Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.



13. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ensomheden rammer bredt

Ensomhed kan være en svær størrelse at lave statistik om. Ensomhed er en individuel oplevelse, der ikke let lader sig måle.

I Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse har man alligevel gjort forsøget ved at stille spørgsmålet: ”Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” Man kan fordele svarene på bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse og område i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter dagligdag”.

Undersøgelsen af livskvalitet fra Danmarks Statistik dækker personer over 18 år. I rapporten "Børn og unges mentale helbred" fra Vidensråd for Forebyggelse gennemgås forskellige undersøgelser, der er foretaget om især de 10-24 åriges oplevelse af ensomhed.  I Skolebørnsundersøgelsen, der gennemføres hvert 4. år, belyses omfanget af ensomhed blandt børn i femte, syvende og niende klasse.

De ældres oplevelse af ensomhed er belyst i rapporten ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ensomhed har ikke bare stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred, men har også samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” er ensomheds indflydelse på bl.a. tabte leveår, sygefravær og indlæggelser på sygehus beregnet. Det estimeres således, at der er ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje og 7 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.


Tags: børn, ældre, livskvalitet, samfundsomkostninger, trivsel, tilfredshed, sygefravær, helbred
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


6. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Motionsvaner og idrætsskader

61 pct. af befolkningen over 16 år er regelmæssigt aktive med motion eller sport. Rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016” giver et billede af, hvor mange børn og voksne, der dyrker sport og motion, hvilke sportsgrene de dyrker, hvor ofte og hvor mange timer om ugen. Undersøgelsen følger op på lignende undersøgelser af danskernes idrætsvaner tilbage fra 1964.

For første gang er omfanget af idrætsskader blandt den brede danske befolkning også blevet undersøgt. ”Idrætsskader i Danmark 2016” omhandler både idrætsaktive og ikke idrætsaktive børn i alderen 7-15 år og voksne over 16 år.

21,5 pct. af voksne idrætsudøvere har en skade i løbet af et år, hvor det for børnenes vedkommende er knap 20 pct. Flere mænd end kvinder får idrætsskader, mens der derimod blandt børn ikke er den store forskel imellem drenge og piger. Blandt de voksne kommer de fleste personer til skade ved løb, fodbold og styrketræning, hvor det for børn sker i forbindelse med fodbold, håndbold og gymnastik.

Rapporterne er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut.

[Revideret september 2017]


Tags: motion, idræt, sportsulykker, sportsskader, idrætsulykker, motionsvaner, sport, sundhed, helbred
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


1. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Hvor kommer energien fra?

Energiens vej fra udvinding og produktion til forbrug illustreres i Eurostats digitale publikation "Shedding light on energy in the EU — A guided tour".

Her kan man få svar på spørgsmål om hvor energien kommer fra, dvs. hvad og hvor meget der produceres i EU-landene eller importeres udefra. Import af både olie og naturgas domineres af leverancer fra Rusland og Norge. I 2014 producerede EU omkring en tredjedel af sit eget energibehov, mens omkring to tredjedele blev importeret.

Ser man på hvilke brancher i EU, der bruger mest energi står transport for 33 pct. af det endelige energiforbrug, efterfulgt af industri (26 pct.), tjenester (13 pct.) samt landbrug og skovbrug (2 pct.). De sidste 25 pct. af energiforbruget står husholdningerne for.

Ca. 22 pct. af det endelige energiforbrug er elektricitet: Du kan følge elektriciteten fra kilde til kontakt i animationen "From source to switch":

video animation


Tags: energi, energiforbrug, miljø
Emne: Miljø og energi
Geografi: International statistik


22. september 2016 af Informations­service og Bibliotek

Livet i EU's hovedstæder

I Vilnius er 98 pct. af indbyggerne glade for at bo i landets hovedstad. I Stockholm og København er det 97 pct., der erklærer sig tilfredse med livet i byen, mens Athen har den laveste andel af tilfredse borgere, nemlig 71 pct. 

Mange flere detaljer kan ses i Eurostats publikation "Urban Europe - Statistics on cities, towns and suburbs", der maler et billede af byer og byudvikling i EU-landene med statistikker om boligforhold, arbejdslivet, indvandring osv. 

Hele bogen kan downloades, eller de enkelte kapitler kan læses via portalen Statistics Explained. Vil du hellere lege med et visuelt værktøj, så kan du med My capital in a bubble sammenligne og med et blik få øje på forskelle imellem hovedstæderne.

Portalen Statistics Explained

 

[August 2023: Link til "My capital in a bubble" er ikke længere tilgængelig]


Tags: livskvalitet, levevilkår, tilfredshed, byer
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


15. september 2016 af Informations­service og Bibliotek

Livskvalitet i Europa

I dag præsenteres resultaterne af Danmarks Statistiks nye måling af danskernes livskvalitet.

Vil du sammenligne med andre lande er der rig mulighed for det hos Eurostat og OECD, hvor landenes indbyggere har svaret på lignende spørgsmål om bl.a. tilfredshed med livet generelt, tryghed, sociale aktiviteter, helbred og uddannelse.

 Publikationen Quality of life - facts and views

Hos Eurostat er der infografik, hvor du kan se det enkelte lands score sammenlignet med EU-gennemsnit samt laveste og højeste score. En sammenhængende beskrivelse får du i publikationen "Quality of life - facts and views" og mere detaljerede opdelinger på fx alder, køn og uddannelsesniveau kan ses i de tilhørende tabeller eller kort. 

OECD's Better Life Index måler befolkningens trivsel i 34 lande og 395 regioner

[Link til tabeller og kort fjernet juli 2020]


Tags: livskvalitet, levevilkår, trivsel, rangorden, tilfredshed
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


9. september 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danmark er verdens 8. mest innovative land

Danmark er atter tilbage på en 8. plads på Global Innovation Index (GII) efter sidste års placering som nr. 10. Schweiz topper listen efterfulgt af Sverige og Storbritannien på 2. og 3. pladsen.

Årets offentliggørelse er 9. udgave af indekset, der udarbejdes i et samarbejde mellem Cornell University, INSEAD - en verdenskendt uddannelsesinstitution for ledere, og WIPO - World Intellectual Property Organization, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Indekset udgøres af et ”Innovation Input Sub-Index” og et "Innovation Output Sub-Index" med henholdsvis 5 og 2 hovedindikatorer. Danmark opnår sin højeste placering med en 4. plads på indikatoren ”Human Capital and Research”. En indikator der især omhandler uddannelsessystemet; bl.a. bliver der målt på størrelsen af udgifter til uddannelse og forskning, antallet af studerende på videregående uddannelser og antal forskere pr. indbyggere.

På det generelle indeks domineres TOP-25 af højindkomstlande, men for første gang har et mellemindkomstland, nemlig Kina, blandet sig i toppen med en placering som netop nr. 25.

På GII's hjemmeside kan man læse årets rapport, og man kan sortere ranglisten på både de 7 hovedindikatorer og de mange underindikatorerne.


Tags: rangorden, innovation, forskning, uddannelse, erhvervsklima
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik


1. september 2016 af Informations­service og Bibliotek

Udgifter til militæret

Udgifter til militæret, udviklingen i våbenindustrien og verdens arsenal af atomvåben er nogle af de emner, som Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) holder øje med.

Udgifter til militæret udgør globalt set 2,3 pct. af hele verdens BNP, svarende til 1676 milliarder US$. På trods af bestræbelserne på at reducere antallet har både USA og Rusland i 2015 omkring 7000 kernevåben hver, tilsammen mere end 93 pct. af hele verdens beholdning.

SIPRI Military Expenditure Database (Excel-filer) indeholder data om militærudgifter i 172 lande siden 1988, både i lokal valuta, US$ og andel af bruttonationalproduktet. De vigtigste resultater fra 2015 præsenteres som kort og Fact Sheet.

SIPRI er et uafhængigt internationalt institut, der forsker i konflikter, våben, våbenkontrol og nedrustning.


Tags: levevilkår, krig, fred
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


26. august 2016 af Informations­service og Bibliotek

Bryg eller bag en statistik - ingen data uden metadata

På denne plakat fra Eurostat kan du med et eksempel fra vinens verden se hvorfor metadata er et uundværligt tilbehør til statistikkerne.

 Illustration fra Eurostat om nytten af metadata

Et andet eksempel på nytten af metadata illustreres med ingredienserne til en kage.

Metadata defineres som data om data og beskriver de forskellige aspekter, der er nødvendige for at sammenligne og læse statistikker. Metadata er fx information om årstal, enheder, opdateringer osv.


Tags: metoder
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


4. august 2016 af Informations­service og Bibliotek

Befolkningsfremskrivning for alverdens lande

Forskere fra Wittgenstein Centre har ud fra data om uddannelse, folketal, fødsler, dødsfald, ind- og udvandring opstillet modeller for befolkningens vækst i alverdens lande helt frem til år 2100.   

Centret står bag bogen "World Population and Human Capital in the Twenty-First Century". Forfatterne tager for første gang fremskrivninger af uddannelsesniveauet i betragtning ved beregningen af den fremtidige folkemængde. Uddannelsesniveauet har stor indflydelse på antallet af fødte børn og deres sundhed.

I bogen redegøres for den anvendte metode og den indeholder et omfattende appendiks med tabeller for 195 lande. Du kan låne bogen via dit lokale bibliotek eller få smagsprøver i "Executive summary".

Der er også en online database, kaldet Data Explorer, hvor det er muligt selv at danne tabeller, kort og grafik.


Tags: uddannelse, fremskrivninger, modeller, befolkningsprognoser
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


28. juli 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Statistik om turistovernatninger lokalt i Danmark

Det er muligt at følge udviklingen i turismen i bl.a. Limfjordsområdet og Hvide Sande i VisitDenmark’s månedlige Destinationsmonitor. Rapporten følger 19 destinationer, der har status og potentiale som selvstændige destinationer med hensyn til omsætning, overnatninger og markedsføring.

Hos VisitDenmark finder man også statistik om turisternes overnatninger i de enkelte kommuner. Fordelt på overnatningsformer finder man oplysninger om antal senge og værelser, udlejede værelser og kapacitetsudnyttelsen af senge og værelser.

Hvilke attraktioner turisterne besøger kan ses af Attraktionslisten, hvor Tivoli topper som den mest populære attraktion i 2015 med 4.733.000 besøgende. Det er hhv. 2  og 3 mio. flere end nr. 2 og 3 på listen, som er Dyrehavsbakken og Legoland.
 

Tags: turisme, ferierejser, forlystelser
Emne: Erhvervsliv
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek