.

Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.

I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevare­erhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed.



 

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen.

 

Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet.

 

Statistisk Årbog 2017

Statistisk Årbog 2017

2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug.

Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene.

Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab.

Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet



Kapitlet om uddannelse i Statistisk Årbog

 

Statistisk Tiårsoversigt 2020

Statistisk Tiårsoversigt 2020

Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år FN's verdensmål og den danske udvikling på udvalgte områder. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning. Køb af bogen giver adgang til pdf-udgaven med Excel-regneark til alle figurer og tabeller.




Bag Tallene

En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området.

Se video og læs artikel: Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv (10. aug 2012)

Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom.

Se video og læs artikel: Strømmen af udenlandske studerende vokser (3. nov 2011)

Perspektiv

Med uddannelsesstatistikken følger vi med i befolkningens uddannelsesaktivitet gennem hele livet fra den tidligste barndom.

I Danmark har vi derfor et enestående billede af befolkningens uddannelse, der bliver bruget til beskrivelse af det danske samfund i mange forskellige sammenhænge.

Skoler kan fx bruge informationerne til at se, hvordan det går med skolens elever efter endt skolegang. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner kan følge de studerendes vej gennem uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet. Beslutningstagere på flere niveauer kan se uddannelsesaktiviteten i sammenhæng med en række andre samfundsforhold, og det er muligt at følge op på, hvordan befolkningens uddannelsesniveau udvikler sig over tid. Hertil kommer, at statistikkerne giver indsigt i, hvordan Danmark uddannelsesmæssigt klarer sig i sammenligning med andre lande.

Ved hjælp af uddannelsesstatistikken kan det belyses, hvornår i livsforløbet uddannelser gennemføres og færdiggøres, og det er muligt at se på regionale forskelle i valg af uddannelse samt en lang række andre faktorer, der har betydning samfundets udvikling.

Dette er temaet for denne sjette udgave af kundemagasinet Statistisk Perspektiv.

Læs artikel:Perspektiv nr. 6 (10. dec 2012)

Bag tallene

Rekordmange nye politibetjente

25. august 2020

Rekordmange nye politibetjente

Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder.

Rekord få studenter læser videre med det samme

11. juni 2019

Rekord få studenter læser videre med det samme

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser.