Gå til sidens indhold

Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik)

Formålet med denne eksperimentelle statistik er at måle udviklingen i lejen for erhvervslejemål. Statistikken er en selvstændig statistik for området og er offentliggjort siden 2023 med tal for 2021 og frem.

Indhold

Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af lejeudviklingen for erhvervslejemål for boliger, kontor, butik og industri.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Lejeindekset er baseret på et udsnit af udlejet erhvervsejendomme, hvor der er registreret en husleje mellem to på hinanden følgende kvartaler. Erhvervsejendomme er dækket af en stikprøve på ca. 102.000 lejemål.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken anvendes primært som en konjunkturindikator af det Europæiske Systemiske Risikoråd og den Europæiske Centralbank. Anden brug af statistikken er belysning af lejeudvikling på erhvervsejendomsmarkedet.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i lejeindekset for erhvervsejendomme, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt.

Oplysningerne om leje indsamles den første dag i den første måned af referencekvartalet, hvilket betyder, at eventuelle lejeændringer senere i kvartalet ikke fanges af opgørelsen. Dette medfører en yderligere usikkerhed, som heller ikke kan kvantificeres.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken for kvartalet bliver publiceret d. 15. eller først kommende hverdag derefter i første måned efter kvartalet. Dvs. 1. kvartal udkommer d. 15. april, 2. kvartal udkommer d. 15. juli, 3. kvartal udkommer d. 15. oktober og 4. kvartal udkommer d. 15. januar året efter eller førstkommende hverdag efter d. 15. Der offentliggøres kun endelige tal.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde for perioden fra 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under ejendomme og huslejeindeks.

Læs mere om tilgængelighed