Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Uddannelse og forskning

Vis alle blogindlæg


29. april 2021 af Informations­service og Bibliotek

Hvor gamle er børn, når de starter i skole?

Omkring 1. maj hvert år begynder en del af de kommende børnehaveklasseelever i deres skolefritidsordning (SFO) som indledning til et nyt institutionsliv med grundskolen som omdrejningspunkt.

Børne- og Undervisningsministeriet samler på siden Skolestart nøgletal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks Elevregister.

Børn skal ifølge folkeskoleloven begynde i skole det år, de fylder 6 år. Det gjorde 93,1 pct. af børnene i skoleåret 2019/20, mens 0,8 pct. startede tidligt i børnehaveklassen, dvs. før året de fyldte seks år. 6,1 pct. er startet sent, dvs. senere end det år, de fyldte seks år. Andelen af børn, der starter sent, er siden skoleåret 2010/11 faldet fra 11,2 pct. til 6,1 pct.

I statistikken om elever i børnehaveklassen og alder ved skolestart kan man også se, at 2,6 pct. af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler, fri- og privatskoler i 2019/20 gik en klasse om. Andelen af omgængere er nogenlunde på niveau med tidligere år.

Er man interesseret i yderligere tal om grundskolen, kan de findes i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus: Uddannelsesstatistik. Her finder man både såkaldte dashboard med nøgletal og grafikker og mulighed for selv at danne tabeller i den avancerede ”Excel adgang”.


Tags: børn, skolebørn, skoleelever, uddannelse, undervisning, grundskole
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


25. januar 2021 af Informations­service og Bibliotek

Studiestart under COVID-19 og andre undersøgelser om uddannelsessektoren i Danmark

I anledning af FN’s internationale uddannelsesdag d. 24. januar, retter vi i dette indlæg fokus mod en dansk statslig institution, der siden 1999, og som det første evalueringsinstitut for uddannelsessektoren i verden, har arbejdet for at udvikle kvaliteten af og understøtte viden om alle uddannelsesområder i Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) benytter sig af bl.a. spørgeskemaundersøgelser og registerforskning til at undersøge undervisning og læring fra førskoletilbud til videregående uddannelser og kurser- og efteruddannelse for voksne.

Et af deres aktuelle projekter handler om studiestart under COVID-19-pandemien. Notatet ”Studerendes oplevelse af online undervisning på første semester” præsenterer i tekst og figurer resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.500 nystartede studerende i efteråret 2020 om bl.a. erfaringer og udbytte af fjernundervisning.

For at få adgang til EVA’s mange undersøgelser og analyser, kan du benytte dig af emneindgangen fordelt på uddannelsesniveau og her gå videre til forskellige temaer, hvor du finder praksisnære artikler og inspirationsmateriale, men også rapporter med resultater og undersøgelser.

En anden mulighed for at få fingre i den indsamlede viden hos EVA er at gå via ”Udgivelser” og her afgrænse søgefeltet til Område, Tema, Type og Udgivelsesår. For eksempel finder man deres rapporter, notater og minianalyser om frafald fra videregående uddannelse ved at kombinere temaet Frafald med typen Udgivelser.


Tags: uddannelse, studerende, digitalisering, mærkedag
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


15. august 2019 af Joachim Haugbølle

Europæere krydser grænserne for at studere og arbejde

Europæerne studerer og arbejder i stigende grad i et andet land end deres hjemland. Siden 2013 er der sket en stigning på 22 pct. i antallet af studerende fra EU og ikke-EU-lande, der vælger at studere uden for deres hjemland. I 2017 var der således 1,7 mio. internationale studerende i EU.

Det skriver Eurostat i den digitale publikation ”People on the move”, der sætter fokus på borgernes mobilitet mellem EU’s medlemslande.

Foruden en stigning af studerende, der krydserne grænserne, ses også en stigning af borgere, der arbejder uden for det land, de bor i. Det ses også herhjemme. Publikationen nævner, at Danmark er det europæiske land med den højeste andel af arbejdskraft fra andre EU-lande (11,7 pct.) i landbrugssektoren.

Publikationen indeholder desuden yderligere 3 afsnit, der fokuserer på mennesker og mobilitet i Europa – migration, turisme samt valg af transportmidler.

Er man interesseret i regionale data om mobilitet, kan man eksempelvis se nærmere på Øresundsdatabasen, der fokuserer på borgere, der bor og arbejder i Øresundsregionen. Her kan man bl.a. se en tabel over "Kvartalsvis pendling fra den svenske til den danske del af Øresundsregionen".


Tags: arbejde, pendling, studerende, flyttemønstre
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik


4. juli 2019 af Joachim Haugbølle

Mange studerende holder sabbatår

86 pct. af studerende, der påbegyndte deres uddannelse i 2018, havde taget sabbatår efter at have gennemført gymnasiet.

Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en minianalyse, der fokuserer på de studerendes sabbatår. Begrebet dækker over perioden mellem færdiggørelsen af en gymnasial uddannelse og optagelsen på en videregående uddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i data fra EVA's egne spørgeskemadata samt registerdata fra Danmarks Statistik. Førstnævnte er indsamlet i august 2018 en måned før studiestart.

I analysen finder man desuden tal om, hvad de studerende foretog sig i løbet af deres sabbatår. 88 pct. havde lønnet arbejde og 46 pct. var på et udlandsophold.  Derudover menes der at være en sammenhæng mellem højere sandsynlighed for frafald og ikke at have taget sabbatår.

En tidligere analyse om emnet, skrevet af forskere ved Københavns Universitet, viser ligeledes en sammenhæng mellem sabbatår og færre frafald, mens den samfundsøkonomiske tænketank Kraka peger på samfundets omkostninger ved sabbatår, da det medfører, at borgerne kommer senere i gang med arbejdslivet og de dertilhørende skattebetalinger.

Danmarks Statistik har også data om uddannelsesforløb, hvor årgange af elever med afgang fra grundskolen og afgang fra en gymnasial uddannelse følges år for år på deres vej gennem uddannelsessystemet.  Læs om denne statistik i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 195 fra 2018, og se Bag Tallene-artiklen Rekord få studenter læser videre med det samme


Tags: uddannelse, unge, sabbatår
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


31. august 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling

Interesserer man sig for virksomhedernes vækstmuligheder og internationale konkurrencedygtighed, så er det værd at følge de årlige statistikker om investeringer i forskning og udvikling (FoU).

Erhvervslivets investeringer er emnet for Uddannelses- og Forskningsministeriets publikation ”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark”. På baggrund af Danmarks Statistiks data ser analysen nærmere på centrale udviklingstendenser i danske virksomheders udgifter til egen forskning og udvikling fra 2008 til 2016. De seneste år er investeringerne øget til 42,9 mia. kr. i 2016. Det svarer til 2,1 pct. af BNP.

Danmarks Statistik udgiver årligt publikationen ”Innovation og forskning”, som har et bredere sigte. Årets udgave indeholder et særligt temakapitel om innovation i den offentlige sektor – et område der først er dækket statistisk de senere år. Bogen giver udover en overordnet indsigt i udviklingen af den offentlige sektors og erhvervslivets investeringer i FoU også viden om bl.a. ph.d.-uddannedes beskæftigelse og udviklingen i antallet af danske patenter.

Begge publikationer indeholder afsnit med internationale sammenligninger. European Innovation Scoreboard 2018 placerer Danmark på en anden plads i det overordnede Innovation Index og dermed i gruppen af fem EU-lande, man betegner som førende inden for innovation. Ser man kun på erhvervslivets investeringer, er Danmark det fjerde bedst placerede land i EU, kun overgået af Sverige, Østrig og Tyskland.


Tags: forskning, investeringer, innovation, jobskabelse, konkurrenceevne, patenter, rangorden,
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik, International statistik


21. juni 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor får vi vores nyheder fra, og stoler vi på dem?

Årets ”Digital News Report” har fokus på bl.a. ”fake news” og tillid til nyhedsmedierne. I Danmark har lidt mere end halvdelen tillid til nyhederne – 56 pct. Det er en relativ høj andel, hvis man sammenligner med andre lande. I Norge, Sverige og USA er tallet henholdsvis 47, 41 og 34 pct.

Folk har de seneste år i stigende grad anvendt sociale medier til at finde deres nyheder. Undersøgelsen i år konstaterer dog, at den udvikling er stoppet og ligefrem faldet for nogle lande. Et afsnit i rapporten ser nærmere på brugen af Facebook i forhold til andre tjenester. Rapporten rummer også et særligt kapitel om brugen af podcast, som især unge har taget til sig.

”Digital News Report” udgives af Reuters Institute for the Study of Journalism, Oxford University, med det formål at få større indsigt i brugen af digitale nyhedsmedier på tværs af lande. Det er YouGov, der står for de ca. 74.000 interview, der er gennemført i forbindelse med 2018-udgaven. Det er syvende gang rapporten udgives, og hver gang er antallet af lande blevet udvidet, så der nu er 37 lande med - 25 lande i Europa, mens Asien, Syd- og Nordamerika er repræsenteret ved 12 lande, der har en høj grad af internetdækning.

Hent den samlede rapport eller se landeanalyserne hver for sig. Det er også muligt at udforske data fordelt på køn og alder via et interaktivt værktøj, hvor man selv vælger mellem lande og indikatorer som kilder og tillid til nyheder, brug af digitale enheder og sociale medier samt betaling for digitale nyheder.


Tags: dagblade, digitalisering, internettet, læsevaner, medier, mobiltelefoner, sociale medier, tv
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik


22. juni 2017 af Informations­service og Bibliotek

Digital økonomi i EU

Eurostats nye digitale publikation "Digital economy & society in the EU" præsenterer baggrundsinformation vedr. det digitale indre marked. Den giver også svar på spørgsmål om, hvordan europæerne benytter sig af Internet og hvilke udfordringer, det giver for både individer og virksomheder.

Den mest populære aktivitet på nettet er forskellig fra land til land. Blandt personer, der har anvendt internet inden for de seneste 3 måneder,  er det fx over 90 pct. i Finland, Danmark og Nederlandene, der ordner bankforretninger.  I Bulgarien benytter 80 pct. sig af online telefon- eller videoopkald, hvor det i Danmark er 60 pct. og EU-gennemsnittet er på 39 pct. 

20 pct. af virksomhederne i EU tilbyder e-handel. Her er Danmark på andenpladsen med 29 pct. af virksomhederne, hvor Irland netop slår os, idet 30 pct. af landets virksomheder har e-handel. 

Se introduktion til publikationen som video eller i Eurostats News release

Digital economy & society in the EU

Danmarks Statistik sammenligner også EU-landene i publikationer om hhv. befolkningens og virksomhedernes IT-anvendelse.


Tags: e-handel, internettet, informationssamfundet, EU
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik


9. september 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark er verdens 8. mest innovative land

Danmark er atter tilbage på en 8. plads på Global Innovation Index (GII) efter sidste års placering som nr. 10. Schweiz topper listen efterfulgt af Sverige og Storbritannien på 2. og 3. pladsen.

Årets offentliggørelse er 9. udgave af indekset, der udarbejdes i et samarbejde mellem Cornell University, INSEAD - en verdenskendt uddannelsesinstitution for ledere, og WIPO - World Intellectual Property Organization, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Indekset udgøres af et ”Innovation Input Sub-Index” og et "Innovation Output Sub-Index" med henholdsvis 5 og 2 hovedindikatorer. Danmark opnår sin højeste placering med en 4. plads på indikatoren ”Human Capital and Research”. En indikator der især omhandler uddannelsessystemet; bl.a. bliver der målt på størrelsen af udgifter til uddannelse og forskning, antallet af studerende på videregående uddannelser og antal forskere pr. indbyggere.

På det generelle indeks domineres TOP-25 af højindkomstlande, men for første gang har et mellemindkomstland, nemlig Kina, blandet sig i toppen med en placering som netop nr. 25.

På GII's hjemmeside kan man læse årets rapport, og man kan sortere ranglisten på både de 7 hovedindikatorer og de mange underindikatorerne.


Tags: rangorden, innovation, forskning, uddannelse, erhvervsklima
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik


26. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Patenter, varemærker og intellektuel ejendomsret

Årets tema for World Intellectual Property Day er digital kreativitet. Dagen fejres hvert år den 26. april.

WIPO (World Intellectual Property Organisation) samler data om intellektuel ejendomsret (IPR) fra alverdens lande. "WIPO IP Facts and Figures" er en guide til emnet, med fokus på antallet af ansøgninger om patenter, brugsmodeller, varemærker og industrielt design. Et mål, der ofte bruges til at sammenligne aktiviteten i verdensdele og lande. Ved hjælp af denne video fra WIPO, kan du på 2 minutter få overblik over den globale aktivitet vedr. patent ansøgninger.

Foruden publikationer og database er der også landerapporter med data fra hvert enkelt land i en 10-årig periode. 

Er du kun interesseret i danske forhold, så kan du også gå til Patent- og Varemærkestyrelsens statistikker.


Tags: patenter, rettigheder, varemærker
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik, Dansk statistik


4. marts 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Nyt digitalt værktøj kan sammenligne landets grundskoler

Hvordan klarer din lokale skole sig sammenlignet med landets andre skoler? Det kan du nu undersøge ved hjælp af et nyt digitalt værktøj, ”Skoletal”, hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Værktøjet gør det muligt at sammenligne landets grundskoler på en række parametre.

Skoletal samler på såkaldte dashboards oplysninger om skolernes karakterer, elevernes trivsel, elevsammensætning, andel elever i specialklasser, lærernes undervisningskompetencer, fravær og elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse.

Via specielle emnesider er det muligt at gå i dybden med skolernes karakterer og elevernes trivsel. Fx kan man se karakterfordelingen og karaktergennemsnit fordelt på fag for de enkelte skoler sammenlignet med kommune- og landsgennemsnittet. Trivslen blandt eleverne i 4.-9. klasse fordeles på fire indikatorer: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration. Indikatorerne kan fordeles på de enkelte klassetrin og på køn.

Skoletal er en del af ministeriets Datavarehus, hvor det er muligt at danne rapporter ikke kun for grundskolen, men også for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. For grundskolen er det fx muligt at hente rapporter om inklusion og overgang til ungdomsuddannelse.

 

[Redigeret oktober 2020 - Skoletal har ændret udseende, og data fra ministeriets Datavarehus offentliggøres nu på www.uddannelsesstatistik.dk]


Tags: børn, folkeskole, grundskole, karakterer, skolebørn, skoleelever, trivsel, uddannelse, unge
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30