Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


sygdomme

Vis alle blogindlæg


30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

 


Tags: ældre, ældrepleje, helbred, prognoser, diagnoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsvæsen, sundhedsøkonomi, sygdomme, økonomi
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


28. oktober 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Den globale sygdomsbyrde

Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at vi befinder os midt i en verdensomspændende pandemi. Mens COVID-19 hærger verdens lande, er der måske mindre fokus på de andre sygdomme, som forkorter folks liv eller gør, at folk lever deres sidste år med forringet livskvalitet. Her i oktober har IHME - Institute for Health Metrics and Evaluation udgivet “The Global Burden of Disease 2019”, som er en analyse af 286 dødsårsager, 369 sygdomme og ulykkestyper og 87 risikofaktorer i 204 områder i verden.

The Global Burden of Disease (GBD) startede som et World Bank-projekt i 1990 og er i dag et samarbejde med bidrag fra flere end 5.000 forskere fra 152 nationer og områder i verden koordineret af det uafhængige amerikanske forskningscenter IHME på University of Washington.

Gennem årene er der udviklet en række indikatorer for sygdomsbyrden, der gør det muligt at sammenligne sygsomme mellem lande over tid. En af indikatorerne er DALY - Disability-Adjusted Life Year, som består af to hovedkomponenter: dødelighed i form af tabte leveår ved for tidlig død og sygelighed i form af tabte år med sygdom og invaliditet. Én DALY er lig med ét tabt sundt leveår.

Resultater offentliggøres i landeprofiler og infografikker. Hovedresultater og særlige pointer offentliggøres i artikler i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet. Der er udgivet et gratis tilgængeligt særnummer for hvert GDB siden 2010.

IHME har også en række visualiseringer af udvalgte statistikker i et interaktivt værktøj, bl.a. udviklingen i DALY i datasættet GBD Compare. Alle data er tilgængelige via GHDx - Global Health Data Exhange, og man kan bruge The GBD Results Tool til at danne tabeller og grafik og downloade data. Alle kilder, nationale som internationale, der bruges til udarbejdelsen af GBD, kan findes via The Data Input Sources Tool.


Tags: dødsårsager, epidemier, fremskrivninger, levevilkår, livskvalitet, middellevetid, prognoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsøkonomi, sygdom, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


31. august 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Dødsårsager og medicinalberetninger

I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier. 

Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”. 

Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.

Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri). 

Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse. 

Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.


Tags: dødsårsager, epidemier, helbred, levevilkår, sundhed, sundhedsvæsen, sygdomme, vaccinationer, årbøger
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


5. april 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

100-året for Den Spanske Syges udbrud

Statens Serum Institut melder stadig om nye tilfælde af influenza, men årets influenzasæson er på retur og snart ved at være slut. For 100 år siden var en anden influenza ved at bryde ud. En influenza, der skulle vise sig at blive en af de mest omfangsrige og mest dødelige, verden endnu havde set. Influenzapandemien, Den Spanske Syge, raserede verden i årene 1918-1919/1920.

”Statistisk Årbog 1921” viser da også en dramatisk stigning i nye sygdomstilfælde vedr. influenza i Danmark fra 34.877 i år 1917 til 496.755 i 1918. I årbogens tabel om dødsfald fordelt på dødsårsager, kan man se, at der var en stigning fra 199 dødsfald med influenza som årsag i 1917 til 4.150 i 1918.

Statistik om sundhedsforhold i hele første halvdel af det 20. århundrede kan ses i ”Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60”. Bogen indeholder bl.a. oplysninger om anmeldte sygdomstilfælde, spædbørnsdødelighed, sygehusstatistik og medicinalpersonale.

Årets influenzasæson kan man følge på Statens Serum Instituts temaside vedr. influenza.

[Link revideret januar 2019]


Tags: dødsårsager, epidemier, sundhed, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


23. september 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvorfor og hvor ofte går vi til psykolog?

KORA og Implement Consulting Group har for Sundhedsstyrelsen udført og offentliggjort en analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren. Analysen indeholder bl.a. statistik over udviklingen i antallet af patienter, psykologydelser og samlede omkostninger fordelt på køn og henvisningsårsag over en tiårig periode.

Analysen viser at udviklingen af antallet af psykologer (ydernumre) under ordningen er steget 60 procent fra 2003 til 2013. Af undersøgelsen ses også, at i 2013 var ca. 55 procent af dem, som modtog tilskudsberettigede psykologydelser, i behandling for depression eller angst.

I den nyligt offentliggjorte rapport "Sygdomsbyrden i Danmark" fra Sundhedsstyrelsen fremgik det, at knap 140.000 danskere lider af angst, og at angst er den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen.


Tags: sundhed, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


11. september 2015 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danskerne har ondt i ryggen og i livet

Statens Institut for Folkesundhed har for Sundhedsstyrelsen har i undersøgelsen "Sygdomsbyrden i Danmark" sammenlignet 21 sygdomsgrupper ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab. Data stammer fra 12 forskellige registre og spørgeskemaundersøgelsen "Den Nationale Sundhedsprofil 2010" og dækker et årligt gennemsnit for 2010-2012.

De 21 sygdomsgrupper er lungekræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft, prostatakræft, diabetes, misbrug, depression, Alzheimers og anden demenssygdom, angst, skizofreni, migræne, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, nedre luftvejsinfektioner, astma, kronisk leversygdom, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose.

 

Læs mere »


Tags: sundhed, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30