Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


International statistik

Vis alle blogindlæg


6. januar 2023 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Guldbryllup med EU

Den 1. januar 2023 markerer 50-års jubilæet for Danmarks medlemskab af EU - eller EF, som det hed dengang i 1973.

Eurostat er Den Europæiske Unions officielle statistikkontor, og de har 70-års jubilæum i år, da 1953 var året, hvor den statistiske enhed i kul- og stålunionen blev oprettet. Institutionens primære formål er at formidle pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om medlems- og kandidatlande.

Prøv Eurostats interaktive værktøj "You in the EU", hvor du kan sammenligne aspekter af dit liv med borgere i andre EU-lande og med EU-gennemsnittet.

dig og EU


Tags: levevilkår, befolkning, familier
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


22. december 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Do you speak English?

78 pct. af den amerikanske befolkning taler kun engelsk i hjemmet. Ud af de 22 pct., der taler et andet sprog, taler langt størstedelen spansk – nemlig 12 gange flere end de, der taler det tredje mest talte sprog, som er kinesisk. USA har tradition for i deres folketællinger at spørge til det talte sprog i hjemmet. Faktisk har man siden 1890 haft forskellige typer af spørgsmål om det talte sprog. Siden 1980 har spørgsmålene dog været de samme, så man nu kan sammenligne udviklingen over de sidste 40 år.

Den nyeste rapport ”Language Use in the United States: 2019”, udgivet her i 2022 af U.S. Census Bureau, kigger netop på udviklingen for årene 1980, 1990, 2000, 2010 og 2019. Kortlægningen af udbredelsen af engelsk og andre sprog er en hjælp for bl.a. offentlige myndigheder til at se, hvor der er behov for sætte ind med oversættelse i forhold til offentlig service og fx ved valghandlinger.

I rapporten finder man en række tabeller, der kombinerer oplysninger om det talte sprog med bl.a. alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man har sundhedsforsikring eller ej.

Læs de overordnede konklusioner i U.S. Census Bureaus artikel “What Languages Do We Speak in the United States?”. Download selve rapporten ”Language Use in the United States: 2019” eller gå direkte til data på emnesiden ”Language Use”.


Tags: befolkningstal, familier, folketællinger, sprog, usa
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


29. november 2022 af Anni Renner Mortensen

15. november 2022 rundede vi 8 mia. mennesker

Det er et svimlende antal mennesker jorden rundede tidligere denne måned, og antallet er allerede vokset med over to millioner siden. Det kan man se på FN’s befolkningsfond, UNFPA’s tæller.

Statistikken over det globale befolkningstal udarbejdes af FN’s Population Division, der er ansvarlig for den 27. udgave af  World Population Prospects, som foruden det aktuelle befolkningstal også beskæftiger sig med befolkningsfremskrivning, dødelighed, migration og fertilitet. Dyk ned i tallene via deres Data Portal, med tal fra 1950 til deres fremskrivninger i 2101.

FN er ikke alene om at præsentere statistik på en pædagogisk og overskuelig måde. Er man interesseret i befolkningsstatistik tilbage i tid – fx til år 10.000 f.Kr. giver Our World in Data et bud. Og hvor vi i dag er godt 8 mia. var estimatet i 10.000 f.Kr. på 4,43 mio. mennesker. Hvis man undrer sig over, hvor Our World in Data får så gamle tal fra, henviser de til den hollandske kilde HYDE (History database of the Global Environment).

Our World in Data, er en nonprofit, gratis tilgængelig international forskningsportal der redigeres af forskere ved Oxford Universitet.


Tags: befolkningstal, befolkningsprognoser
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


29. september 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Prognoser for inflation

Vi oplever i øjeblikket de højeste stigninger i det samlede forbrugerprisindeks siden starten af 1980’erne. Forbrugerprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal. Man kan følge udviklingen i forbrugerprisindekset i Danmarks Statistiks udgivelse ”Nyt fra Danmarks Statistik”. Men hvordan kan vi forvente, at priserne udvikler sig i fremtiden? Det er der andre, der udgiver analyser om – her skal vi se på et udvalg.

De Økonomiske Råd udgiver to gange om året publikationen ”Dansk Økonomi”, også kaldet Vismandsrapporten. Vismændene er fire uafhængige nationaløkonomer, der i rapporten giver en status på Danmarks økonomiske situation, samt en økonomisk prognose frem mod 2030.

Nationalbanken, der er en selvejende og uafhængig institution, udgiver to til tre gange om året serien ”Udsigter for dansk økonomi”. Den seneste udgivelse: ”Udsigter for dansk økonomi – september 2022. Presset i økonomien bør dæmpes” og den tilhørende pressemeddelelse har særligt fokus på udviklingen i inflationen de kommende par år.

Finansministeriet udgiver ”Økonomisk Redegørelse” tre gange om året. Publikationen indeholder blandt andet regeringens vurdering af de offentlige finanser og prognose for dansk økonomi.

Den stigende inflationen ser man ikke kun i Danmark. Kigger man på situationen i EU, så laver Europa-Kommissionen fire gange om året en ”Economic Forecast” for EU som helhed, men også for de enkelte EU-lande – og dermed også for Danmark.

Europa-Kommissionens tal bygger på HICP – det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Formålet med HICP er at opgøre udviklingen i EU-landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. Sammensætningen af HICP er udformet, så den samlede indkøbskurv er repræsentativ for alle lande, samtidig med at den afspejler forskelle i forbrugsmønstre. Forskellene tager man højde for ved at give de enkelte produkter en bestemt vægt i den nationale "indkøbskurv", som afspejler produktets andel af husholdningernes udgifter i det pågældende land. Man kan læse mere om det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks hos Eurostat og på Danmarks Statistiks hjemmeside.


Tags: forbrug, inflation, fremskrivninger, levevilkår, prognoser, økonomi
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik, International statistik


30. juni 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Følg prisudviklingen for varer på verdensmarkedet

Der er næppe nogen, der ikke har mærket de stigende priser - det er blevet dyrere at købe ind i supermarkedet, opvarme sin bolig, tanke benzin på sin bil og renovere sin bolig. En verdensomspændende epidemi og en krig i Europa er nogle af de ting, der kan påvirke verdensmarkederne for råvarer, så det mærkes i vores daglige husholdning. World Bank er en af de internationale organisationer, der offentliggør statistik over prisudviklingen på råvarer, samt laver analyser af, hvad der påvirker markedet og dermed priserne.

World Bank offentliggør hver måned prisudviklingen på verdensmarkedet for udvalgte varer, bl.a. hvede, ris, sukker, kaffe, olie, tømmer, jern og aluminium – de såkaldte "Pink Sheet" Data.

To gange om året udkommer rapporten ”Commodity Markets Outlook” – i april og i oktober – med et bud på prisernes udvikling i fremtiden. Hver udgivelse indeholder et særligt tema. I april 2020 var der fokus på COVID-19: ”A Shock Like No Other: The Impact of COVID-19 on Commodity Markets”, mens den nyeste udgivelse fra april 2022 handler om krigen i Ukraine: ”The impact of the war in Ukraine on commodity markets”. Her får man bl.a. viden om Ruslands og Ukraines udenrigshandel, og hvilke lande, der er aftagere af de to landes varer. Eksempelvis importerer EU 34,2 pct. af EU-landenes forbrug af naturgas fra Rusland. Rusland er omvendt også afhængig af EU, idet 78,2 pct. af landets eksport af naturgas går til EU.

De europæiske naturgaspriser  var i marts måned på sit højeste niveau siden 1970 - prisen var i marts 2022 næsten 13 gange højere end i januar 1970 og næsten dobbelt så høj, som under finanskrisen november 2008, som er sidste historiske højdepunkt for naturgaspriserne. I temaet sammenligner World Bank også priserne på andre varer som olie, kul og hvede med tidligere tiders prishop fra netop 1970’erne og frem, og man kigger på hvilke politiske greb, man har benyttet og kan benytte i den nuværende situation med stigende priser.

Ukraine-temaet bliver fulgt op af 11 udgivelser i World Banks ”Data Blog”. Senest er der her i juni udgivet den femte i rækken om udviklingen i metalproduktion og –priser: ”Global metal markets: Weakening demand amid constrained supply?”.

World Bank forudser i ”Commodity Markets Outlook April 2022”, at priserne i 2022 bliver væsentligt højere i 2022 end i 2021 for derefter at falde en smule i 2023-24, men vil fortsat forblive på et højere niveau end de sidste fem år.


Tags: eksport, energi, fremskrivninger, import, krig, priser, prognoser, udenrigshandel, økonomi
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


28. april 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kriminalitet i USA

Den officielle amerikanske kriminalitetsstatistik udgives af Bureau of Justice Statistics (BJS). USA har ikke ét centralt statistikbureau, men i stedet de såkaldte ”principal agencies”, der har til opgave at udarbejde statistik indenfor hvert deres område. 

Blandt BJS' mange publikationer finder man statistik om bl.a. sager i retsvæsenet, ofre for stalking og hadforbrydelser, prøveløsladelser og indsatte i fængsler. Man finder også den for danske forhold fremmede statistik over indsatte på dødsgangen og antal henrettede.

Et andet ukendt emne for os danskere, er borgernes forfatningsmæssige ret til at eje og bære våben. 32 pct. af den voksne befolkning i USA ejer et våben ifølge analyseinstituttet Gallup. Gallup har siden 1960 spurgt den amerikanske befolkning om våbenejerskab og tilfredshed med våbenlovgivningen.  

Hvor mange der dræbes hvert år pga. skydevåben, kan man se hos Centers for Disease Control and Prevention, der i deres "Web-based Injury Statistics Query and Reporting System" også opgør ikke-dødelige ulykker, hvor våben er involveret.

De seneste år har amerikanske politibetjentes brug af våben været meget i medierne. Det amerikanske dagblad Washington Post har siden 2015 påtaget sig at registrere alle episoder, hvor politiet har skudt og dræbt en person. Data samler de i en offentlig tilgængelig database  - som supplement til statistikken fra FBI - Federal Bureau of Investigation

Tidligere kunne man finde amerikansk statistik indenfor mange forskellige emner - herunder også retsvæsen og kriminalitet samlet i publikationen "Statistical Abstract of the United States". U.S. Census Bureau udgav fra 1879 til 2012 denne statistiske årbog, der gjorde det nemt at finde statistik indenfor et givent emne. For aktuelle tal anbefaler U.S. Census Bureau, at man bruger kilderne nævnt i bogens tabeller for at finde den organisation, der udarbejder den pågældende statistik. 

Informationsvirksomheden ProQuest viderefører dog ”Statistical Abstract of the United States”, men giver desværre ikke gratis adgang til årbøgerne.

Vil man have en yderligere guide til de 13 statistikproducerende ”principal agencies”, har vi tidligere givet tips til genveje i indlægget "USA i tal og grafer".


Tags: anmeldelser, bander, dødsårsager, hate crime, kriminalitet, lovovertrædelser, sigtelser, terrorisme, tryghed, USA, årbøger
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


31. marts 2022 af Joachim Haugbølle

Forskning i krig og fred

Hvilket land har det største forsvarsbudget? Hvem er de største våbenproducenter i verden, og hvilke lande handler våben med hinanden? Det kan man finde svar på hos det svenske institut for fredsforskning SIPRI - Stockholm International Peace Research Institute.

Siden 1966 har SIPRI udført uafhængig forskning og formidling vedrørende væbnede konflikter, våbensalg og international sikkerhed. Deres omfattede dataindsamling udgives primært i databaser på deres hjemmeside og i den årlige udgivelse ”SIPRI Yearbook”.

SIPRIs databaser indeholder detaljerede opgørelser over våbensalg, landes forsvarsudgifter, salg af våbentyper mellem lande, opgørelser om våbenproducenter, samt viden til at understøtte FN’s våbenhandelstraktat.

I ”SIPRI Yearbook 2021 fremgår det, at USA’s forsvarsbudget på 778 mia. dollar var verdens største. USA stod derudover for 37 pct. af den samlede globale våbeneksport efterfulgt af Rusland, der stod for 20 pct. Næsten halvdelen af USA’s våbeneksport var til Mellemøsten. Der er begrænset adgang til indholdet af de seneste årbøger, mens udgivelser fra før 2020 er tilgængelige online. SIPRI Yearbook 2021 og tidligere udgivelser i serien kan også lånes via Danmarks Statistiks Bibliotek.

I faktaarket "The SIPRI Top 100 Arms-producing and Military Services Companies, 2020” tegnes et lignede billede for de største våbenproducenter målt i salg. Virksomheden Lockheed Martin Corp havde den største globale markedsandel, og de fem virksomheder med største salgstal var alle amerikanske.

Foruden opgørelser om våben laver SIPRI også rapporter om emner relateret til fred og udvikling i samarbejde med andre aktører. Fx identificerer instituttet indikatorer til at måle FN’s 16. verdensmål om fred, retfærdighed og stærke institutioner, og samarbejder med FN’s World Food Programme om at analysere sammenhænge mellem fred, sikkerhed og hungersnød.

Har man lyst til at dykke ned i yderligere kilder til omfanget af forsvarsbudgetter, kan man læse mere i vores blogindlæg om NATOs opgørelse af medlemslandenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 og frem.


Tags: fred, krig, udenrigshandel, årbøger
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


21. januar 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ung i Europa

2022 er European Year of Youth. Et år, der sætter fokus på Europas ungdom, der under pandemien er slået tilbage på en række parametre. I Eurostats nyhedsbrev ”Welcome to the European Year of Youth!” fremhæves Danmarks Region Hovedstaden som en af de regioner i EU med størst andel af 15-29-årige i befolkningen.

EU’s statistikkontor Eurostat har et helt emne dedikeret til statistik om den europæiske ungdom. Fra emnesiden finder man bl.a. tabeller i deres database og e-bogen ”Being young in Europe today”. Med det interaktive værktøj "Young Europeans" kan man sammenligne sig med unge i andre lande.

Eurostat har også et dashboard, der følger udviklingen i en række indikatorer på ungeområdet - bl.a. deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet, risiko for fattigdom samt brug af internet. Dashboardet, som sandsynligvis vil blive udbygget i løbet af året, skal gøre det muligt at følge udviklingen i Europa-Kommissionens EU-strategi for unge, som løber fra 2019-2027.

I Kommissionens seneste EU-ungdomsrapport kan man på dansk læse status på strategien efter de første tre år, bl.a. hvordan COVID-19-pandemien har påvirket unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet negativt. Rapporten ledsages af en omfattende publikation i ti dele ”The situation of young people in the European Union” (2021), der i tekst og tabeller ser nærmere på bl.a. emnerne - valgdeltagelse, deltagelse i frivilligt arbejde, beskæftigelse, arbejdsløshed, mobilitet i forhold til at tage en uddannelse i et andet land, digital adfærd, fysisk og psykisk helbred. 

[November 2022 - link til e-bogen ”Being young in Europe today” er erstattet med link til artikler i Statistics Explained.]


Tags: børn, unge, befolkning, levevilkår
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


28. september 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Tyskland i tal

Har det netop afholdte valg til den tyske forbundsdag gjort dig nysgerrig på tal og fakta om vores store naboland mod syd? Så er her nogle tips til statistik om Tyskland.

Man kan naturligvis tage fat i Eurostat, som har tal for alle EU-lande og dermed også Tyskland. Men denne gang sætter vi fokus på den nationale statistik fra det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt (Destatis).

Statistikken hos Destatis er inddelt i seks overordnede emner. Fra emnesiderne finder man introduktion til den pågældende statistik, link til relaterede publikationer, metode og databasetabeller. Aktuelle nøgletal finder man i deres Dashboard. Vil man hellere selv danne tabeller, kan man gå direkte til databasen GENESIS-Online.

Tyskland er et stort land, der består af 16 delstater og hundredvis af regionale distrikter. Regional statistik er vigtig for Tyskland, og hver delstat har derfor sit eget statistikbureau. Destatis og de regionale bureauer samarbejder i “Statistische Ämter des Bundes und der Länder” om en statistikportal og står bl.a. bag et regionalt atlas og siden Stadt.Land.Zahl med nøgletal for detaljerede regionale områder. Alle detaljerede data kan desuden findes i Regionaldatenbank Deutschland.

Er man interesseret i tysk historisk statistik, så er ”Statistisches Jahrbuch” et godt sted at starte. Årbogen er udgivet siden 1880, undtagen i perioden 1943-1951. Man kan også kontakte Statistische Bibliothek, som løbende giver online adgang til ældre trykte statistiske publikationer i takt med, de bliver digitaliseret.


Tags: tyskland, portaler, årbøger
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


23. marts 2021 af Informations­service og Bibliotek

Samlet statistik om mobilitet i Norden udgivet for første gang

Den 23. marts er det Nordens Dag, hvor det nordiske samarbejde fejres. Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

På den baggrund kigger vi nærmere på rapporten, ”Nordic Cross-border Statistics, som for første gang samler statistik om mobilitet på tværs af grænserne i Norden. Nordiske statistiske institutioner i Danmark, Island, Norge og Sverige har bidraget til projektet.

I rapporten kan du læse om projektets baggrund og statistiske fokuspunkter samt dets resultater i forbindelse med eksempelvis vandringer mellem de nordiske lande og højeste uddannelse opnået i et andet nordisk land. Undersøgelsen kaster lys over, hvor høj beskæftigelsen egentlig er i grænseregionerne og mindsker således det hidtidige mørketal på området. Undersøgelsen viser, at i 2015 arbejdede 51.000 nordiske borgere på den anden side af en landegrænse. Et interessant fund er, at 63 pct. af de danskere, der pendler til et andet nordisk land for at arbejde, pendler til Norge.

Tabellerne om pendling, vandringer og uddannelse, der er produceret i forbindelse med projektet, er formidlet i den gratis tilgængelige Nordic Statistics Database. Rapportens kapitel 8 beskriver hvilke tabeller fra projektet, der er formidlet i databasen. Kapitel 7 indeholder undersøgelsens resultater i tekst og tabeller.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i anden nordisk statistik, kan du i Nordic Statistics Database se flere data indsamlet bl.a. fra de nordiske statistiske institutioner samt fra Eurostat, OECD og FN. Emnerne spænder over landbrug, miljø, energi, uddannelse, befolkning, sundhed og økonomi.


Tags: scandinavien, mobilitet
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30