Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Indlæg skrevet af MJK

Vis alle blogindlæg


9. februar 2015 af Mette-Line Jakobsen

Hvor sunde er danskerne?

Statens Institut for Folkesundhed har siden 1987 med mellemrum udført nationale undersøgelser af befolkningens sundhed og sygelighed (SUSY). Undersøgelserne er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010 og 2013.

SUSY-2013 undersøgelsen er indlejret i en større undersøgelse - Den Nationale Sundhedsprofil, der gennemføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Den behandler bl.a. emnerne selvvurderet helbred, rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, vægt, stress, mentalt helbred og sociale relationer. Se publikationen Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Se resultater af 2013- og 2010-undersøgelsen i kommuner, regioner og på landsplan på www.danskernessundhed.dk


Tags: sundhed, rygning, alkohol, kost, stress
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


5. februar 2015 af Mette-Line Jakobsen

DR undersøger befolkningens brug af medieindhold på tv, radio og internettet

Hvert år laver DR Medieforskning en rapport om udviklingen i befolkningens brug af de elektroniske medier.  Medieudviklingen 2014 er udkommet i januar 2015.

Rapporten ser blandt andet nærmere på unge og ældres brug af bærbare enheder, hvordan befolkningen zapper mellem forskellige kanaler, og hvor udbredt det er at bruge en anden skærm, når man sidder foran fjernsynet.

I 2014 er befolkningens mod på selv at tage kontrollen over, hvad de vil se og høre, vokset, og streaming står i dag for 17 procent af vores tv-tid. Valgfrihed var der til gengæld ikke i 1929, hvor Statsradiofonien (nu DR) i samarbejde med Det Statistiske Departement (nu Danmarks Statistik) lavede den første lytterundersøgelse, Radiolytterafstemningen – også kaldet "Balalajka-undersøgelsen" (Statistiske Efterretninger 1929:37).


Tags: medier, radio, tv, internettet
Emne: Kultur og fritid
Geografi: Dansk statistik


29. januar 2015 af Mette-Line Jakobsen

Voksnes færdigheder i læsning, regning samt brug af computer og it

Voksnes danskeres kompetencer er belyst i en stor, international undersøgelse – PIAAC, som er iværksat af OECD. Rapporten bygger på interview i 2011-2012 med 7.328 personer i alderen 16-65 år i Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet, at over en halv million voksne danskere har svært ved at forstå og anvende tekster i hverdagen. Blandt de mindre gode læsere er kortuddannede, ældre, personer uden arbejde og indvandrere overrepræsenteret.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udgivet en hovedrapport om PIAAC-undersøgelsen (rapport 13:28) samt en mindre sammenfatningsrapport (rapport 13:29).

Du kan læse mere om Danskernes kompetencer og PIAAC-undersøgelsen på SFI's emneside, hvor du også kan finde link til den internationale rapport fra OECD.


Tags: læsefærdigheder, befolkning, indvandrere, Informationssamfundet, uddannelse
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


28. januar 2015 af Mette-Line Jakobsen

Melder sjællænderne sig oftere syge end jyderne?

Der er et geografisk mønster i det kommunale sygefravær: Kommunalt ansatte i Østdanmark lægger sig oftere under dynen end jyderne. Jyderne bliver til gengæld liggende længere, når sygdommen rammer. Det viser en ny analyse fra Momentum baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Momentum er et nyhedsbrev fra KL – Kommunernes Landsforening.


Tags: arbejde, sygefravær
Emne:
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek