Informationsspecialisternes blog
Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen.
Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.
Du kan kontakte os via "Spørg om statistik" eller info@dst.dk.
arbejdsliv
Vis alle blogindlæg
4. marts 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen
Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.
Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.
Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling.
Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:
- "Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold”
- ”Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager”
- ”I beskæftigelse efter folkepensionsalderen”
Tags: arbejdsliv, arbejdsmarked, arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse, livskvalitet, løn, ældre
Emne: Arbejde og indkomst
Geografi: Dansk statistik
20. december 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen
Danskerne har fået mere fritid de sidste 10 år
Fra 2008 til 2018 er 18-74-åriges fritid gennemsnitligt steget med godt 3 timer om ugen. Til gengæld bruger vi mindre tid på husholdningsarbejde som indkøb, madlavning, rengøring og gør-det-selv-arbejde.
Det er 10 år siden, Rockwool Fondens Forskningsenhed sidst undersøgte danskernes tidsanvendelse. Nu gør de status i den nye publikation ”Hvordan bruger danskerne tiden?”.
Fritiden er blevet længere for både mænd og kvinder, nemlig 33 minutter for mænd og 22 minutter for kvinder svarende til hhv. knap 4 og 2 ½ time om ugen. Den ekstra fritid bruges bl.a. på aktiviteter som læsning, socialt samvær, radio, tv, streaming og på hobbyer, motion og foreningsliv.
Undersøgelser om tidsanvendelse er blevet gennemført siden 1964. I bogens sidste kapitel finder man en kronologisk oversigt over udgivelser om tid fra forskningsenheden siden 1989. Før 1989 var det SFI – Socialforskningsinstituttet, der stod for undersøgelserne. En liste over udgivelser om undersøgelserne før 1989 findes i ”Hvad har vi gjort ved tiden? - En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu”, (2012).
Tags: tidsanvendelse, fritid, arbejdsliv, fritidsinteresser, tidsforbrug
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik
