Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Økonomi

Vis alle blogindlæg


29. september 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Prognoser for inflation

Vi oplever i øjeblikket de højeste stigninger i det samlede forbrugerprisindeks siden starten af 1980’erne. Forbrugerprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal. Man kan følge udviklingen i forbrugerprisindekset i Danmarks Statistiks udgivelse ”Nyt fra Danmarks Statistik”. Men hvordan kan vi forvente, at priserne udvikler sig i fremtiden? Det er der andre, der udgiver analyser om – her skal vi se på et udvalg.

De Økonomiske Råd udgiver to gange om året publikationen ”Dansk Økonomi”, også kaldet Vismandsrapporten. Vismændene er fire uafhængige nationaløkonomer, der i rapporten giver en status på Danmarks økonomiske situation, samt en økonomisk prognose frem mod 2030.

Nationalbanken, der er en selvejende og uafhængig institution, udgiver to til tre gange om året serien ”Udsigter for dansk økonomi”. Den seneste udgivelse: ”Udsigter for dansk økonomi – september 2022. Presset i økonomien bør dæmpes” og den tilhørende pressemeddelelse har særligt fokus på udviklingen i inflationen de kommende par år.

Finansministeriet udgiver ”Økonomisk Redegørelse” tre gange om året. Publikationen indeholder blandt andet regeringens vurdering af de offentlige finanser og prognose for dansk økonomi.

Den stigende inflationen ser man ikke kun i Danmark. Kigger man på situationen i EU, så laver Europa-Kommissionen fire gange om året en ”Economic Forecast” for EU som helhed, men også for de enkelte EU-lande – og dermed også for Danmark.

Europa-Kommissionens tal bygger på HICP – det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Formålet med HICP er at opgøre udviklingen i EU-landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. Sammensætningen af HICP er udformet, så den samlede indkøbskurv er repræsentativ for alle lande, samtidig med at den afspejler forskelle i forbrugsmønstre. Forskellene tager man højde for ved at give de enkelte produkter en bestemt vægt i den nationale "indkøbskurv", som afspejler produktets andel af husholdningernes udgifter i det pågældende land. Man kan læse mere om det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks hos Eurostat og på Danmarks Statistiks hjemmeside.


Tags: forbrug, inflation, fremskrivninger, levevilkår, prognoser, økonomi
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik, International statistik


30. juni 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Følg prisudviklingen for varer på verdensmarkedet

Der er næppe nogen, der ikke har mærket de stigende priser - det er blevet dyrere at købe ind i supermarkedet, opvarme sin bolig, tanke benzin på sin bil og renovere sin bolig. En verdensomspændende epidemi og en krig i Europa er nogle af de ting, der kan påvirke verdensmarkederne for råvarer, så det mærkes i vores daglige husholdning. World Bank er en af de internationale organisationer, der offentliggør statistik over prisudviklingen på råvarer, samt laver analyser af, hvad der påvirker markedet og dermed priserne.

World Bank offentliggør hver måned prisudviklingen på verdensmarkedet for udvalgte varer, bl.a. hvede, ris, sukker, kaffe, olie, tømmer, jern og aluminium – de såkaldte "Pink Sheet" Data.

To gange om året udkommer rapporten ”Commodity Markets Outlook” – i april og i oktober – med et bud på prisernes udvikling i fremtiden. Hver udgivelse indeholder et særligt tema. I april 2020 var der fokus på COVID-19: ”A Shock Like No Other: The Impact of COVID-19 on Commodity Markets”, mens den nyeste udgivelse fra april 2022 handler om krigen i Ukraine: ”The impact of the war in Ukraine on commodity markets”. Her får man bl.a. viden om Ruslands og Ukraines udenrigshandel, og hvilke lande, der er aftagere af de to landes varer. Eksempelvis importerer EU 34,2 pct. af EU-landenes forbrug af naturgas fra Rusland. Rusland er omvendt også afhængig af EU, idet 78,2 pct. af landets eksport af naturgas går til EU.

De europæiske naturgaspriser  var i marts måned på sit højeste niveau siden 1970 - prisen var i marts 2022 næsten 13 gange højere end i januar 1970 og næsten dobbelt så høj, som under finanskrisen november 2008, som er sidste historiske højdepunkt for naturgaspriserne. I temaet sammenligner World Bank også priserne på andre varer som olie, kul og hvede med tidligere tiders prishop fra netop 1970’erne og frem, og man kigger på hvilke politiske greb, man har benyttet og kan benytte i den nuværende situation med stigende priser.

Ukraine-temaet bliver fulgt op af 11 udgivelser i World Banks ”Data Blog”. Senest er der her i juni udgivet den femte i rækken om udviklingen i metalproduktion og –priser: ”Global metal markets: Weakening demand amid constrained supply?”.

World Bank forudser i ”Commodity Markets Outlook April 2022”, at priserne i 2022 bliver væsentligt højere i 2022 end i 2021 for derefter at falde en smule i 2023-24, men vil fortsat forblive på et højere niveau end de sidste fem år.


Tags: eksport, energi, fremskrivninger, import, krig, priser, prognoser, udenrigshandel, økonomi
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


31. marts 2022 af Joachim Haugbølle

Forskning i krig og fred

Hvilket land har det største forsvarsbudget? Hvem er de største våbenproducenter i verden, og hvilke lande handler våben med hinanden? Det kan man finde svar på hos det svenske institut for fredsforskning SIPRI - Stockholm International Peace Research Institute.

Siden 1966 har SIPRI udført uafhængig forskning og formidling vedrørende væbnede konflikter, våbensalg og international sikkerhed. Deres omfattede dataindsamling udgives primært i databaser på deres hjemmeside og i den årlige udgivelse ”SIPRI Yearbook”.

SIPRIs databaser indeholder detaljerede opgørelser over våbensalg, landes forsvarsudgifter, salg af våbentyper mellem lande, opgørelser om våbenproducenter, samt viden til at understøtte FN’s våbenhandelstraktat.

I ”SIPRI Yearbook 2021 fremgår det, at USA’s forsvarsbudget på 778 mia. dollar var verdens største. USA stod derudover for 37 pct. af den samlede globale våbeneksport efterfulgt af Rusland, der stod for 20 pct. Næsten halvdelen af USA’s våbeneksport var til Mellemøsten. Der er begrænset adgang til indholdet af de seneste årbøger, mens udgivelser fra før 2020 er tilgængelige online. SIPRI Yearbook 2021 og tidligere udgivelser i serien kan også lånes via Danmarks Statistiks Bibliotek.

I faktaarket "The SIPRI Top 100 Arms-producing and Military Services Companies, 2020” tegnes et lignede billede for de største våbenproducenter målt i salg. Virksomheden Lockheed Martin Corp havde den største globale markedsandel, og de fem virksomheder med største salgstal var alle amerikanske.

Foruden opgørelser om våben laver SIPRI også rapporter om emner relateret til fred og udvikling i samarbejde med andre aktører. Fx identificerer instituttet indikatorer til at måle FN’s 16. verdensmål om fred, retfærdighed og stærke institutioner, og samarbejder med FN’s World Food Programme om at analysere sammenhænge mellem fred, sikkerhed og hungersnød.

Har man lyst til at dykke ned i yderligere kilder til omfanget af forsvarsbudgetter, kan man læse mere i vores blogindlæg om NATOs opgørelse af medlemslandenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 og frem.


Tags: fred, krig, udenrigshandel, årbøger
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


29. oktober 2021 af Anni Renner Mortensen

Nye tobaks- og nikotinprodukter frister de unge

Et stigende antal unge i alderen 15-29 år benytter dagligt eller lejlighedsvist snus, tyggetobak og nikotinposer, også kaldet røgfri tobak. Det fremgår af Statens Institut for Folkesundheds rapport fra 2021 ”§Røg – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler” udgivet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Rapporten indeholder resultaterne af deres anden landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

I 2021 svarer 10,5 pct. af de adspurgte unge, at de bruger røgfri tobak, hvilket er en stigning på 1,4 pct. siden 2020. Brugen af almindelige cigaretter er siden 2020 faldet med 2,3 pct., mens brugen af e-cigaretter er nogenlunde på niveau med 2020-forbruget. 3,9 pct. af de adspurgte unge bruger dagligt eller lejlighedsvist e-cigaretter. 9 ud af 10 foretrækker e-cigaretter med anden smag end tobak og over halvdelen foretrækker frugt- eller sliksmag.

Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2020, og den tænkes gentaget de kommende år for at måle om regeringens tiltag mod børn og unges rygning, ved fx at hæve tobakspriserne, kan aflæses i deres forbrug.

Også Sundhedsstyrelsen har undersøgt emnet, og udgav i januar 2020 rapporten ”Unges brug af røgfri tobak. Nøgletal fra en spørgeskemaundersøgelse blandt unge 15-24-årige”, ligesom de har en temaside om tobak og hvert år udgiver en undersøgelse om danskernes rygevaner.

Er du interesseret i salget af røgtobak og cigaretter, kan du se mere i Danmarks Statistiks årlige opgørelse over ”Salg af alkohol og tobak”.

Tags: rygning, unge
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


28. juli 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Alkohol- og ædruelighedsforhold

Efter måneders hjemmearbejde pga. COVID-19-situationen, er vi nu så småt tilbage på biblioteket, og vi har igen været en tur i kældermagasinet. Her faldt vi over en lille publikation, der fortjener at blive bragt frem i lyset. Et lille hæfte med 48 tætskrevne og illustrerede sider om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold udgivet i 1933 af Landsforeningen Den personlige Friheds Værn.

Foreningen, der stiftedes i 1917, havde blandt andet til formål at forhindre, at et alkoholforbud indførtes i Danmark. I udgivelsen ”Statistikken viser - oplysninger om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold i Danmark og de øvrige nordiske lande” vises diverse statistikker om alkoholforbrug, antal forhandlere, beskatningsforhold og tilskud til afholdsbevægelsen som ”vejledning ved Diskussioner om Alkoholspørgsmaalet”.

Forbruget af alkohol pr. person før og efter 1. verdenskrig:

Billederne her skal give en forestilling om, hvad forbrugstallene betyder, når varemængderne angives:

En del af hæftets tal stammer fra Danmarks Statistiks forgænger Det statistiske Departement. I dag udgives aktuelle og historiske tal om alkolholforbrug i Statistikbanken

Se hæftets indholdsfortegnelse i bibliotekets katalog - klik på titlen. 

Se evt. også forrige blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".


Tags: alkohol, brancher, folkeafstemninger, forbrug, lovgivning, misbrug, samfundsomkostninger
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


29. maj 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvordan har COVID-19 påvirket EU’s udenrigshandel?

Eurostat har tal for EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande for årets tre første måneder. De viser en tydelig nedgang i både im- og eksporten. Ser man på eksporten, er nedgangen størst i varegruppen ”Maskiner og transportmidler”. En lille stigning ses dog i varegruppen ”Kemikalier og kemiske produkter”.

Extra EU importsand exports by type of goods'

Mere information om EU’s vareimport og -eksport med ikke-EU-lande kan ses i nyhedsbrevet Which traded goods are affected the most by COVID-19?”.

Eurostat har samlet statistik, der er relateret til COVID-19 på den særlige emneside: ”COVID-19: Statistics serving Europe”. Her finder man bl.a. nyhedsbreve, datasæt, grafik og artikler fra ”Statistics Explained” samlet under emnerne ”Økonomi”, ”Befolkning og sundhed”, ”Samfund og arbejdsmarked” og ”Landbrug, energi, transport og turisme”.


Tags: eksport, import
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


4. december 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

NATO fejrer 70 års jubilæum

Den internationale organisation North Atlantic Treaty Organization, bedre kendt som NATO, fejrer i år 70 års jubilæum. NATO blev oprindeligt etableret som en forsvarsalliance, men har i dag som formål at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem både politisk, økonomisk og militært samarbejde.

I disse dage mødes lederne af de 29 medlemslande for at fejre jubilæet og diskutere organisationens fremtid. Sandsynligvis vil man bl.a. følge op på målet fra topmødet i 2014 om, at alle medlemslande i 2024 bruger 2 pct. af BNP på forsvaret.

NATO’s hjemmeside finder man organisationens opgørelse af landenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 til i dag. Opgørelsen giver grundlag for sammenligning af udgifterne i de enkelte landes forsvar. Opgørelsen er baseret på NATO’s egen definition og er derfor ikke direkte sammenlignelig med nationale tal. Man kan læse mere om NATO’s definition og se det danske bidrag til NATO på Forsvarsministeriets hjemmeside.


Tags: budgetter, nationaløkonomi, offentlige finanser, udgifter, levevilkår, krig, fred
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


9. maj 2019 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Kan du leve uden din telefon?

Hvis du er ung, er det formentlig svært at forestille sig et liv uden din telefon. En ny analyse om unges økonomi og forbrugsvaner viser, at telefon og internet er det vigtigste for unge at have råd til. Mange prioriterer også økonomi til at gå ud med venner. Det er Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk, der står bag undersøgelsen, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.005 unge mellem 18 og 30 år.

Finans Danmark har desuden undersøgt unges formue og gældsforhold – bl.a. på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Her ses det bl.a., at unge forholdsvis hurtigt stifter gæld, mens udtræk fra RKI viser, at unge er overrepræsenteret blandt dårlige betalere.


Tags: unge, økonomi, forbrug, gæld
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


22. februar 2018 af Informations­service og Bibliotek

Mere end BNP

Bruttonationalproduktet (BNP) bruges af alle lande som en indikator for den økonomiske udvikling. Landenes rigdom i form af bygninger, natur, råstoffer og menneskelig kapital har betydning for den fremtidige vækst af BNP og bæredygtigheden i udviklingen. 

rapportens forside

En publikation fra World Bank med titlen "The changing wealth of nations 2018 : building a sustainable future" samler data om rigdom og velstand i 141 lande og belyser udviklingen i perioden 1995-2014. Foruden data om værdien af naturressourcer og infrastruktur, er der, i denne tredje udgave af rapporten, også beregninger af den menneskelige kapital målt ved et skøn over en persons indtjening i hele livet.

En nem indgang til rapporten er en pixi-udgave i form af infografik med de vigtigste facts og FAQ vedr. metode. Vil du selv danne tabeller om emnet er der mulighed for det i databasens sektion om "Wealth Accounts".

 


Tags: nationalregnskab, nationalformue, bæredygtighed
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


25. januar 2018 af Informations­service og Bibliotek

Økonomiske nøgletal og prognoser for 193 lande

"World economic outlook" udarbejdes af IMF hvert halve år og indeholder analyse af den globale økonomiske udvikling. Hovedrapporterne suppleres af 1-2 mindre opdateringer hvert år.

Den tilhørende database samler data fra 193 lande, om emner som inflation, betalingsbalance, bnp, offentlige finanser, arbejdsløshed, m.v. De fleste tidsserier indeholder årlige tal tilbage til 1980 og frem til nutiden, i visse tilfælde suppleret med prognoser for de næste 4 år. 

Vil du gerne se data som kort eller grafer, er der også mulighed for det via IMF Data Mapper.

Mere detaljerede økonomiske nøgletal, også med månedlig eller kvartalsvis frekvens, kan ses i den avancerede database under "International financial statistics".


Tags: nationaløkonomi, prognoser
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30