Informationsspecialisternes blog
Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen.
Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.
Du kan kontakte os via "Spørg om statistik" eller info@dst.dk.
ghettoer
Vis alle blogindlæg
20. december 2021 af Joachim Haugbølle
Udviklingen i udsatte boligområder over tid
Vi samler her skiftende ministeriers udgivelser om parallelsamfundslisten gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.
Parallelsamfundslisten udgives årligt, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.
Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.
I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.
Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.
Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)
Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023
Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022
Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016
Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011
Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010
Relaterede publikationer
Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.
Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020
Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019
Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018
Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.
[Tekst og link er opdateret december 2023]
Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik
8. februar 2018 af Informationsservice og Bibliotek
Børnene i ghettoområder
Vollsmose, Gellerup/Toveshøj og Tingbjerg/Utterslevhuse er de tre største boligområder på ghettolisten med tilsammen ca. 22.000 beboere. En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ser nærmere på børn og unge, som i løbet af de seneste 25 år er vokset op i disse områder.
Analysen "Opvækst i ghettoområder" belyser forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet samt børnenes karakterer i grundskolen og deres vej til uddannelse og job.
Hovedkonklusionerne kan ses i pressemeddelelsen fra ministeriet. En af dem er at blandt børn, der er vokset op i et ghettoområde, har kun 62 pct. en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det gælder for 84 pct. blandt unge, der er vokset op uden for de tre ghettoområder.
Andre tip til at finde information om emnet kan ses i blog-indlægget "Ghettoer i Danmark".
Tags: børn, unge, ghettoer, boligområder, udsatte, uddannelse
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik
16. juni 2016 af Anna Dorthe Bracht Nielsen
TIP: Ghettoer i Danmark
Danmarks Statistik udgiver ikke statistik om ghettoområder eller udsatte boligområder.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der offentliggør ”Ghettolisten”. Listen er blevet offentliggjort siden 2010 af skiftende ministerier. Fra 2010 til 2013 blev boligområder udpeget til listen ud fra 3 kriterier om bl.a. ledighed og kriminalitet. I 2014 blev kriterierne udvidet til 5 med 2 nye kriterier om uddannelsesniveau og indkomst. Ghettolisten omfatter i dag almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 af de 5 kriterier. Kriterierne og de ældre lister kan ses hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen [link fjernet, se i stedet nedenstående note].
KL ser nærmere på de særligt udsatte boligområder fra listen pr. 1. februar 2014 i notatet "Almene boliger - beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse". I notatet analyseres de 18-64-åriges beskæftigelses- og forsørgelsesmæssige situation samt forbrug af sundhedsydelser fordelt på særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.
Generel statistik, primært folketal og boligstatistik, fordelt på bydele kan ofte findes hos de enkelte kommuner, bl.a. hos de fire største: København, Aarhus, Aalborg og Odense.
[Opdatering december 2021: Se det nye blogindlæg "Udviklingen i udsatte boligområder over tid".]
Tags: byer, ghettoer, kommuner
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik
