Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – både her hos os selv i Danmarks Statistik og hos andre internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Falder vi over en spændende statistik fra andre, deler vi den med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


helbred

Vis alle blogindlæg


10. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europæerne på badevægten

Lidt over halvdelen (51,6 pct.) af EU’s voksne befolkning har et BMI over 25, og betragtes derfor som overvægtige. 35,7 pct. er moderat overvægtige, mens 15,9 pct. er svært overvægtige (BMI over 30). Rumænien er landet med færrest svært overvægtige (9,4 pct.), mens Malta har flest (26 pct.). Danmark ligger lige under gennemsnittet, hvor 15 pct. af den voksne befolkning er svært overvægtige.

Tallene stammer fra 2014-udgaven af European Health Interview Survey (EHIS). Resultaterne fra undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem overvægt, alder og uddannelse. Vægten øges med alderen, mens en højere uddannelse ser ud til at mindske risikoen for overvægt.

I EHIS findes også oplysninger om hvor meget og hvor ofte, vi europæere spiser frugt og grønt. Også her er der en sammenhæng med uddannelsesniveauet. Den største forskel ses i Storbritannien, hvor 40,5 pct. af højtuddannede spiser mindst fem portioner frugt eller grønt dagligt, mens det samme gør sig gældende for 24,9 pct. af de lavtuddannede.

Flere detaljer om europæernes vægt og indtag af frugt og grønt kan ses i Eurostats to news releases ”Almost 1 adult in 6 in the EU is considered obese” og ”1 in 7 persons aged 15 or over eats at least 5 portions of fruit or vegetables daily”.

Det er anden gang interviewundersøgelsen gennemføres, første gang blev data indsamlet i perioden 2006-2009. I Eurostats database kan du selv danne tabeller over BMI og indtag af frugt og grønt fordelt på uddannelsesniveau, køn og alder. Her findes tabeller fra både første runde (EHIS round 2008) og anden runde (EHIS round 2014) af undersøgelsen.


Tags: fedme, forbrug, kost, overvægt, spisevaner, sundhed, helbred
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


13. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ensomheden rammer bredt

Ensomhed kan være en svær størrelse at lave statistik om. Ensomhed er en individuel oplevelse, der ikke let lader sig måle.

I Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse har man alligevel gjort forsøget ved at stille spørgsmålet: ”Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” Man kan fordele svarene på bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse og område i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter dagligdag”.

Undersøgelsen af livskvalitet fra Danmarks Statistik dækker personer over 18 år. I rapporten "Børn og unges mentale helbred" fra Vidensråd for Forebyggelse gennemgås forskellige undersøgelser, der er foretaget om især de 10-24 åriges oplevelse af ensomhed.  I Skolebørnsundersøgelsen, der gennemføres hvert 4. år, belyses omfanget af ensomhed blandt børn i femte, syvende og niende klasse.

De ældres oplevelse af ensomhed er belyst i rapporten ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ensomhed har ikke bare stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred, men har også samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” er ensomheds indflydelse på bl.a. tabte leveår, sygefravær og indlæggelser på sygehus beregnet. Det estimeres således, at der er ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje og 7 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.


Tags: børn, ældre, livskvalitet, samfundsomkostninger, trivsel, tilfredshed, sygefravær, helbred
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


6. oktober 2016 af Informations­service og Bibliotek

Motionsvaner og idrætsskader

61 pct. af befolkningen over 16 år er regelmæssigt aktive med motion eller sport. Rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016” giver et billede af, hvor mange børn og voksne, der dyrker sport og motion, hvilke sportsgrene de dyrker, hvor ofte og hvor mange timer om ugen. Undersøgelsen følger op på lignende undersøgelser af danskernes idrætsvaner tilbage fra 1964.

For første gang er omfanget af idrætsskader blandt den brede danske befolkning også blevet undersøgt. ”Idrætsskader i Danmark 2016” omhandler både idrætsaktive og ikke idrætsaktive børn i alderen 7-15 år og voksne over 16 år.

21,5 pct. af voksne idrætsudøvere har en skade i løbet af et år, hvor det for børnenes vedkommende er knap 20 pct. Flere mænd end kvinder får idrætsskader, mens der derimod blandt børn ikke er den store forskel imellem drenge og piger. Blandt de voksne kommer de fleste personer til skade ved løb, fodbold og styrketræning, hvor det for børn sker i forbindelse med fodbold, håndbold og gymnastik.

Rapporterne er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut.

[Revideret september 2017]


Tags: motion, idræt, sportsulykker, sportsskader, idrætsulykker, motionsvaner, sport, sundhed, helbred
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


7. juni 2016 af Informations­service og Bibliotek

Middellevetid i verdens lande - nye tal fra WHO

Globalt set kan en person, født i 2015, forvente at leve i 71,4 år. Men det afhænger selvfølgelig af både fødested og køn. En kvinde født i Japan har den højeste gennemsnitlige levetid på næsten 87 år, mens det for mændenes vedkommende er i Schweiz, at den højeste gennemsnitsalder på lidt over 81 år kan opnås. Den laveste forventede levetid har befolkningen i Sierra Leone, hvor kvinder i gennemsnit får 50,8 år og mænd 49,3 år. For Afrika som helhed er middellevetiden ca. 60 år og den er steget med over 9 år fra 2000 til 2015, på grund af bedre kontrol og behandling af sygdomme, som fx malaria og HIV.

Den årlige publikation "World Health Statistics" fra WHO har i 2016-udgaven fokus på nummer 3 på listen over FN's udviklingsmål, nemlig at sikre sundt liv og fremme trivsel for alle.

De enkelte mål beskrives og illustreres i "Annex A: summaries". Rapporten omtaler også de mange problemer og udfordringer med at indsamle relevante data for området. Bl.a. skønnes det at ca. 53 pct. af dødsfaldene i verden ikke registreres fyldestgørende.


Tags: helbred, sundhed, middellevetid, dødsårsager, sygdom, livskvalitet
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


7. april 2016 af Informations­service og Bibliotek

Sygefravær og selvvurderet helbred

I gennemsnit er 3,7 pct. af lønmodtagerne fraværende fra arbejde hver dag på grund af sygdom, svarende til 8,5 dages sygefravær per fuldtidsansat på et år, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Rapporten "Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register- og spørgeskemadata fortrinsvis fra 2010-2014" giver et overblik over lønmodtageres sygefravær, og beskriver samtidig de eksisterende kilder, der kan belyse sygefraværet i Danmark. Rapportens resultater er baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik, DA og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

NFA's rapport viser også at i løbet af et år har lidt over 5 pct. af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30 dage, og ca. en tredjedel har ingen sygedage. Sygefraværet varierer mellem brancher, det højeste sygefravær findes fx inden for døgninstitutioner og hjemmepleje. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred, fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sygefravær beskrives også.

7. april er "World Health Day" og EU's statistiske kontor (pdf) benytter lejligheden til at fastslå, at knap tre ud af fire personer i aldersgruppen 25-64 år vurderer deres helbred som meget godt eller godt. Især i Grækenland og Irland er man tilfreds med sit helbred. I Danmark vurderer 73,6 pct. i aldersgruppen deres helbred som meget godt/godt og det er nøjagtig det samme som gennemsnittet for alle EU-landene. 


Tags: sygefravær, sundhed, helbred, arbejdsmiljø
Emne: Arbejde og indkomst
Geografi: Dansk statistik, International statistik


22. marts 2016 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Livet på de danske plejecentre

Der bor i dag ca. 40.800 ældre på plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er knap 84 år (2013), og hvor kvinder i gennemsnit bor der i 3 år, så bor mænd der kun i 2 år og 3 måneder.

Dette kan man bl.a. læse om i en ny undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet om forholdene på landets plejecentre. Undersøgelsen præsenterer fakta om de ældres liv og personalets forhold.

Hvordan er plejen af de ældre indrettet? Hvordan tilberedes maden, og hvordan oplever de ældre selv deres liv på et plejecenter? Hvordan er de ældres helbred og medicinforbrug? Hvilken uddannelse har personalet, og hvordan er samarbejdet med praktiserende læger og sygehus? Hvordan håndteres ældre med demens? Det er nogle af de oplysninger, som belyses i rapporten ”National undersøgelse af forholdene på plejecentre”.


Tags: ældre, plejehjem, plejeboliger, plejepersonale, ældrepleje, helbred
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


27. august 2015 af Informations­service og Bibliotek

Profil af den danske ungdom

Hvor ofte ryger unge mennesker? Hvor meget drikker de? Hvad spiser de? Er de fysisk aktive? Tilfredse med livet og skolen? Hvordan er forholdet til venner og familie?

Alt dette og meget mere beskrives i Ungdomsprofilen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed. Det er den største danske undersøgelse af gymnasie- og erhvervsskoleelevers sundhedsadfærd, helbred og trivsel nogensinde, baseret på svar fra 75.000 elever i gymnasie- og erhvervsskoler.

Hovedkonklusionen er at fleste gymnasie- og erhvervsskoleelever har det godt, men på en del områder som fx stress, søvn, selvværd og vægt er der problemer med trivslen.


Tags: sundhed, helbred, unge, alkohol, rygning, trivsel, stress
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


9. april 2015 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Hvordan er danske skolebørns helbred, trivsel og sundhedsadfærd?

De fleste 11- til 15-årige skolebørn har det godt. Men der er et stort mindretal af eleverne, der ikke trives fysisk eller mentalt. Mange oplever ofte at være ked af det, nervøs eller have ondt i maven, ligesom mange lider af lavt selvværd. Samtidig er der mange med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Eksempelvis er der mange skolebørn, der ofte drikker alkohol, sidder mange timer foran skærmen, eller som ikke spiser frugt eller grønt hver dag.

Se rapporten Skolebørnsundersøgelsen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Skolebørnsundersøgelsen bygger på sammenlignelige undersøgelser af store repræsentative udsnit af 11-, 13- og 15-årige skoleelever med fire års mellemrum. Den første undersøgelse stammer helt tilbage fra 1984. I 2014 blev Skolebørnsundersøgelsen gennemført for 9. gang - med data fra 4.500 elever på 5., 7. og 9. klassetrin på skoler overalt i landet.


Tags: børn, helbred, levevilkår, skoleelever, sundhed, trivsel
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek