Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


unge

Vis alle blogindlæg


22. februar 2022 af Anni Renner Mortensen

Børn og unges kontakt med psykiatrien under COVID-19

Muligvis er det en af pandemiens triste følger vi kan se dokumenteret i analysen "Børn og unge i kontakt med psykiatrien i årene med COVID-19”. Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed der står bag analysen, som er den fjerde i rækken af analyser om udviklingstendenserne for børn og unge med psykiske lidelser.

Analysen viser, at helt overordnet har i alt 12 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2018. Tallet dækker over en lang række delobservationer, hvor man bl.a. beskæftiger sig med hvilke aldersgrupper der især har vist sig sårbare, måden henvendelserne er sket på (almindeligt fysisk fremmøde samt telefon- og videokonsultationer) og fordelingen i de forskellige dele af landet.

I analysen skelnes også mellem ”gengangere” og helt nye kontakter, kaldet ”debuterende”, børn og unge i alderen 0-18 år. Især gruppen med debuterende børn og unge er i førnævnte periode steget markant fra ca. 7.500 til 8.300 personer, svarende til 12 pct. Antallet af gengangere har en mindre stigning fra 23.100 til 23.600 personer, i alt 2 pct. Zoomer man ind på udviklingen fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er tallet for debuterende børn og unge steget med 21 pct., mens tallet for gengangere er steget med 13 pct.

Behovet for hjælp hos psykiatrien fordeler sig ujævnt i både kommuner og regioner, således også blandt kommunerne i en og samme region. Ønsker man kun at studere de regionale forskelle kan man gøre det i henholdsvis Bilag 1: Regionsfordelte nøgletal eller Bilag 2: Kommunefordelte nøgletal.

Tendensen, at et stigende antal børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp har været undervejs nogle år, og er bl.a. beskrevet i et tidligere blogindlæg fra maj 2021: ”Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Benchmarkingenheden er en uafhængig institution som beskæftiger sig med kommunale og regionale opgaveløsninger. 

Tags: børn, unge, helbred
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


21. januar 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ung i Europa

2022 er European Year of Youth. Et år, der sætter fokus på Europas ungdom, der under pandemien er slået tilbage på en række parametre. I Eurostats nyhedsbrev ”Welcome to the European Year of Youth!” fremhæves Danmarks Region Hovedstaden som en af de regioner i EU med størst andel af 15-29-årige i befolkningen.

EU’s statistikkontor Eurostat har et helt emne dedikeret til statistik om den europæiske ungdom. Fra emnesiden finder man bl.a. tabeller i deres database og e-bogen ”Being young in Europe today”. Med det interaktive værktøj "Young Europeans" kan man sammenligne sig med unge i andre lande.

Eurostat har også et dashboard, der følger udviklingen i en række indikatorer på ungeområdet - bl.a. deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet, risiko for fattigdom samt brug af internet. Dashboardet, som sandsynligvis vil blive udbygget i løbet af året, skal gøre det muligt at følge udviklingen i Europa-Kommissionens EU-strategi for unge, som løber fra 2019-2027.

I Kommissionens seneste EU-ungdomsrapport kan man på dansk læse status på strategien efter de første tre år, bl.a. hvordan COVID-19-pandemien har påvirket unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet negativt. Rapporten ledsages af en omfattende publikation i ti dele ”The situation of young people in the European Union” (2021), der i tekst og tabeller ser nærmere på bl.a. emnerne - valgdeltagelse, deltagelse i frivilligt arbejde, beskæftigelse, arbejdsløshed, mobilitet i forhold til at tage en uddannelse i et andet land, digital adfærd, fysisk og psykisk helbred. 


Tags: børn, unge, befolkning, levevilkår
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


29. oktober 2021 af Anni Renner Mortensen

Nye tobaks- og nikotinprodukter frister de unge

Et stigende antal unge i alderen 15-29 år benytter dagligt eller lejlighedsvist snus, tyggetobak og nikotinposer, også kaldet røgfri tobak. Det fremgår af Statens Institut for Folkesundheds rapport fra 2021 ”§Røg – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler” udgivet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Rapporten indeholder resultaterne af deres anden landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

I 2021 svarer 10,5 pct. af de adspurgte unge, at de bruger røgfri tobak, hvilket er en stigning på 1,4 pct. siden 2020. Brugen af almindelige cigaretter er siden 2020 faldet med 2,3 pct., mens brugen af e-cigaretter er nogenlunde på niveau med 2020-forbruget. 3,9 pct. af de adspurgte unge bruger dagligt eller lejlighedsvist e-cigaretter. 9 ud af 10 foretrækker e-cigaretter med anden smag end tobak og over halvdelen foretrækker frugt- eller sliksmag.

Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2020, og den tænkes gentaget de kommende år for at måle om regeringens tiltag mod børn og unges rygning, ved fx at hæve tobakspriserne, kan aflæses i deres forbrug.

Også Sundhedsstyrelsen har undersøgt emnet, og udgav i januar 2020 rapporten ”Unges brug af røgfri tobak. Nøgletal fra en spørgeskemaundersøgelse blandt unge 15-24-årige”, ligesom de har en temaside om tobak og hvert år udgiver en undersøgelse om danskernes rygevaner.

Er du interesseret i salget af røgtobak og cigaretter, kan du se mere i Danmarks Statistiks årlige opgørelse over ”Salg af alkohol og tobak”.

Tags: rygning, unge
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


31. maj 2021 af Informations­service og Bibliotek

Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Man hører ofte, at børn og unge i dag i højere grad end tidligere er ramt af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme. Vidensråd for Forebyggelse ser i rapporten ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” nærmere på udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser til børn og unge.

Der er i perioden 1996–2016 sket store stigninger i antallet af registreringer af psykiatriske diagnoser til børn og unge i alderen 10-24 år. For eksempel er forekomsten af ADHD og autisme i 2016 10 gange højere end i 1996. Vidensråd for Forebyggelse påpeger dog, at stigningerne kan være udtryk for en ændret praksis for henvisning og fastsættelse af diagnosen, og således ikke nødvendigvis er et udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

Foruden ADHD og autismespektrumforstyrrelser (ASF) går rapporten i dybden med diagnoserne: angst, depression, obsessive-kompulsive tilstande (OCD), Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykoser i skizofrenispektret. Vidensråd for Forebyggelse anslår, at omkring 15 pct. af børn og unge på et tidspunkt får diagnosticeret en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse i børne- og ungdomspsykiatrien inden de fylder 18 år.

Rapporten, som udkom i november 2020, er en opfølger til ”Børn og unges mentale helbred” fra 2014, og bygger på skole- og befolkningsundersøgelser samt registerbaserede undersøgelser af børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse arbejder med at gøre forskningsviden om forebyggelse og sundhedsfremme tilgængelig og brugbar for på sigt at forbedre folkesundheden. Rådet blev dannet i 2011 i et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen.


Tags: diagnoser, helbred, børn, unge
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


4. juli 2019 af Joachim Haugbølle

Mange studerende holder sabbatår

86 pct. af studerende, der påbegyndte deres uddannelse i 2018, havde taget sabbatår efter at have gennemført gymnasiet.

Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en minianalyse, der fokuserer på de studerendes sabbatår. Begrebet dækker over perioden mellem færdiggørelsen af en gymnasial uddannelse og optagelsen på en videregående uddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i data fra EVA's egne spørgeskemadata samt registerdata fra Danmarks Statistik. Førstnævnte er indsamlet i august 2018 en måned før studiestart.

I analysen finder man desuden tal om, hvad de studerende foretog sig i løbet af deres sabbatår. 88 pct. havde lønnet arbejde og 46 pct. var på et udlandsophold.  Derudover menes der at være en sammenhæng mellem højere sandsynlighed for frafald og ikke at have taget sabbatår.

En tidligere analyse om emnet, skrevet af forskere ved Københavns Universitet, viser ligeledes en sammenhæng mellem sabbatår og færre frafald, mens den samfundsøkonomiske tænketank Kraka peger på samfundets omkostninger ved sabbatår, da det medfører, at borgerne kommer senere i gang med arbejdslivet og de dertilhørende skattebetalinger.

Danmarks Statistik har også data om uddannelsesforløb, hvor årgange af elever med afgang fra grundskolen og afgang fra en gymnasial uddannelse følges år for år på deres vej gennem uddannelsessystemet.  Læs om denne statistik i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 195 fra 2018, og se Bag Tallene-artiklen Rekord få studenter læser videre med det samme


Tags: uddannelse, unge, sabbatår
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


9. maj 2019 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Kan du leve uden din telefon?

Hvis du er ung, er det formentlig svært at forestille sig et liv uden din telefon. En ny analyse om unges økonomi og forbrugsvaner viser, at telefon og internet er det vigtigste for unge at have råd til. Mange prioriterer også økonomi til at gå ud med venner. Det er Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag undersøgelsen, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.005 unge mellem 18 og 30 år.

Finans Danmark har desuden undersøgt unges formue og gældsforhold – bl.a. på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Her ses det bl.a., at unge forholdsvis hurtigt stifter gæld, mens udtræk fra RKI viser, at unge er overrepræsenteret blandt dårlige betalere.


Tags: unge, økonomi, forbrug, gæld
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


11. januar 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danske børn og unges velfærd og trivsel

Mange danske drenge bruger en stor del af deres fritid bag skærmen. 27 pct. af de 15-årige og 23 pct. af de 19-årige drenge bruger 4 timer eller mere på tv og computerspil om dagen. Det gælder for 12 pct. af pigerne i begge aldersgrupper.

Fritid er kun et af mange aspekter ved børn og unges liv, der bliver belyst i den omfattende undersøgelse "Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Rapporten giver også statistisk indsigt i børn og unges liv og trivsel inden for emner som materiel velfærd, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, skole, sociale relationer, ensomhed og kriminalitet.

Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken.


Tags: børn, læsning, familier, fattigdom, fritid, helbred, idræt, overvægt, handicap, kost, livskvalitet, læsevaner, medier, motion, narkotika, ofre, religion, rygning, sex, stress, sundhed, sygdom, trivsel, udsatte, unge, vaccinationer
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


12. juli 2018 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Unges seksuelle adfærd

Unge piger og drenge er stort set lige seksuelt aktive og sender i lige høj grad nøgenbilleder af sig selv. Men der er forskel på normer og konsekvenser for de to køn.

Rapporten "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet"  fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har fokus på unges oplevelse af køn, krop og seksualitet – også set i sammenhæng med deres trivsel, uddannelse og sociale liv.

Undersøgelsen er iværksat og finansieret af Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet og er baseret på spørgeskemaundersøgelser gennemført af VIVE i perioden 2014-2016 samt fokusgruppeinterviews (2017).


Tags: sundhed, sex, seksualitet, unge, kønsforskelle
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


19. april 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Læser du højt for dit barn?

Der er mange aspekter i børneopdragelse. Man sammenligner sig med andre forældre, og måske har du også stillet spørgsmålene: Hvor mange forældre har regler for slik, brug af skærme og bordskik i hjemmet? Når reglerne brydes eller en bestemt opførsel ikke accepteres, hvor mange tyer så til sanktioner som irettesættelse, skældud, sender barnet til sit værelse eller udstikker et forbud? Hvor mange børn udfører husarbejde hver dag/flere gange om ugen, og er der en sammenhæng mellem deltagelse i husarbejde, og hvordan barnet klarer sig i skolen? Hvordan har opdragelse indflydelse på barnets trivsel?

Man kan blive klogere på disse og mange andre spørgsmål i ”Kortlægning af viden om opdragelse - Familietid, hverdagsliv, pligter og ansvar” fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Notatet giver overblik over nyere forskning om opdragelse og familieliv, og bygger dels på eksisterende litteratur om emnet, dels på statistiske analyser af VIVE’s to børneforløbsdatasæt ”Forløbsundersøgelsen af Årgang 1995” og ”Børn og Unge i Danmark”.

Angående højtlæsning, så læser næsten halvdelen af danske forældre højt for deres 3-årige barn hver dag. Andelen falder til 25 pct., når barnet er 7 år.


Tags: børn, unge, familier, opdragelse, trivsel, læsevaner, spisevaner, stress
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


12. april 2018 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Vores seksuelle vaner under lup

Unges og voksnes seksuelle sundhed er kortlagt, og resultaterne er samlet i notatet "Kortlægning af seksuel sundhed i kommunerne" fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

 

Hvad angår de unge (15-19 årige) er der oplysninger om seksuel debutalder, antal sexpartnere, brug af kondom og anden prævention, HPV-vaccine, klamydia, aborter, kropstilfredshed, ensomhed og psykiske lidelser. Blandt voksne (20-64 år) er der fokus på tilfredshed med parforhold og sexliv, HPV-vaccine, klamydia, aborter, tilfredshed med udseende og vægt, ensomhed og psykiske lidelser. For begge grupper præsenteres dele af resultaterne i relation til demografiske og sociale forhold såsom alder, uddannelse, indvandrerbaggrund og familiestruktur.

 

Kortlægningen er bestilt af Sex og Samfund og er baseret på to større spørgeskemaundersøgelser, indsamlet af VIVE i perioden 2014-2016, og på registerdata fra Statens Seruminstitut, eSundhed.dk og Danmarks Statistik.


Tags: sundhed, sex, seksualitet, unge
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30