Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Indlæg skrevet af JCB

Vis alle blogindlæg


31. marts 2022 af Joachim Haugbølle

Forskning i krig og fred

Hvilket land har det største forsvarsbudget? Hvem er de største våbenproducenter i verden, og hvilke lande handler våben med hinanden? Det kan man finde svar på hos det svenske institut for fredsforskning SIPRI - Stockholm International Peace Research Institute.

Siden 1966 har SIPRI udført uafhængig forskning og formidling vedrørende væbnede konflikter, våbensalg og international sikkerhed. Deres omfattede dataindsamling udgives primært i databaser på deres hjemmeside og i den årlige udgivelse ”SIPRI Yearbook”.

SIPRIs databaser indeholder detaljerede opgørelser over våbensalg, landes forsvarsudgifter, salg af våbentyper mellem lande, opgørelser om våbenproducenter, samt viden til at understøtte FN’s våbenhandelstraktat.

I ”SIPRI Yearbook 2021 fremgår det, at USA’s forsvarsbudget på 778 mia. dollar var verdens største. USA stod derudover for 37 pct. af den samlede globale våbeneksport efterfulgt af Rusland, der stod for 20 pct. Næsten halvdelen af USA’s våbeneksport var til Mellemøsten. Der er begrænset adgang til indholdet af de seneste årbøger, mens udgivelser fra før 2020 er tilgængelige online. SIPRI Yearbook 2021 og tidligere udgivelser i serien kan også lånes via Danmarks Statistiks Bibliotek.

I faktaarket "The SIPRI Top 100 Arms-producing and Military Services Companies, 2020” tegnes et lignede billede for de største våbenproducenter målt i salg. Virksomheden Lockheed Martin Corp havde den største globale markedsandel, og de fem virksomheder med største salgstal var alle amerikanske.

Foruden opgørelser om våben laver SIPRI også rapporter om emner relateret til fred og udvikling i samarbejde med andre aktører. Fx identificerer instituttet indikatorer til at måle FN’s 16. verdensmål om fred, retfærdighed og stærke institutioner, og samarbejder med FN’s World Food Programme om at analysere sammenhænge mellem fred, sikkerhed og hungersnød.

Har man lyst til at dykke ned i yderligere kilder til omfanget af forsvarsbudgetter, kan man læse mere i vores blogindlæg om NATOs opgørelse af medlemslandenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 og frem.


Tags: fred, krig, udenrigshandel, årbøger
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Vi samler her skiftende ministeriers udgivelser om parallelsamfundslisten gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.

Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

 

[Tekst og link er opdateret december 2023]

 


Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


21. april 2020 af Joachim Haugbølle

Verdenssundhedsorganisationen finansieres i høj grad af frivillige donationer

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, spiller i disse dage en stor rolle i koordineringen af bekæmpelse af COVID-19 i hele verden. Organisationen finansieres dels af faste beløb fra de 194 medlemslande og dels af frivillige donationer fra organisationer og medlemslandene.

I perioden 2018-19 modtog WHO i alt 5,624 mia. dollar i faste beløb og donationer. Tre fjerdedele af WHO’s finansiering kommer fra frivillige donationer. Den største frivillige donation fra en organisation er fra Bill and Melinda Gates Foundation, der i perioden 2018-2019 har doneret 531 mio. dollar. Mange frivillige donationer er øremærket specielle projekter, og kan derfor ikke benyttes i nødsituationer som fx COVID-19-pandemien.

De faste donationers størrelse afhænger bl.a. af de enkelte landes økonomi, og flere lande giver derudover også frivillige donationer. Danmarks samlede bidrag udgjorde i 2018-19 14,4 mio. dollar, hvoraf ca. 61 pct. var frivillige donationer. 

WHO er et agentur under FN, der siden 1948 har haft som mål at øge verdens befolknings sundhed. Både den langsigtede indsats samt generelle udvikling i sundhedstilstanden dokumenteres via statistik bl.a. i den årlige rapport World Health Statistics, og den daglige udvikling af COVID-19-situationen i verden følges med statistik over bl.a. smitte- og dødstal.


Tags: sundhed, økonomi
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


31. januar 2020 af Joachim Haugbølle

2 ud af 5 dødsfald kan tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer

Hver sjette voksne dansker er overvægtig. Andelen er dermed blandt de største i EU-landene, og mængden af overvægtige i Danmark har været stigende over de seneste ti år. Mere end to ud af fem dødsfald i Danmark tilskrives adfærdsmæssige risikofaktorer som lav fysisk aktivitet, ernæringsmæssige risici, rygning og alkoholforbrug.

Det fremgår af rapporten National Sundhedsprofil 2019, der er udgivet af EU-Kommissionen og udarbejdet af OECD og European Observatory on Health Systems and Policies. Rapporten giver et overblik over sundheden og sundhedssystemerne i Danmark.

Der er udarbejdet tilsvarende nationale sundhedsprofiler for samtlige EU-lande samt en ledsagende rapport med overordnede konklusioner for alle landene.


Tags: sundhed, kost, spisevaner, overvægt, fedme
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


30. august 2019 af Joachim Haugbølle

Valg til en af verdens ældste lovgivende forsamlinger

Færingerne går til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer til Færøernes parlament, Lagtinget, d. 31. august 2019. Med mere end 1.000 år på bagen er Lagtinget blandt de ældste lovgivende forsamlinger i verden. I den færøske statistikbank, Statistics Faroe Islands, er det muligt at dykke ned i data om tidligere afstemninger.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden valget i 2015, hvor det socialdemokratiske parti, Føroya Javnaðarflokkur, vandt valget med 25,1 pct. af stemmerne. Valgdeltagelsen til Lagtinget er ofte høj, og ved det seneste valg i 2015 var den på 88,8 pct.

Ser man på kønsfordelingen blandt medlemmerne i parlamentet, er den over de seneste 15 år blevet mere lige. Ved seneste valg var 10 af de 33 medlemmer således kvinder. I 2004 var der 3.

Er man interesseret i et bredt statistisk overblik over Færøerne, kan man læse mere i den statistiske årbog ”Faroe Islands in figures 2018”.


Tags: valg, færøerne
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


15. august 2019 af Joachim Haugbølle

Europæere krydser grænserne for at studere og arbejde

Europæerne studerer og arbejder i stigende grad i et andet land end deres hjemland. Siden 2013 er der sket en stigning på 22 pct. i antallet af studerende fra EU og ikke-EU-lande, der vælger at studere uden for deres hjemland. I 2017 var der således 1,7 mio. internationale studerende i EU.

Det skriver Eurostat i den digitale publikation ”People on the move”, der sætter fokus på borgernes mobilitet mellem EU’s medlemslande.

Foruden en stigning af studerende, der krydserne grænserne, ses også en stigning af borgere, der arbejder uden for det land, de bor i. Det ses også herhjemme. Publikationen nævner, at Danmark er det europæiske land med den højeste andel af arbejdskraft fra andre EU-lande (11,7 pct.) i landbrugssektoren.

Publikationen indeholder desuden yderligere 3 afsnit, der fokuserer på mennesker og mobilitet i Europa – migration, turisme samt valg af transportmidler.

Er man interesseret i regionale data om mobilitet, kan man eksempelvis se nærmere på Øresundsdatabasen, der fokuserer på borgere, der bor og arbejder i Øresundsregionen. Her kan man bl.a. se en tabel over "Kvartalsvis pendling fra den svenske til den danske del af Øresundsregionen".


Tags: arbejde, pendling, studerende, flyttemønstre
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: International statistik


4. juli 2019 af Joachim Haugbølle

Mange studerende holder sabbatår

86 pct. af studerende, der påbegyndte deres uddannelse i 2018, havde taget sabbatår efter at have gennemført gymnasiet.

Det skriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en minianalyse, der fokuserer på de studerendes sabbatår. Begrebet dækker over perioden mellem færdiggørelsen af en gymnasial uddannelse og optagelsen på en videregående uddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i data fra EVA's egne spørgeskemadata samt registerdata fra Danmarks Statistik. Førstnævnte er indsamlet i august 2018 en måned før studiestart.

I analysen finder man desuden tal om, hvad de studerende foretog sig i løbet af deres sabbatår. 88 pct. havde lønnet arbejde og 46 pct. var på et udlandsophold.  Derudover menes der at være en sammenhæng mellem højere sandsynlighed for frafald og ikke at have taget sabbatår.

En tidligere analyse om emnet, skrevet af forskere ved Københavns Universitet, viser ligeledes en sammenhæng mellem sabbatår og færre frafald, mens den samfundsøkonomiske tænketank Kraka peger på samfundets omkostninger ved sabbatår, da det medfører, at borgerne kommer senere i gang med arbejdslivet og de dertilhørende skattebetalinger.

Danmarks Statistik har også data om uddannelsesforløb, hvor årgange af elever med afgang fra grundskolen og afgang fra en gymnasial uddannelse følges år for år på deres vej gennem uddannelsessystemet.  Læs om denne statistik i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 195 fra 2018, og se Bag Tallene-artiklen Rekord få studenter læser videre med det samme


Tags: uddannelse, unge, sabbatår
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek