Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – både her hos os selv i Danmarks Statistik og hos andre internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Falder vi over en spændende statistik fra andre, deler vi den med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


skoleelever

Vis alle blogindlæg


29. april 2021 af Informations­service og Bibliotek

Hvor gamle er børn, når de starter i skole?

Omkring 1. maj hvert år begynder en del af de kommende børnehaveklasseelever i deres skolefritidsordning (SFO) som indledning til et nyt institutionsliv med grundskolen som omdrejningspunkt.

Børne- og Undervisningsministeriet samler på siden Skolestart nøgletal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks Elevregister.

Børn skal ifølge folkeskoleloven begynde i skole det år, de fylder 6 år. Det gjorde 93,1 pct. af børnene i skoleåret 2019/20, mens 0,8 pct. startede tidligt i børnehaveklassen, dvs. før året de fyldte seks år. 6,1 pct. er startet sent, dvs. senere end det år, de fyldte seks år. Andelen af børn, der starter sent, er siden skoleåret 2010/11 faldet fra 11,2 pct. til 6,1 pct.

I statistikken om elever i børnehaveklassen og alder ved skolestart kan man også se, at 2,6 pct. af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler, fri- og privatskoler i 2019/20 gik en klasse om. Andelen af omgængere er nogenlunde på niveau med tidligere år.

Er man interesseret i yderligere tal om grundskolen, kan de findes i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus: Uddannelsesstatistik. Her finder man både såkaldte dashboard med nøgletal og grafikker og mulighed for selv at danne tabeller i den avancerede ”Excel adgang”.


Tags: børn, skolebørn, skoleelever, uddannelse, undervisning, grundskole
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


4. marts 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Nyt digitalt værktøj kan sammenligne landets grundskoler

Hvordan klarer din lokale skole sig sammenlignet med landets andre skoler? Det kan du nu undersøge ved hjælp af et nyt digitalt værktøj, ”Skoletal”, hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Værktøjet gør det muligt at sammenligne landets grundskoler på en række parametre.

Skoletal samler på såkaldte dashboards oplysninger om skolernes karakterer, elevernes trivsel, elevsammensætning, andel elever i specialklasser, lærernes undervisningskompetencer, fravær og elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse.

Via specielle emnesider er det muligt at gå i dybden med skolernes karakterer og elevernes trivsel. Fx kan man se karakterfordelingen og karaktergennemsnit fordelt på fag for de enkelte skoler sammenlignet med kommune- og landsgennemsnittet. Trivslen blandt eleverne i 4.-9. klasse fordeles på fire indikatorer: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration. Indikatorerne kan fordeles på de enkelte klassetrin og på køn.

Skoletal er en del af ministeriets Datavarehus, hvor det er muligt at danne rapporter ikke kun for grundskolen, men også for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. For grundskolen er det fx muligt at hente rapporter om inklusion og overgang til ungdomsuddannelse.

 

[Redigeret oktober 2020 - Skoletal har ændret udseende, og data fra ministeriets Datavarehus offentliggøres nu på www.uddannelsesstatistik.dk]


Tags: børn, folkeskole, grundskole, karakterer, skolebørn, skoleelever, trivsel, uddannelse, unge
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


9. april 2015 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Hvordan er danske skolebørns helbred, trivsel og sundhedsadfærd?

De fleste 11- til 15-årige skolebørn har det godt. Men der er et stort mindretal af eleverne, der ikke trives fysisk eller mentalt. Mange oplever ofte at være ked af det, nervøs eller have ondt i maven, ligesom mange lider af lavt selvværd. Samtidig er der mange med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Eksempelvis er der mange skolebørn, der ofte drikker alkohol, sidder mange timer foran skærmen, eller som ikke spiser frugt eller grønt hver dag.

Se rapporten Skolebørnsundersøgelsen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Skolebørnsundersøgelsen bygger på sammenlignelige undersøgelser af store repræsentative udsnit af 11-, 13- og 15-årige skoleelever med fire års mellemrum. Den første undersøgelse stammer helt tilbage fra 1984. I 2014 blev Skolebørnsundersøgelsen gennemført for 9. gang - med data fra 4.500 elever på 5., 7. og 9. klassetrin på skoler overalt i landet.


Tags: børn, helbred, levevilkår, skoleelever, sundhed, trivsel
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


9. februar 2015 af Mette-Line Bjørn Jakobsen

Hvor meget bruger kommunerne pr. skolebarn?

Hvad koster et skolebarn om året? Det er der stor forskel på fra kommune til kommune. Det viser en ny kortlægning udført af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Rapporten Så meget koster en skoleelev giver et overblik over kommunernes enhedsudgifter på skoleområdet 2009/2010-2012/2013


Tags: skoleelever, folkeskole, kommuner, regnskaber, uddannelse
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek