Data fra andre statistikmyndigheder

Danmark Statistik har indgået en aftale med Statens Serum Institut om at stille COVID-19 test- og vaccinedata til rådig for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordning.

COVID-19 testdata indeholder personer, der fra februar 2020 har fået foretaget en covid-19-PCR_test og/eller antigentest (kviktest) hos de mikrobiologiske afdelinger, TestCenter Danmark, private covid-19-testudbydere, eller kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, som via forskellige løsninger og tekniske niveauer kan indberette til MiBa (testdata for samtlige prøvesvar).

COVID-19 vaccinedata indeholder borgere vaccineret med covid-19-vaccine, som har et cprnummer, er i live og har en aktiv adresse i Danmark på udtræksdato, samt personer der var i live og havde en aktiv adresse i Danmark pr. 27. december 2020 (Vaccinationsdata).

Link til SSI dokumentation for COVID-19 data finder du her:

Tilgængelig data (ssi.dk)

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om adgang til surveydata fra Danmarks Studieundersøgelse (tidligere Uddannelseszoom og Læringsbarometer) til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger

Data vil udgives som register UFM_STUD for referenceår 2018 og 2020 og derefter hvert andet ulige referenceår.

Variabelindholdet i registret kan ses på Forskningsservices hjemmeside her Register- og variabeloversigter og er nærmere beskrevet i dokumentationer nedenfor

Spørgeskemaer

Kodebog

Kodebog (xlxs)

Metodenotater

Sundhedsstyrelsens Forskerservice indgår ikke aftale om videregivelse af data til et projekt hos Danmarks Statistik, uden at Danmarks Statistik har godkendt projektet. Derfor vil Sundhedsdatastyrelsen efterspørge dokumentation i form af en godkendt projektindstilling, inden de godkender projektet.

Når du ansøger om at få videregivet data fra Sundhedsdatastyrelsen til et nyt projekt hos Danmarks Statistik, skal Sundhedsstyrelsens Forskerservice derfor se dokumentation for, at projektet er oprettet og godkendt hos Danmarks Statistik. Dokumentation fremsendes i form af den godkendte projektindstilling, som du modtager som PDF-fil fra Danmarks Statistik.

Du kan godt oprette projektindstillingen hos Sundhedsdatastyrelsen, mens du venter på, at få din projektindstilling hos Danmarks Statistik godkendt. I udgangspunktet vil din ansøgning blive sat i bero til Sundhedsdatastyrelsen har modtaget en godkendt projektindstilling, men det er muligt at aftale, at de fortsætter sagsbehandlingen. Her skal du som forsker dog være klar over, at Sundhedsdatastyrelsen gør opmærksom på, at den tid, der bruges på sagsbehandling vil blive faktureret, også i det tilfælde, at projektet ikke skulle blive godkendt hos Danmarks Statistik.

I forbindelse med etablering af Øresundsstatistikken og Øresundsdatabanken er der også etableret et såkaldt transregionalt register med kobling af alle flyttependlings- og løndata på tværs af Øresundsregionen i perioden 2001-2015. Dette Forskningsregister er etableret i tilknytning til etablering af statistikbanken ØRESTAT for Øresundsregionen.

Det transregionale register er opbygget som tre separate datasæt, der kan kombineres via et fælles løbenummersystem.

Datasæt 1 indeholder flyttedata på tværs af Øresund.
Datasæt 2 er et tilsvarende pendlingsdatasæt, hvor pendlingen er afgrænset efter tilsvarende regler som i den nationale pendlingsstatistik, dvs. hovedaktiviteten skal være på den anden side af Øresund.
Datasæt 3 omfatter alle personer hvor der er optjent løn på tværs af Øresund uanset om man ikke er kategoriseret som en egentlig pendler.

Der skal bemærkes, at registret ikke længere bliver opdateret og at de seneste data er fra 2015.

Henvendelse om adgang til registret kan ske til forskningsservice@dst.dk

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Databasen indeholder beskæftigelsesoplysninger og andre grundlæggende personoplysninger, og er nærmere beskrevet i dokumentationen nedenfor.

Danmarks Statistik har indgået aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen om adgang til DREAM under forskerordningen. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra Dream kan få adgang via Forskningsservice i Danmarks Statistik.

DREAM-vejledning version 47

Registret HANDICNOTA indeholder personer, som er ordblinde, har synshandicap eller et andet handicap, som betyder at de ikke kan læse almindelig trykt tekst.

Data stammer fra NOTA. Registret indeholder kun det handicap et medlem bliver meldt ind med til NOTA dvs. enten ordblindhed, synshandicap, eller andet handicap. Registret indeholder ud over de tre handicapkategorier en fjerde medlemsgruppe af undervisere, denne gruppe skal forny deres medlemskab af NOTA årligt i modsætning til de øvrige tre medlemsgrupper.

Nota har hjemmel til at stille bøger til rådighed for medlemsgrupperne, jf. Lov nr. 719, Lov om ændring af lov om ophavsret, § 17a.

Dokumentation af registeret findes her:

Forudsætninger for brug af HANDICNOTA

Fra ultimo maj måned 2020 har det været muligt at tilgå hjælpepakkedata i form af lønkompensationsdata i Forskningsservices grunddatabank.

To datasæt om lønkompensation

Lønkompensationsdataene er at finde i to selvstændige registre henholdsvis LONKOMP - Lønkompensation for lønmodtagere og KOMPSEL - Kompensation til selvstændige.

Dataene er ugentligt blevet opdateret i grunddatabanken efter modtagelse af hjælpepakkedataene fra Erhvervsstyrelsen. Den 4. september 2021 blev data offentliggjort for den sidste uge i hjælpepakkerne, der udløb ultimo august 2021. I de efterfølgende uger er data løbende opdateret i takt med, at Erhvervsstyrelsen har sagsbehandlet ansøgningerne. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk og dermed også for de nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken.

Et datasæt vedrørende faste omkostninger

Data for den tredje hjælpepakke vedrørende faste omkostninger kan tilgås i registret KOMPFAST - Kompensation for faste omkostninger. Data har været tilgængelige fra ultimo september 2021. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk og dermed også for de nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken.

Læs mere om selve ordningen for lønkompensation og faste omkostninger

Variabelindholdet i registrene kan ses på vores forskningsvariabellister

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Landsbyggefonden om at stille huslejeregisteret til rådighed for autoriserede kunder i Forskningsservice og forskere. jeregistret blevet etableret i 2013 og er baseret på indberetninger fra boligorganisationerne i den almene sektor.

Huslejeregisteret indeholder bl.a. oplysninger om:

Boligorganisationerne
Boligafdelingerne
Almene boliger på lejemålsniveau

Henvendelse om adgang til data kan ske til Sigrid Krogstrup Jensen, SIJ@dst.dk

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgang til kontospecifikke data IRTE, URTE, PANT for personer og virksomheder til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Denne aftale er en del af et forskningsinfrastrukturprojekt DRDS, der giver forskerne afgang til en række nyere data. DRDS er et samarbejde mellem Copenhagen Business School, Danmarks Statistik, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Nationalbank, Det Økonomiske Råds Sekretariat samt Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Data indeholder informationer om:

Indlånsrenter (IRTE) for personer IRTEPERS 2003-2021
Indlånsrenter (IRTE) for virksomheder IRTEVIRK 2003-2019
Udlånsrenter (URTE) for personer URTEPERS 2003-2021
Udlånsrenter (URTE) for virksomheder URTEVIRK 2003-2019
Pantebreve (PANT) for personer PANTPERS 2003-2021
Pantebreve (PANT) for virksomheder PANTVIRK 2003-2019

Data er nærmere beskrevet i dokumentationen nedenfor

Variabelliste - IRTE URTE og PANT.pdf

Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR) har siden 1977 fungeret som det centrale register for oplysninger om sygehuspatienter. Danmarks Statistik stiller LPR-data til rådighed for forskere. I Danmarks Statistik indeholder LPR en række oplysninger om undersøgelse og behandling for alle kontakter til det danske sygehusvæsen, herunder indlæggelser og ambulante besøg.

Indberetningen til Landspatientregisteret v2 (LPR2) overgik til nyt dataformat (LPR3) mellem 1. januar 2019 og 3. marts 2019. Overgangen skete løbende fra LPR2 til LPR3, og der er derfor indberetninger både i LPR2 og i LPR3 i denne periode. Efter 3. marts 2019 er der lukket for indberetning i LPR2 og alle indberetninger efter den dato er registreret i LPR3.

For flere detaljer om overgangen, og hvornår de enkelte sygehuse og klinikker overgik til indberetning i LPR3 henvises til Datakvalitetsrapport om LPR 2019.

LPR2

Forskningsservice har LPR2 data fra 1977 til 2019.

LPR er et levende register, der løbende er blevet opdateret - også tilbage i tid. Vi har de opdaterede versioner af alle LPR tabeller for årene 2005-2019.

For indlæggelser på somatiske afdelinger går registeret tilbage til 1977. Skadestue- og ambulante kontakter er registreret siden 1994. Indlæggelser på psykiatriske afdelinger er registreret siden 1995. Indlæggelser på private hospitaler er registeret siden 2002.

For dokumentation, se eSundhed.dk: Dokumentation af LPR2

For information om data og databrud (Data fra andre og databrud i LPR2), se nedenstående:

Takster
DRG og DAGS, er ikke en del af LPR, men kan, via indlæggelses-ID (recnum), kobles til den enkelte indlæggelse og kontakt. FSE har takster fra 2002 til 2018.
Uafsluttede indlæggelser /ambulante kontakter (UAF_)
De uafsluttede ambulante indlæggelser findes i den LPR, som Danmarks Statistik har til rådighed, for årene 1994 og frem.
Oprensning af LPR
Sundhedsdatastyrelsen foretog frem til og med 2009 en oprensning af LPR, som bl.a. bestod af:

- Alle afdelinger med specialekoder i intervallet 60-69 blev sorteret fra
- Alle raske ledsagere, DZ763, blev sorteret fra
- Enkelte afdelinger blev sorteret fra, f.eks. afdelinger med navne som ’Forskningsafdeling’.

Andet databrud
Der kan forekomme andre brud i data, som vi ikke er bekendt med.

LPR3_F (forskerrettet LPR3-datamodel)

Forskningsservice har LPR3_F data fra SDS for årene 2019-2021, som kan bestilles. Vi forventer LPR3_F data for årene 2019-2022 vil kunne bestilles fra primo november 2023. Registrenes navne starter med LPR_F_, og fremgår af registeroversigten.

Du bedes orientere dig i Sundhedsdatastyrelsens vejviser til LPR3_F før du bestiller data.

På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside kan du hente flere oplysninger om LPR, herunder overgangen til LPR3_F og databrud.

Danmarks Statistik har indgået aftale med Sundhedsdatastyrelsen om adgang til lægemiddeldata under Danmarks Statistiks forskerordning. For en detaljeret beskrivelse af dataindholdet, henvises til dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Hvis du ønsker adgang til lægemiddeldata på dit projekt hos Danmarks Statistik, skal du selv ansøge om adgang hos Sundhedsdatastyrelsen. Ansøgningen foregår online og du skal sammen med din ansøgning om data indsende en projektbeskrivelse, en udtræksbeskrivelse og et udfyldt bestillingsark.

På forskerservices hjemmeside under punktet før du søger finder du en vejledning til hvordan projekt og data skal beskrives.

Når du ansøger om adgang til lægemiddeldata er der særlige krav til hvad din ansøgning skal indeholde. Du finder en vejledning til at søge om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik på forskerservices hjemmeside.

Når du har ovenstående på plads kan du ansøge om data til Danmarks Statistik via onlineansøgningsskemaet på forskerservices hjemmeside.

Medicinsk Fødselsregister (MFR) Medicinsk Fødselsregister indeholder oplysninger om alle hospitals- og hjemmefødsler i Danmark.

Du kan finde dokumentation af MFR på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Rigsarkivet om at stille data herfra til rådighed for forskere via Danmarks Datavindue.

Rigsarkivet indsamler data fra bl.a. den offentlige forvaltning og forskningsmiljøer, og har data der kan være relevante for dansk registerforskning, enten fordi de er ældre end de officielle statistikregistre eller fordi data har en højere granulering. Adgang til data er reguleret af arkivloven, hvorfor der er en særlig ansøgningsproces til data fra Rigsarkivet. Det indebærer, at samtlige forskere, der er aktive på projektet skal have en tilladelse fra Rigsarkivet. Hvis data indeholder personoplysninger skal Rigsarkivet indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet, inden der kan videregives personoplysninger. Hvis data er yngre end 20 år skal Rigsarkivet tillige indhente samtykke til tilladelsen, fra den myndighed, der oprindeligt har indsamlet data.'

Multigenerationsregistret-lite

Multigenerationsregistret-lite (MGR-lite) indeholder familierelationer for alle danskere født ca. 1953 eller senere. Det indeholder altså familierelationer 7 år længere tilbage end CPR-registret. Indtil 1978 slettede CPR-registret oplysninger om familierelationer, når individet fyldte 18 år, men Rigsarkivet har bevaret øjebliksbilleder af CPR-registret fra bl.a. 1968, 1969 og 2013, som i MGR-lite er benyttet til at genskabe familierelationerne tilbage til 1953.

Hvis man skal bruge data fra MGR-lite i et forskningsprojekt, skal man være opmærksom på, at samtlige projektdeltagere skal indhente tilladelse fra Rigsarkivet, samt at Rigsarkivet skal indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet og CPR-kontoret, inden data kan videregives til forskningsprojektet. Der skal derfor forventes en sagsbehandlingstid på mindst 1-3 måneder.

Der kan søges om adgang til data fra MGR-lite via Danmarks Datavindue.

Der er mere information om MGR-lite her.

Yderligere spørgsmål til Rigsarkivet kan ske ved kontakt her.

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om adgang til SU data til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Data vil udgives som grundregisteret UFM_SU for referenceår 1991 og frem.

Variabelindholdet i registret kan ses på Forskningsservices hjemmeside her Register- og variabeloversigter og er nærmere beskrevet i dokumentationer nedenfor:

SU-tildeling 1991 og frem

UDD-koder

Danmarks Statistik har indgået en aftale med Ældre Sagen om adgang til surveydata fra Fremtidsstudiet til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Data vil udgives som register FREMTIDSSTUDIET Et studie af 50-89-årige danskeres liv, forventninger og ønsker til fremtiden (survey) for referenceår 2010, 2015 og 2021 og derefter hvert femte referenceår fra 2021.

Variabelindholdet i registret kan ses på Forskningsservices hjemmeside her.
og er nærmere beskrevet i dokumentationer nedenfor.

Præsentationen af 2021-data indeholder baggrundsvariable tilkøbt af Ældre Sagen i forbindelse med gennemførelsen af Fremtidsstudiet (opgjort pr. 1. oktober 2021). Variablene berør køn, alder, højeste fuldførte uddannelse, socioøkonomisk status, ækvivaleret disponibel indkomst for familien, herkomst, kommune og familiens sammensætning beregnet i DST Survey.

De tilkøbte baggrundsvariable præsenteres i register FREMTIDSSTUDIET, som ved tidspunktet for opgørelsen i 2021 og ændres ikke i selve registeret, selvom der sker rettelser i FSE grunddata med tilbagevirkende kraft for de berørte områder. Opdaterede baggrundsvariable kræver således yderligere tilkøb ved FSE.

Om Fremtidsstudiet

Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til formål at tegne et billede af nuværende og fremtidige ældres liv og generelle livssituation – herunder deres ønsker, behov, forventninger og bekymringer til fremtiden.

4.990 danskere i alderen 50 til 89 år har i 2021 svaret på forskellige spørgsmål inden for temaerne: livskvalitet, alder, helbred og sundhed, bolig, transport, det sociale netværk, hverdagshjælp, økonomisk hjælp, ensomhed, hjemmehjælp, værdighed, velfærd og samfund, frivillighed, arbejdsmarkedet, økonomi, arv, forskelsbehandling pga. alder og teknologi.

Fremtidsstudiet er tidligere gennemført i 2010 og 2015. Data til Fremtidsstudiet er alle tre år indsamlet af Danmarks Statistik via internet og telefon.

Med Fremtidsstudiet er det muligt at undersøge:

Forskelle i 2021: Hvad svarer danskerne mellem 50 og 89 år i 2021, og er der forskel på, hvad mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper svarer?
Forskelle på generationerne: Hvordan svarer en bestemt aldersgruppe i 2021, fx de 50-54-årige, sammenlignet med, hvad de 50-54-årige svarede i 2010 og 2015?
Forandringer over tid for de samme personer: Hvad svarer de personer, der tidligere har deltaget i 2010 og i 2015, og som nu er blevet det ældre?

Mens stikprøven på Fremtidsstudiet tilbage i 2010 bestod af de fire aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år, dækker stikprøven i 2021, ligesom i 2015, over alle otte femårs-aldersgrupper i spændet 50-89 år.

Størstedelen af spørgsmålene fra Fremtidsstudiet 2010 og 2015 går igen i 2021. Samtidig er spørgsmål og svarmuligheder løbende tilpasset til samfundsudviklingen, og nogle spørgsmål fra tidligere er udgået, mens nye er kommet til. Det er derfor ikke muligt at sammenligne alle spørgsmål over tid.

Læs mere om Fremtidsstudiet og metoden bag i dokumentationen nedenfor eller via Ældre Sagens hjemmeside her.

Survey

Bilag 1_FTS2010_survey

Bilag 2_FTS2015_survey

Bilag 3_FTS2021_survey

Kodebog

Bilag 4_FTS2010_kodebog

Bilag 5_FTS2015_kodebog

Bilag 6_FTS2021_kodebog

Metodenotater, populations- og stikprøveoversigt

Bilag 7_FTS2010_metodedokumentation (inkl stik_pop)

Bilag 8_FTS2015_metodedokumentation