Informationsspecialisternes blog

16. marts 2017 af Informations­service og Bibliotek

Verden gennem 200 år

Lange tidsserier med tal, der spænder over mere end 2 århundreder, viser hvordan vore levevilkår har ændret sig.

"Our World in Data" illustrerer mange aspekter af vores dagligdag gennem tiderne, fx hvor mange år vi går i skole i forskellige lande og hvor stor en andel af verdens befolkning, der kan læse.  Emner som børnedødelighed, energiforbrug, økonomisk vækst m.v. vises også som grafer og verdenskort på sitet.
Et eksempel på data, der i sagens natur først kan indsamles fra 1945 ses i graferne om bestand og test af atomvåben.

Sitet drives af Max Roser, der er økonom tilknyttet University of Oxford.  I sin introduktion til sitet forestiller han sig en gruppe på 100 mennesker og illustrerer, hvordan denne gruppe ændrer sig gennem 200 år. I 1820 vil fx 43 af de 100 dø inden de fylder 5 år, mens det kun gælder for 4 af dem i 2015. Klik evt. på illustrationen for at se en større version. 

10. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kom helt tæt på etniske minoritetsunge i Danmark

Er der forskel på 18-årige etniske minoritetsunges liv i Danmark sammenlignet med jævnaldrende fra den danske majoritet? Det undersøger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i ny analyse baseret på spørgeskemabesvarelser fra knap 900 unge med baggrund i 118 forskellige lande. Data fra de etniske minoritetsunge sammenlignes med tilsvarende data fra over 4.000 majoritetsdanske unge, også født i 1995.

De unge har fået spørgsmål inden for emner som familierelationer, fysisk og psykisk helbred og trivsel, fritidsliv, kriminalitet og seksualitet. Spørgsmålene går således tæt på bl.a. sprog og samtaleemner i hjemmet, husarbejde og kønsarbejdsdeling, selvværd og ensomhed, religiøse aktiviteter, oplevelser af diskrimination, erfaringer med alkohol og alder ved seksuel debut.

De to grupper har forskellige erfaringer med alkohol. Næsten alle majoritetsdanske 18-årige har smagt alkohol, mens 27 pct. af drengene og 37 pct. af pigerne fra etniske minoriteter ikke har rørt alkohol overhovedet.  Det er dog stadig de fleste i begge grupper, der har smagt alkohol.

Fælles for begge grupper af unge er også, at størstedelen af dem ikke hyppigt deltager i religiøse aktiviteter, at de ikke har oplevet diskrimination inden for det sidste halve år, og at de fleste føler sig stærkt knyttede til Danmark.

Læs mere om forskelle og ligheder mellem de to grupper i rapporten ”Etniske minoritetsunge i Danmark - En undersøgelse af årgang 1995”, der også giver en detaljeret beskrivelse af metoden bag, herunder svarprocenten, bortfald og brug af andre kilder.

3. marts 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Anmeldelser om databedrageri stiger fortsat

Fra 2015 til 2016 er antallet af anmeldelser om databedrageri steget med 25,5 pct. fra 15.399 til 19.321. Det ser man i Rigspolitiets database, hvor det er muligt at følge udviklingen i både antal anmeldelser og sigtelser på detaljerede overtrædelsestyper inden for bl.a. vold, indbrud, tyveri og økonomisk kriminalitet.

Den store stigning inden for databedrageri, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-koder, skete fra 2014 til 2015, hvor tallet gik fra 5.628 anmeldelser til 15.399. En del af stigningen skyldes dog en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, nu registreres som databedrageri. Rigspolitiet kommenterer den årlige statistik i deres pressemeddelelser.

Databasen er så detaljeret, at det er muligt at følge udviklingen for fx indbrud i kolonihavehuse, tyveri fra byggepladser, tricktyveri på gadeplan og klip givet for kørsel venstre om et helleanlæg. Der er kvartalsvise, halvårlige og årlige tal fra 2007 og frem. De detaljerede tal kan fordeles på politikredse, mens overordnede kategorier, som overtrædelser af færdselsloven og økonomisk kriminalitet kan fordeles på kommuneniveau og vises på kort.

24. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

OECD samler statistik om boligforhold i ny database

Hvordan varierer boligmønstret i OECD-landene? Og hvilke typer af husholdninger bor de fleste unge mennesker i?

OECD Affordable Housing Database samler tabeller om bestand af boliger og antal rum, husstande fordelt på ejer/lejer og  antal hjemløse. Udgifter og politikker for støtteordninger vedr. husleje indgår også. Se tabellerne via værktøjet "Compare your country" eller download tabellerne som pdf- eller excel-filer.

I Danmark ejer 15 pct. af husstandene deres bolig fuldt ud, mens 39 pct. er ejere med belånte boliger og 46 pct. er lejere. Kun Sverige, Nederlandene og Schweiz har mindre andel af husstande, der fuldt ud ejer deres bolig. I den anden ende af skalaen finder vi Rumænien, hvor 95 pct. af husstandene ejer deres bolig (Tabel HM1.3).

Næsten 81 pct. af ungdommen (mellem 15 og 29 år) bor sammen med deres forældre i Italien, hvor gennemsnittet for OECD er 59 pct. Kun i Canada er der færre unge mennesker, der bor hos forældrene, end i Danmark, hhv. 31 og 34 pct. Danmark har til gengæld en stor andel, der bor alene eller med en partner, hhv. 29 og 30 pct. Kun i Norge er der en større andel, der bor alene, nemlig 31 pct. I Finland bor 41 pct. af de unge mennesker sammen med en partner (Tabel HM1.4).

I databasen findes også skøn over antal af hjemløse i pct. af den totale befolkning. Her viser tallet for Danmark 0,1 pct. og for Sverige 0,36 pct. (Tabel HC3.1).

2. februar 2017 af Informations­service og Bibliotek

Vi spiser for dårligt og bevæger os for lidt

Stadig flere mennesker i Norden spiser en usund kost. Blandt de voksne er andelen med usunde spisevaner steget fra 18 til 22 pct. i årene fra 2011 til 2014. Børnene i Norden spiser i gennemsnit mere frugt, grønt, fisk og mindre sukker, men den sociale ulighed i kosten er vokset. 24 pct. af de nordiske børn af forældre med kort uddannelse spiser usundt i 2014. Det er dobbelt så stor en andel som i 2011.

Sammenligner vi de enkelte lande  er danskerne mest tøvende over for at spise fisk, idet kun 22 pct. følger anbefalingen om at spise fisk som hovedret 2 gange om ugen. Anbefalingen om fisk efterleves af 64 pct. i Island, 55 pct. i Norge og 37 pct. i Sverige.

Næsten halvdelen af voksne nordmænd er fysisk inaktive, hvor det samme gælder for ca. en tredjedel af danskerne (hhv. 45 og 34 pct.). I Finland tilbringer 35 pct. af de voksne mere end fire timer om dagen foran skærmen i deres fritid, sammenlignet med 31 pct. i Danmark.

Folkesundheden i hele Norden bliver målt og vejet af Nordisk Ministerråd i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Forskere i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark har spurgt knap 18.000 voksne og 5.000 børn om kost og fysisk aktivitet. Resultaterne kan ses i rapporten "The Nordic Monitoring System 2011-2014", der også indeholder tabeller om overvægt, rygning og alkohol.

27. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Global menneskehandel går oftest ud over kvinder og piger

Kvinder og piger udgør stadig den største del af handlede personer, men andelen er faldet siden 2004 fra 84 pct. til 71 pct. i 2014. Andelen af mænd og drenge er tilsvarende steget. Der er også en stigning i antallet af personer, der handles for at blive udnyttet til tvangsarbejde. Stigningen kan muligvis ses som et udtryk for, at opfattelsen af, hvad en handlet person er, har ændret sig over årene. Hvor man tidligere havde fokus på især kvinder, der blev tvunget til prostitution, har man nu en bredere forståelse for forholdene omkring menneskehandel bl.a. hvad angår køn og typen af udnyttelse. Dette kan også have smittet af på lovgivningen og dermed statistikken.

United Nations Office on Drugs and Crime har for fjerde gang udgivet deres “Global Report on Trafficking in Persons”. Rapporten er baseret på tal indsamlet i 136 lande for perioden 2012-2015, men den indeholder også oplysninger om udviklingen de sidste ti år.

Det er en udfordring at skaffe valide og sammenlignelige data, da lovgivningen og definitionen af en menneskehandlet person er forskellig fra land til land. Rapportens tal er baseret på dels et spørgeskema til hvert land og dels offentligt tilgængelige officielle statistikker, som UN selv har indsamlet. Man kan gå i dybden med den anvendte metode i de tilhørende bilag.

De danske tal stammer bl.a. fra Center mod Menneskehandel, som er ansvarlig for indsamling og formidling af tal vedr. personer, der er vurderet handlet i Danmark.

3. januar 2017 af Mette-Line Jakobsen

Vil du holde op med at ryge i 2017?

At stoppe med at ryge er ikke bare godt for dit helbred, det er også godt for den offentlige økonomi. En ryger koster nemlig op til 18.000 kroner mere om året i offentlige udgifter end en ikke-ryger. Det dokumenterer en ny analyse fra KORA.

Undersøgelsen omfatter sundhedsudgifter, kommunale serviceudgifter samt udgifter til overførelsesindkomster i et enkelt år. Indtægter fra afgift på tobak indgår ikke i regnskabet. Rygere sammenlignes med aldrig rygere og tidligere rygere med hensyn til køn, alder og uddannelsesniveau.

I undersøgelsen indgår data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.

9. december 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

EU i røg og damp

European Health Interview Survey (EHIS) belyser flere interessante aspekter af europæernes helbred. Vi har tidligere blogget om BMI-tal og indtag af frugt og grønt, i denne uge ser vi på europæernes tobaksforbrug.

Undersøgelsen viser bl.a., at næsten hver fjerde person over 15 år i EU er ryger; 19,2 pct. ryger dagligt, mens 4,7 pct. ryger lejlighedsvist. Røgtågen ligger tungest over Bulgarien, Grækenland og Ungarn, her er over 25 pct. daglige rygere. Sigtbarheden er større i de nordiske lande, hvor kun 9,8 pct. af svenskerne ryger dagligt. Finland, Norge og Danmark følger lige efter som de lande i Europa, der har færrest daglige rygere.

Indendørs passiv rygning undersøges også, og her bliver hele 64,2 pct. af grækerne udsat for røg dagligt, mens det kun gør sig gældende for 5,9 pct. af svenskerne.

Sverige gør sig også bemærket ved at være det eneste land i EU, hvor der er flere kvinder end mænd, der ryger. Der er dog næsten ligestilling; 10,3 pct. af de svenske kvinder er daglige rygere, mens det kun er tilfældet for 9,2 pct. af mændene. I Litauen ser man den største forskel kønnene imellem hvad angår rygevaner, hele 24,7 pct. point; 33,9 pct. af mændene ryger, til forskel fra 9,2 pct. af kvinderne.

Hovedtallene for europæernes tobaksforbrug kan ses i Eurostat News release, og detaljerede tabeller fordelt på køn, alder, indkomst og uddannelse kan dannes i Eurostats database.

10. november 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europæerne på badevægten

Lidt over halvdelen (51,6 pct.) af EU’s voksne befolkning har et BMI over 25, og betragtes derfor som overvægtige. 35,7 pct. er moderat overvægtige, mens 15,9 pct. er svært overvægtige (BMI over 30). Rumænien er landet med færrest svært overvægtige (9,4 pct.), mens Malta har flest (26 pct.). Danmark ligger lige under gennemsnittet, hvor 15 pct. af den voksne befolkning er svært overvægtige.

Tallene stammer fra 2014-udgaven af European Health Interview Survey (EHIS). Resultaterne fra undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem overvægt, alder og uddannelse. Vægten øges med alderen, mens en højere uddannelse ser ud til at mindske risikoen for overvægt.

I EHIS findes også oplysninger om hvor meget og hvor ofte, vi europæere spiser frugt og grønt. Også her er der en sammenhæng med uddannelsesniveauet. Den største forskel ses i Storbritannien, hvor 40,5 pct. af højtuddannede spiser mindst fem portioner frugt eller grønt dagligt, mens det samme gør sig gældende for 24,9 pct. af de lavtuddannede.

Flere detaljer om europæernes vægt og indtag af frugt og grønt kan ses i Eurostats to news releases ”Almost 1 adult in 6 in the EU is considered obese” og ”1 in 7 persons aged 15 or over eats at least 5 portions of fruit or vegetables daily”.

Det er anden gang interviewundersøgelsen gennemføres, første gang blev data indsamlet i perioden 2006-2009. I Eurostats database kan du selv danne tabeller over BMI og indtag af frugt og grønt fordelt på uddannelsesniveau, køn og alder. Her findes tabeller fra både første runde (EHIS round 2008) og anden runde (EHIS round 2014) af undersøgelsen.

13. oktober 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

TIP: Ensomheden rammer bredt

Ensomhed kan være en svær størrelse at lave statistik om. Ensomhed er en individuel oplevelse, der ikke let lader sig måle.

I Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse har man alligevel gjort forsøget ved at stille spørgsmålet: ”Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” Man kan fordele svarene på bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse og område i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter dagligdag”.

Undersøgelsen af livskvalitet fra Danmarks Statistik dækker personer over 18 år. I rapporten "Børn og unges mentale helbred" fra Vidensråd for Forebyggelse gennemgås forskellige undersøgelser, der er foretaget om især de 10-24 åriges oplevelse af ensomhed.  I Skolebørnsundersøgelsen, der gennemføres hvert 4. år, belyses omfanget af ensomhed blandt børn i femte, syvende og niende klasse.

De ældres oplevelse af ensomhed er belyst i rapporten ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ensomhed har ikke bare stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred, men har også samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” er ensomheds indflydelse på bl.a. tabte leveår, sygefravær og indlæggelser på sygehus beregnet. Det estimeres således, at der er ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje og 7 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.